Kompetence 4: Forstår du, hvad dit barn siger – når det ikke bruger ord?

Kommunikation er til tider en svær ting – også med børn eller teenagere. Kommunikationen med små børn er af indlysende grunde vanskelig, da de har et begrænset sprog – eller måske slet ikke noget sprog – men at forstå hvad ens teenager siger, når han eller hun ikke er i stand til at sætte ord på det, kan være en mindst lige så stor udfordring.

Det er imidlertid en vigtig egenskab som forælder at være lyttende og rummelig, empatisk og opmærksom – at kunne se verden fra barnets perspektiv. Kan man det, så lærer dit barn, at frustration kan mindskes i relationen til den voksne, at den voksne kan tåle barnets følelser, og at følelserne derfor ikke er farlige.

GODE RÅD

  • Når dit barn er ophidset og taler til dig i et meget konfronterende sprog, så overvej, at det kan handle om det modsatte af, hvad der bliver kommunikeret. Dit barn kan være utryg eller stresset og har brug for din omsorg.
  • Når dit barn opfører sig provokerende og 'modsat', kan det handle om, at dit barn ikke kan mærke din omsorg og forsøger at få din hjælp til at falde til ro. Se forbi barnets opførsel og vis barnet, at du elsker det.
  • Børn og unges frustration kan handle om mange ting. Vær varsom med at stille for mange spørgsmål, når de er ophidsede eller i dårligt humør. Vent til alle er faldet til ro, før du viser dit barn omsorg.
  • Husk, at hormoner hos en teenager gør, at alle følelser bliver meget store og voldsomme og nærmest fylder det hele – vis overskud og varme, så falder dit barn hurtigere til ro. Brug meget få ord og meget omsorg.
  • NÅR DIT BARN ER 0 TIL 1 ÅR

    Som forælder kan man i den bedste mening komme til at sætte aktiviteter i gang med barnet for hurtigtuden, at man er opmærksom på hvor barnet er netop i det øjeblik. Spørg dig selv, om dit barn har lyst til det, du sætter i gang? Har dit barn brug for stimulation eller ro? At kunne tilsidesætte sine egne behov frem for barnets er at udvise empati. Det er med til at skabe et positivt samspil med barnet.

     

    Hvad kommunikerer dit barn, hvis det klynker, selvom det lige har spist, bøvset, fået ren ble på og noget at lege med?

     

    Det kan være, at tv’et larmer, eller at hunden gør. Her har barnet måske brug for mindre stimulation, et kram eller bare fysisk nærhed og ro sammen med en voksen, som de er trygge ved.

  • NÅR DIT BARN ER 1 TIL 3 ÅR

    Som forælder kan man i den bedste mening komme til at sætte aktiviteter i gang med barnet for hurtigt uden, at man er opmærksom på hvor barnet er netop i det øjeblik. Spørg dig selv, om dit barn har lyst til det, du sætter i gang? Har dit barn brug for stimulation eller ro? At kunne tilsidesætte sine egne behov frem for barnets er at udvise empati. Det er med til at skabe et positivt samspil med barnet.

     

    I nogle situationer kan man som forælder opleve stor frustration over barnets ’irriterende’ eller uforståelige adfærd. Prøv at tænke på barnets adfærd som et sprog. Hvis barnet kunne forklare dig, hvad det føler lige nu med ord, hvad ville det så forsøge at forklare dig, og hvad ville barnet have brug for.

     

    Når et barn går i flitsbue, surmuler eller er på tværs, er det helt sikkert ikke for at straffe dig. Der er noget, enten inde i barnet eller i jeres samspil, der er ubehageligt for barnet. Og barnet har ikke evnen til selv at få det ændret – barnet har brug for, at du stopper den dårlige kontakt eller situation, og at du læser, hvad der er brug for, så barnet (og du selv) igen kommer i følelsesmæssig balance.

     

  • NÅR DIT BARN ER 3 TIL 6 ÅR

    Børn i denne alder kan have svært ved at sætte ord på deres frustration. Måske oplever barnet, at mor og far bruger mange ord, når ting skal forklares, men det kan være svært for barnet at gøre kunsten efter, når det selv er frustreret, ked af det eller sur og vred.

