Kompetence 10: Er I enige om opdragelsen?

Det er bedst for barnets udvikling, at forældrene er enige om rammer og værdier – uanset om de bor sammen eller hver for sig. Uenighed om opdragelse fører oftest til utryghed og konflikt hos de voksne og dermed også hos barnet. Barnet kan opleve, at han eller hun skal ’holde med’ den ene forælder, og det er et umuligt dilemma at sætte sit barn i.

Du udsætter dit barn for usund og unødig stress og utryghed, hvis du har konflikter med barnets anden forælder. Det er følelsesmæssigt omsorgssvigt, og det strider mod det at kunne prioritere barnets grundlæggende behov frem for sine egne.

Selvom vi har samme type familie, økonomi, religion og overordnede værdier, har hver familie alligevel deres egen måde at gøre tingene på. De små forskelle kan let vokse sig store, hvis man holder fast på, at ’min måde’ er den bedste. Vær nysgerrig over for den anden forældres argumenter, og afstem så langt hen ad vejen som muligt, så I fremstår enige over for barnet. På den måde skaber I en ny kultur, som kan integreres i barnet.

Giv dit barn mulighed til at se, at man kan se tingene på forskellige måder, og at det ikke nødvendigvis giver en konflikt, som gør de voksne sure, skuffede, kede af det.

GODE RÅD

  • Når du og barnets anden forælder er uenige, så hold uenigheden væk fra barnet. Tag snakken med hinanden – eller øv jer i at tænke, at den anden gør det ud fra bedste mening og overbevisning.
  • Tænk over, om din måde virkelig er den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Måske kan I lære noget af hinandens opdragelsesmetode, hvis I taler om hensigten og tanken bag.
  • Sig 'pyt' en gang i mellem.
  • Dit barn har kun én mor og én far. Lad være med at skabe splid og utryghed i barnet ved at signalere, at din måde er god, og den andens måde er dum. Barnet vil blive utrygt og bruge alt for mange kræfter på at regne ud, hvordan det skal opføre sig, for at de voksne ikke kommer i konflikt.
  • Læs de samme bøger om opdragelse, så I får et fælles sprog og udgangspunkt.
  • NÅR DIT BARN ER 0 TIL 1 ÅR

    Børn i alle aldre har brug for tydelighed i forhold til regler og rammer og måden at gøre ting på. Forudsigelighed og genkendelighed er nødvendigt i det lille barns følelsesmæssige udvikling, og det er oftest forældrene, der står for at vise barnet dette.

  • NÅR DIT BARN ER 1 TIL 3 ÅR

    Børn i alle aldre har brug for tydelighed i forhold til regler og rammer og måden at gøre ting på. Forudsigelighed og genkendelighed er nødvendigt i det lille barns følelsesmæssige udvikling, og det er oftest forældrene, der står for at vise barnet dette.

    Barnet kan godt lære at navigere i jeres uenighed, og i jeres forskellige regler og måder at gøre tingene på. Det vigtigste er, at I er enige om at være uenige – og siger det højt – for så bliver harmonien bevaret, og der er ikke grund for konflikt.

    Det er når der er uenighed, at barnet kan blive sat i uhensigtsmæssige situationer. Barnet går til mor, når far har sagt nej eller tigger kun hos den ene, som så giver efter osv. Giver disse uenigheder grobund for konflikter mellem de voksne, vil det påvirke barnets trivsel. Alle børn har brug for forudsigelighed og trygge rammer, og det er i den grad utrygt for barnet, hvis der ikke er konsensus/enighed om ting, og forældrene pointerer dette overfor hinanden og lader uenigheden være tydelig over for barnet.

    Når den ene forælder nedgør den anden, vil det påføre barnet svære modstridende følelser. Barnet kommer i klemme og skal forholde sig til rigtigt og forkert i stedet for at være i det, der er. Det er med til at give barnet ’lange antenner’, der holder øje med de voksnes reaktioner og hvornår den ene måske vil angribe den anden. 

  • NÅR DIT BARN ER 3 TIL 6 ÅR

    Børn i alle aldre har brug for tydelighed i forhold til regler og rammer og måden at gøre ting på. Forudsigelighed og genkendelighed er nødvendigt i det lille barns følelsesmæssige udvikling, og det er oftest forældrene, der står for at vise barnet dette.

    Barnet kan godt lære at navigere i jeres uenighed, og i jeres forskellige regler og måder at gøre tingene på. Det vigtigste er, at I er enige om at være uenige – og siger det højt – for så bliver harmonien bevaret, og der er ikke grund for konflikt.

    Det er når der er uenighed, at barnet kan blive sat i uhensigtsmæssige situationer. Barnet går til mor, når far har sagt nej eller tigger kun hos den ene, som så giver efter osv. Giver disse uenigheder grobund for konflikter mellem de voksne, vil det påvirke barnets trivsel. Alle børn har brug for forudsigelighed og trygge rammer, og det er iden grad utrygt for barnet, hvis der ikke er konsensus/enighed om ting, og forældrene pointerer dette overfor hinanden og lader uenigheden være tydelig over for barnet.

    Når den ene forælder nedgør den anden, vil det påføre barnet svære modstridende følelser. Barnet kommer i klemme og skal forholde sig til rigtigt og forkert i stedet for at være i det, der er. Det er med til at give barnet ’lange antenner’, der holder øje med de voksnes reaktioner og hvornår den ene måske vil angribe den anden. 

  • NÅR DIT BARN ER 6 TIL 12 ÅR

    Børn i alle aldre har brug for tydelighed i forhold til regler og rammer og måden at gøre ting på. Forudsigelighed og genkendelighed er nødvendigt i det lille barns følelsesmæssige udvikling, og det er oftest forældrene, der står for at vise barnet dette.

    Det er vigtigt, at man er solidarisk, når man er uenig. Når den ene forælder giver lov til noget, den anden ikke er enig i, er det vigtigt, at man bakker op og tager diskussionen uden, at barnet er til steder. Enighed er ikke i sig selv vigtigt. Børn kan sagtens navigere i forskellighederne, så længe den ene forælder ikke underminerer den andens autoritet.

    Børn ved, hvem de skal gå til med hvilke ønsker, og det er fint og viser, at der er mange måder at være i verden på. Det styrker også børnenes fornemmelse for andre og deres forskelligheder.

  • NÅR DIT BARN ER 12 TIL 18 ÅR

    Allierer barnet sig med den ene forælder, kan der være grobund for splid. Fx kan lommepenge eller ansvar skabe splid mellem forældre, og her er det vigtigt, at man taler sammen som voksne – uden at barnet er til stede.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883