Kompetence 1: Tør du frustrere dit barn?

Du kender det sikkert. Det store barn, der ønsker sig en gadget eller noget nyt tøj, fordi "alle andre har det", eller barnet, der vil se noget på TV, du ikke vil have. Det kan også være barnet, som ikke vil i seng, men vil blive lige så længe oppe som den noget ældre storebror?

Du kender sikkert også det, at du bøjer af og lader barnet få sin vilje, fordi du ikke orker at tackle barnets frustration, hvis du siger nej.

Som forælder er det vigtigt at tage ansvar og indimellem turde gøre sig upopulær ved at træffe beslutninger og stå ved dem. Frustration er også udvikling. Barnet øver sig i ikke hele tiden at få sin vilje og lærer at holde noget ud, som det ikke vil lige nu og her. At øve sig i behovsudsættelse og i at styre sin lyst eller impuls giver større ro og rummelighed for hos barnet. Både i relation til andre, men også som en læring i, at man ikke kan få ”alting”.

FORKÆLEDE BØRN

Uden frustration og grænser lærer børn ikke at udsætte deres behov, og så bliver de ’forkælede’.

Forkælede børn er ikke rare at være sammen med – hverken for andre børn eller for voksne. De bliver uempatiske og selvcentrerede. De har ikke lært, at man skal tage hensyn til andre, og at man ikke hele tiden selv er i centrum.

Det kan give en slagside i de sociale relationer, da barnet kan blive holdt i yderkanten af fællesskabet og derfor kan blive endnu mere irriterende og dominerende – og potentielt blive den, som mobber eller selv bliver mobbet.

FEM GODE RÅD

  • Gør dig klar, hvad din holdning er – og stå fast på den fra gang til gang. Så ved dit barn, hvor det har dig.
  • Hold hovedet koldt, når dit barn er frustreret og kan virke urimelig. Træk vejret dybt, hvis du bliver frustreret og undgå selv at komme op i det røde felt.
  • Brug færre ord. Er dit barn oprevet, er det generelt bedst at bruge færre ord, færre irettesættelser og mindre kritik og skæld-ud. Barnet kan ikke forstå lange forklaringer og en masse ord, når det er i sine følelsers vold.
  • Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser. Hvis barnet fx virker ked af det, kan man sige ”Det ser ud, som om du er ked af det. Er det rigtigt?”
  • Vis, at du accepterer barnets følelser. Forskning har påvist, at børn påvirkes negativt, hvis voksne ikke tillader dem at vise svære følelser. Samtidig skal du selvfølgelig hjælpe dit børn med at vise følelser på en acceptabel måde.
  • NÅR DIT BARN ER 0 TIL 1 ÅR

    Barnet skal ikke frustreres i denne alder, men har brug for at få opfyldt sine behov, når de opstår.

     

    Her skal man som forælder tolke barnets signaler og reagere hensigtsmæssigt og forholdsvis hurtigt på barnets behov. På denne måde lærer barnet, at hjælpen er på vej, og man får et trygt og tillidsfuldt barn.

     

    Man må gerne sige nej, når det drejer sig om lyst til mere af noget, man ikke ønsker, at barnet skal have, f.eks. rosiner eller ride ranke. Men er dit barn ked af det eller oprørt, er det vigtigt at holde dine egne behov tilbage og tilgodese dit barn, så fortvivlelsen mindskes, og velværet øges. Babyer og små børn skal fx ikke græde sig i søvn.

     

    Tilfredse og tillidsfulde babyer græder ikke meget – det har de ikke behov for. De har lært, at hjælpen er på vej, at mor kommer lige om lidt. Det styrker jeres bånd, at barnet er trygt, og barnet vil blive mere selvstændigt af god og tryg kontakt tidligt i livet.

  • NÅR DIT BARN ER 1 TIL 3 ÅR

    Selvom du bliver i tvivl, når du har sagt nej til dit barn, så hold fast, hvis du virkelig mener det – selv med gråd og bedende hundeøjne fra din pode. Sig det så mange gange, som det er nødvendigt for, at barnet holder op med at få dig til at skifte mening – sig det med blidhed, men med en fasthed, så barnet ikke er i tvivl om, at det er det, du mener.

     

    Når et lille barn 'går i flitsbue', er det nemmeste at give efter, men lad dig ikke friste af den nemme løsning lige her og nu. Det bliver på den lange bane meget hårdt arbejde, for så vil barnet hver gang, det ønsker noget, plage dig, indtil du giver efter. For det har din tvivl og usikkerhed kommunikeret, at du vil.

     

    Det er meget passende som forælder her med blid fasthed at sige "fordi jeg siger det!".

  • NÅR DIT BARN ER 3 TIL 6 ÅR

    Selvom du bliver i tvivl, når du har sagt nej til dit barn, så hold fast, hvis du virkelig mener det – selv med gråd og bedende hundeøjne fra din pode. Sig det så mange gange, som det er nødvendigt for, at barnet holder op med at få dig til at skifte mening – sig det med blidhed, men med en fasthed, så barnet ikke er i tvivl om, at det er det, du mener.

     

    Når et lille barn 'går i flitsbue', er det nemmeste at give efter, men lad dig ikke friste af den nemme løsning lige her og nu. Det bliver på den lange bane meget hårdt arbejde, for så vil barnet hver gang, det ønsker noget, plage dig, indtil du giver efter. For det har din tvivl og usikkerhed kommunikeret, at du vil.

     

    Det er meget passende som forælder her med blid fasthed at sige "fordi jeg siger det!".

  • NÅR DIT BARN ER 6 TIL 12 ÅR

    Har du været tydelig med retningslinjer indtil nu, vil dit barn kende dine grænser og vide, hvad man må hos jer. Der vil dog stadig være masser af situationer, hvor dit barn tester din tålmodighed og dine grænser. Hold fast, forklar hvorfor og lad ikke dit humør blive ødelagt af, at I vil noget forskelligt. Barnet vil naturligt tænke 'går den, så går den' og er ikke ude på at være 'ond'.

     

    Som forælder er det ok med et glimt i øjet at sige "fordi jeg siger det!" – eller at komme med en kort forklaring, så barnet føler sig mødt.

  • NÅR DIT BARN ER 12 TIL 18 ÅR

    Teenårene er en turbulent tid for både barnet og forældrene. Der sker mange ting på én gang hos dit barn: hormoner, sociale relationer uden for hjemmet og et behov for at finde sig selv. Her er der behov for, at du er ligeså lydhør over for dit barn som tidligere – måske endda mere. Også selvom det kan være meget vanskeligt at tolke dit barns behov.

     

    Når der er frustrationer i denne alder, er barnet/den unge muligvis mere sårbar end ellers og kan have sværere ved at opleve, at forældre og andre voksne forstår og accepterer dem, som de er. Her skal du holde lige så meget fast. På den ene side skal du i nogle situationer bære fløjlshandsker, mens du andre gange skal sige tingene meget tydeligt. Det kan handle om komme-hjem tider, hvornår og hvor meget alkohol, der må drikkes, hvor mange penge, man skal bruge på designertøj og om dit barn skal have et job, passe sin skole og sin sport.

     

    Det er fint som forælder at sige "jeg kan godt forstå, at du vil, men jeg har bestemt, at det skal være sådan her, og jeg gør det, fordi jeg passer på dig". 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883