     

    Når dit barn opfører sig på en måde, der er uønsket – og når barnet gør noget, det godt ved, er ’imod reglerne’ – er der som hovedregel en god grund!

     

    Hvad mon dit barn savner? Er det din tid, din opmærksomhed, din forståelse? Er barnet træt efter en lang dag i institution, og har du et hektisk tempo, fordi der er en masse, der skal nås, så kan det være en god idé at stoppe op og se situationen fra børnehøjde. Sig til dit barn, at du kan se, at han eller hun er sur eller ked af det, og tilbyd, at I gør noget sammen eller bare sidder lidt og hygger jer. Det vil give dit barn mulighed for at ”komme på samme hold” med dig igen og at sætte ord på det, der er svært, eller blot genfinde roen.

     

    Opfører dit barn sig anderledes, end det plejer gennem længere tid, kan det være et tegn på andet, end at barnet har ’en dårlig dag’. Måske er der ting, der plager dit barn i hverdagen. Er en god kammarat flyttet, er der nogen der friller, er der dårlig stemning i institution eller derhjemme? Måske har du og barnets anden forælder konflikter? Måske har barnet netop fået en lillebror eller -søster og føler sig afvist og tilsidesat?

     

    Dette vil påvirke barnet meget, og det skal tages alvorligt. Trækker barnet sig ind i sig selv og opleves trist, eller har barnet mindre lyst til de ting, som det ellers godt kan lide? Eller er barnet mere voldsom eller aggressiv end ellers, så kan det være tegn på, at noget skal ændres i barnets liv, og det skal du handle på.

  • NÅR DIT BARN ER 6 TIL 12 ÅR

    'Besværlige børn' kræver opmærksomhed – og hvis der er noget, der er anderledes i dit barns adfærd, kan det være, at de savner dit nærvær. Måske har de opført sig fjollet, sludret, skubbet lidt til dig uden, at du har tænkt over det. Hvis det ikke har været nok til at ’kalde på dig’, vil barnet prøve at få kontakt på andre måder. Så bliver de muligvis kontrære, tvære, stille og lukker for kontakten til dig eller prøver at få din opmærksomhed på andre negative måder.

     

    Børn kan også mistrives i stilhed. De kan mistrives uden, at man lægger mærke til, at de er opfører sig anderledes end normalt. Det mest normale er dog, at der er ændringer i barnets deres adfærd, fx i deres søvnmønster, der viser sig ved, at de sover mere eller mindre end ellers. Barnet virker trist og lukker sig inde. Barnet passer ikke sine ting i skolen, har ikke lyst til det, som han eller hun plejer at nyde, har ikke energi eller har mere energi. Du kender dit barn bedst, og det er forandringen, du skal være opmærksom på, da det kan være tegn på mistrivsel.

     

    Det er naturligt at bekymre sig, når ens barn ændrer adfærd. Forandringer er dog ikke altid tegn på mistrivsel. I denne alder vil dit barn gradvist gå fra at tænke og opfatte ting meget konkret til at kunne reflektere mere abstrakt, og der sker også forandringer inde i hjernen. Det er fx naturligt at have mareridt i 10-års-alderen, hvilket ikke nødvendigvis er et tegn på mistrivsel.

  • NÅR DIT BARN ER 12 TIL 18 ÅR

    Det store barn er fyldt med modsatrettede tanker og følelser. Der er meget på spil, når kroppen og psyken er i kraftig udvikling og forandring. I den alder skal den unge fx forholde sig til, hvem han eller hun er, hvad han er interesseret i, og hvad hun vil være som voksen. Det stiller store krav til den unges selvopfattelse og dermed identitet. Det er en svær proces for mange, og der er store svingninger i den unges oplevelse af sig selv – med dermed også svingende adfærd og humør.

     

    Som forælder til en teenager mærker du også, at den unge er i gang med at finde sit eget ståsted og identitet, og det kan være svært at se, om en teenager mistrives i processen eller om det er processen, der arbejder.

     

    Her kan man lægge mærke til barnets mønstre i rutiner og adfærd. Er der store udsving, eller oplever du, at barnet ikke ’ligner sig selv’, kan det være tegn på, at barnet mistrives. Spørg ind til dit barn, også selvom du bliver afvist, og lad dit barn vide, at det kan være svært at være ung, og at du er der, hvis han eller hun har brug for at tale om noget.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883