Kompetence 14: Forælder – hold fast!

Når man skal være troværdig over for en anden, er første skridt, at man er tro mod sig selv.

Når man har gjort sig klart, hvilken holdning, mening, værdi, der er på spil, og i hvilken grad, den er vigtig for én, er det nemmere at udtrykke sig tydeligt. Så kan man bedre bevare roen og overblikket, mens man holder fast på sit og samtidig kan man se tingene fra den andens synspunkt.

God kommunikation, når man som forælder står i en konflikt med sit barn, kunne være:

Dit barn vil sove hos en ven på en skoledag (uanset alder)

  • Jeg ved godt, at du vil sove hos din kammerat. Hos os er det sådan, at de voksne har bestemt, at vi sover hjemme på hverdage og at man kan sove hos kammerater i weekenden.
  • Det er ikke vigtigt, hvordan det er hos de andre. Her hos os sover vi hjemme i hverdagene. Jeg kan se, at det gør dig sur/frustreret/ ked af det. Det er også irriterende, men det er sådan, det bliver.
  • Fedt, at du har lyst til at være sammen med Emma. Du må gerne sove hos Emma i weekenden, bare ikke i hverdagen.

Undlad at komme med lange forklaringer om, hvad det gode ved at sove hjemme er, for dit barn har garanteret argumenter, der skyder disse ned. Fx er det ikke sikkert, at barnet får flere timers søvn ved at sove hjemme, så lad være med at ’forsvare din holdning’. Bare sig det, som det er.

Følgende udsagn kan i variation benyttes i forskellige konfliktsituationer, når du ikke vil ændre mening:

  • Jeg ved godt, at det gør dig sur/ked/irriteret/frustreret, men jeg siger nej, fordi det er sådan, jeg vil have det.
  • Du må godt blive sur, men jeg siger stadig nej.
  • Du kan plage eller lade være, men jeg skifter ikke mening.
  • Skæld bare ud og få det ud af systemet, det er også irriterende, at du ikke må.
  • Jeg vil ikke tale om det mere, jeg skifter ikke mening.
  • Jeg ved godt, at du bliver sur, og at det er ubehageligt, men det er sådan, det bliver.
  • Puh, hvor bliver du sur. Når du er færdig med at være sur, så kan vi måske læse en bog/spille et spil/hjælpes ad i køkkenet/haven.
  • Du bliver nødt til at acceptere, at det er sådan, det bliver.
  • Du kan ikke mærke det nu, men det er faktisk for at hjælpe dig.
  • Jeg siger nej, fordi jeg passer på dig.
  • Jeg ved godt, at du synes, jeg er dum. Det er o.k., det må du gerne.


Følgende udsagn kan i variation benyttes i forskellige situationer, hvor du ønsker noget fra dit barn, de ikke vil give, fx rydde op, hjælpe til, slukke tv’et, børste tænder, tage sko på
:

  • Du skal gøre, som jeg siger, selvom du ikke har lyst.
  • Jeg vil have, at du gør, som jeg siger.
  • Sådan gør vi her, vi hjælpes ad.
  • Jeg ved godt, at du ikke vil, men det skal du.
  • Sådan er reglerne.
  • Jeg bestemmer, at det skal gøres, og jeg ved, at du godt kan.
  • Kom så.
  • Lad nu være med at blive ved, det skal jo gøres.
  • Det bliver så dumt, hvis vi skal skændes om det. Kom nu, gør det bare. 
  • Det tager så meget tid fra det hyggelige, hvis du bliver ved med at sige nej. Kom nu.
  • Jeg kan godt se, at du ikke orker det lige nu. Men det skal gøres, kom så. 
  • Jeg går (et eller andet sted hen), og når jeg kommer tilbage om 10 minutter, forventer jeg, at det er gjort. 
  • Kom, jeg sidder lige her ved siden af, mens du gør det.
  • Ih, hvor kan du blive sur, kom så. 
  • Her i huset hjælpes vi ad, kom så.

Undgå lange forklaringer

Hold fast, vær tydelig og konkret, vær positiv og blid, men fast i stemmen. Det behøver ikke være højtideligt, der må gerne være glimt i øjet. Det gør situationen nemmere for begge parter.

Din stemme skal være i overensstemmelse med, at du har taget en beslutning, som du har tænkt dig at holde fast ved. Det giver en positiv forventning til barnet, og stemmen er rolig, og der er overskud og forudsigelighed. Det nytter kun at tale sådan, hvis man ikke efter ganske få gange begynder at hæve stemmen. Forlang kun ting af dit barn, som du ved, at barnet kan honorere.

Det kan måske hjælpe at tænke på, at det er som at hjælpe en blind over gaden. Det kan ikke nytte at sige ’se dig dog for’ og at blive irriteret. Den blinde bliver ikke mere seende af den grund. Når barnet først har lært, at du mener det, du siger, og at det forventes af barnet, skal der færre gange til at overbevise barnet. På den måde bliver det inkorporeret i jeres samvær, at når du taler med ro og positiv forventning, så kan barnet lige så godt gøre det først som sidst.  

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883