Kompetence 17: God håndtering af søskendes skænderier og konflikter

Mellem 80-85 procent af børn vokser op med søskende. Erfaringen viser, at der er stor forskel på kvaliteten af søskendeforhold, som kan gå fra at være kærlige og støttende til at være fjendtlige og negative. Søskendes gensidige påvirkning afhænger af mange faktorer, som fx hvor nær relationen er, hvor mange år de lever sammen, køn og aldersforskel.

Søskenderelationer er ofte ambivalente, da de ofte vil trøste, imitere og beskytte hinanden på den ene side, men de er også præget af misundelse, jalousi og rivalisering. Her gør børnene sig vigtige erfaringer, som de tager med sig ud til andre relationer. 

Børn der udsættes for meget aggression fra søskende føler sig ofte inkompetente eller utilstrækkelige. Og alvorlige søskendekonflikter kombineret med afvisning fra forældre øger klart risikoen for udvikling af psykiske lidelser, som fx adfærdsproblemer, angstlidelser, depression og lavt selvværd.

Fjendtlige søskendeforhold kommer typisk af et højt konfliktniveau i opvækstfamilien, forældrenes forskelsbehandling og en udemokratisk opdragelsesmetode (den autoritære). Er der fra forældrenes side tillagt børnene forskellig værdi, vil der ofte være fjendtlighed, omfattende konkurrence, konflikter, følelsesmæssig distance og lav kontaktfrekvens. Denne fjendtlighed varer ofte livet ud. Når de, der får mindst omsorg selv oplever forskelsbehandlingen som ok, ved fx kronisk fysisk eller psykisk sygdom hos en søskende, er der mindre risiko for, at de får psykiske problemer.

Med andre ord vil den måde forældrene behandler hvert enkelt barn på spejle sig i børnenes indbyrdes relation. Er der et barn, som en forælder holder særlig meget af ’yndlingsbarnet’, vil der være stor grobund for jalousi og dette vil udspille sig i søskendeflokken som konflikter, da de naturligt vil konkurrere om forældrenes kærlighed. Så det handler både om, hvordan forældrene behandler børnene i forhold til hinanden og selve opdragelsesmetoden. 

SAMMENBRAGTE FAMILIER

Sammenbragte familier har, ud over de normale søskendekonflikter, nogle ekstra dimensioner at skulle forholde sig til. Det er to ’kulturer’, der mødes, hvor værdier, regler, rutiner og normer skal justeres for at give en ny ’hos os-kultur’. Her er det vigtigt at indtænke børnenes indbyrdes søskendeposition. Fx vil et ældste barn fra én familie, der flytter sammen med ældre børn miste sin naturlige lederautoritet og miste status som den ældste.

Det samme gælder for et yngste-barn, der er vant til at være den lille, hvis det får nye søskende, der er yngre. Det vil rokere ved barnets selvfølelse og her er det vigtigt, at forældrene – både den biologiske og den nye forælder – er opmærksomme på at transitionen bliver så omsorgsfuld som muligt.

  • NÅR DIT BARN ER 0 TIL 1 ÅR

    Er dit barn i denne alder ’den lille ny’, er der en ældre søskende, der skal afgive plads og noget af forældrenes kærlighed, tid og opmærksomhed til et væsen, som det ældre barn ikke har ønsket sig. For at hjælpe det ældre barn her vil det, uafhængig af det større barns alder, være vigtigt at vise det store barn, at det er den lille, der må vente (inden for rimelighedens grænser). Så hvis man fx leger med det større barn og babyen begynder at give lyd, må man hvis det er muligt lade en anden tage babyen eller aftale med det større barn, at vi leger lige færdig her og så går jeg ind til babyen eller vi kan fortsætte i 5 minutter og så må vi tage en pause og gå videre, når jeg har set til babyen – vil du med ind og løfte ham/hende ud af sengen?

  • NÅR DIT BARN ER 1 TIL 3 ÅR

    Søskende vil have modsatrettede interesser, ligesom alle andre og hvis ressourcerne er knappe; mor/fars tid, mængden af Lego, kiks og andet er det op til forældrene at lære børnene at dele. Man skal ikke gå ind og blive en del af konflikten lige med det samme, men skynde sig langsomt, når der opstår uenighed mellem søskende. Med mindre de er ved at slå hinanden ihjel, er det ok, at de forsøger at finde en løsning selv – ofte vil det lade sig gøre, hvis de får lov. Det øver dem i både empati, retfærdighed, forhandling og impulskontrol at skulle forholde sig til hinanden. 

    Stil dig på sidelinjen eller bag døren og hold øje med, at det ikke bliver for voldsomt og læg mærke til, hvordan det føles inde i dig og hvad der foregår mellem børnene. Ofte kommer vi til at gribe ind, fordi det er vores egne følelser, der er på spil.

  • NÅR DIT BARN ER 3 TIL 6 ÅR

  • NÅR DIT BARN ER 6 TIL 12 ÅR

  • NÅR DIT BARN ER 12 TIL 18 ÅR

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883