Andrea Hejlskov: Vær et godt menneske

Andrea Hejlskov er forfatter, foredragsholder og mor til fire børn. Hun bor med sin familie i en lille bjælkehytte i den vilde svenske skov. Her giver hun sine bedste råd om børneopdragelse. Og fortæller om det, hun ville ønske, hun havde gjort anderledes.

MIT BEDSTE RÅD

Det vigtigste, man kan gøre som forælder, er at være et godt menneske – et helt og fuldt menneske, inklusive fejl og mangler.

Ser dine børn dig fejle, så ser de dig også tackle det at fejle. Ser de dig kæmpe, så ser de også, hvordan man kan kæmpe, hvordan man overkommer en udfordring, hvordan man nogle gange taber, og hvordan man nogle gange vinder.

Ser de dig græde, er det ok, ser de dig skrige, er det ok. Noget af det værste, man kan gøre som forælder, er at “lade som om”. Alle de der roller og glansbilleder vi sætter op – det gavner ingen, især ikke børnene.
 Det mener jeg virkelig.

Læs mere om Andrea Hejlskov her

Som forælder er det vigtigt at blive virkelig god til at være sig selv. Til at stå inde for det man gør. Det er en længere proces og et stort erkendelsesarbejde, der aldrig slutter. Bliv ved med at undersøge, hvem du er. Bliv ved med at mærke efter i maven.
 Lyt.


Det er vigtigt at forklare, hvorfor man gør, som man gør (tilpasset barnets alder og referenceramme). Børn tænker vildt meget over meningen med livet og på hvorfor, tingene er skruet sammen som de er, hvorfor du gør, som du gør. De skal lære af dig, og det betyder, at de bliver nødt til at forstå dig.


Noget af det, der virkelig overraskede mig ved at flytte ud i naturen og bo helt primitivt med mine børn var de nætter, hvor vi sad rundt om bålet, og hvor vi virkelig TALTE sammen, sådan for alvor og over en længere periode.

Det kom bag på mig at høre hvor meget de faktisk havde tænkt over meningen med livet, hvor meget de havde analyseret på vores moderne (og for os stressede) liv, og hvordan det var de ting, jeg havde gjort, langt mere end de ting jeg havde sagt, der havde sat sig i deres erindring. Det er så banalt, men børn spejler altså det vi GØR og ikke det vi siger – derfor er det vigtigt som forældre at prøve at skabe sammenhæng mellem de to ting.

Måske er det vores største opgave.

DEN VAR IKKE SÅ GOD

Jeg synes, forældrerollen er præget af alt for meget tvivl – det har den været for mig, og det betyder, at jeg ikke altid har lyttet til min mavefornemmelse (fordi jeg tvivlede). Det fortryder jeg. Det ville jeg ønske, jeg kunne gøre om.

Jeg synes, jeg har spildt ÅR på at være ambivalent og i tvivl, ÅR hvor jeg har ladet alle mulige andre folks normer og værdier dominere.

 Det der er med barndommen (har jeg opdaget, efter at mine ældste børn er blevet store, de fylder 20 i år) er, at barndommen rent faktisk har en deadline!

På et tidspunkt er det simpelthen for sent – at vise dem hvem du er, og hvad du står for, på et tidspunkt er tiden gået. Har du så givet det videre, du gerne ville? Har du været den slags forælder, du gerne ville være?

For mig var svaret nej. Det var eddermame en hård nyser at erkende – og en af de helt klare årsager til at vi valgte at lægge vores liv radikalt om og gøre noget HELT andet.



Jeg synes det sværeste har været at tackle det, når mine børn havde problemer enten derhjemme eller i de familiære relationer. Der er en ting, som jeg er overbevist om hjælper, når børn har problemer – uanset hvilke slags problemer der er tale om – og det er, at de bruger tid i naturen.

Jeg ved godt, det lyder helt vildt hippieagtigt, men jeg har bare opdaget, at hvis børn har TID i naturen (altså ikke naturen som udflugt eller naturen som projekt), så har naturen eller anden form for healende effekt på dem.

Der er en ro derude. En fred måske. Og så er der bare noget helt basalt selvtillidsagtigt over, at man, også som barn, kan finde ud af at tænde et bål, plukke en svamp eller svømme i en skovsø ... den form for (praktisk) selvtillid tror jeg er ret vigtigt, når man skal løse livets mange dilemmaer og problemer.

 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883