Ida Koch: Giv børnene en eksklusiv oplevelse af at I to er sammen om noget vigtigt

Psykolog og vært på programmet Tværs giver sine bedste råd om børneopdragelse. Og fortæller om det, hun ville ønske, hun ikke havde gjort. Ida Koch har to sønner.

MIT BEDSTE RÅD

Vær tilgængelig, når du er sammen med dit lille barn. Med andre ord: Vær til stede, lyt og se, brug dine sanser sammen med barnet og tal med barnet.

Sluk din mobil! Der er så meget, du går glip af, som du ikke ser, hører og taler om, når du har en dobbelt opmærksomhed og lader dig aflede af en telefon. Jeg ser rigtig mange forældre på legepladsen eller på gaden med klapvognen, der er fysisk til stede og indenfor rækkevidde, men hvis opmærksomhed er på sms, spil eller i telefonkontakt med nogen andetssteds.

Giv børnene en eksklusiv oplevelse af, at I to er sammen om noget vigtigt, en oplevelse, et nærvær, en leg.

I forhold til de store børn og teenageren er tilgængeligheden ligeledes meget vigtig. De store børn har deres eget, egne aktiviteter, lektier, kammerater osv. Men de har brug for, at forældrene kan nås, og det skal ofte være NU, da behovet opstår spontant. Hvis forældre altid siger: Vent lidt, lige om et øjeblik eller ... så kan tidspunktet være forpasset, eller barnet giver op, for far og mor har ALDRIG tid. Det er ikke altid muligt at smide, hvad man har i hænderne, men det er et opmærksomhedspunkt, som mange forældre overser.

DEN VAR IKKE SÅ GOD

En historie, som jeg stadig kan blive helt ked af, og som min ældste søn (44 år) kærligt og drillende af og til minder mig om:

Han var vel 5 år og en ret viljesstærk ung mand. Vi skulle ud af døren og var lidt for sent på den. Han ville ikke med. Han for ned i kælderen, jeg råbte, at han skulle komme, og da jeg kom ind i kælderrummet kastede han en træbøjle lige i hovedet på mig. Det gjorde virkelig ondt, og jeg gav ham en lussing.

Hans reaktion var (skrigende): Og du siger, at man ikke må slå børn! Den bemærkning gjorde meget mere ondt. Jeg var rigtig fortvivlet, sagde selvsagt undskyld og græd. Men det skete bare, jeg nåede ikke at tænke – langede bare ud, nok som reaktion på min egen smerte fra bøjlen. Forfærdeligt.

Jeg har aldrig før og heller ikke siden slået mine børn og har ofte talt med dem om, hvor forkert det er at slå børn. Når han i dag driller mig, siger han: "Ja, og jeg er det barn, som blev slået!" Jeg kan forsat mærkede flovheden og ked-af-det-heden over det.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883