Lotte Heise: man kommer igennem utrolig mange oplevelser

Når man får barn eller børn - jeg/vi fik 2 på én gang, da jeg/vi fik tvillinger, to skønne drenge, som nu er over 18 år - så kommer man igennem utrolig mange oplevelser. Både de skønneste, men også dem, man er mindre stolt af! Noget af det, jeg er mest tilfreds med er også det, jeg er mindre stolt af!

MIT BEDSTE RÅD 

Man kan ikke få sine børn til at spise broccoli ved at sige, at de skal, men ved selv at spise broccoli!

Jeg er et meget hjælpsomt menneske, som stort set altid hjælper mennesker, der har en udfordring foran sig. Det kan være alt fra at hjælpe gamle damer med kufferten til en kvinde i supermarkedet, der taber alle æblerne og samtidig har tre små børn, der myldrer rundt, eller en blind på hovedbanegården, der står desorienteret med sin blindestav og ikke er sikker på, hvor spor 8 er!

Eller de gange, hvor ulykkelige veninder eller noget familie er kommet og boet hos os, har fået omsorg, varm te, rødvin og lange snakke, som jeg har gjort meget mere end én gang! Det har mine drenge jo oplevet, fra de var bittesmå.

Jeg tror helt sikkert, at hvis hjælpsomhed er noget, man oplever som en naturlig ting, fra man er helt lille, så kommer det ind under huden. Så jeg er stolt af, hvor empatiske og hjælpsomme mine drenge er. Det gælder både, når jeg ser, at de hjælper en dame med kufferten, eller når de gerne vil have råd til en kammerat i skolen eller nu gymnasiet, som har det svært med det ene eller det andet. De har begge to i flere omgange taget sig af dem i skolen, der har det svært! Jeg husker en mor til en svært overvægtig dreng, som jeg mødte et års tid efter, de var færdige med 9. klasse, som sagde, at mine drenge havde været et lys i mørket, fordi drengen blev mobbet Big Time! 

DEN VAR IKKE SÅ GOD

Fordi jeg er så tydelig i alt, hvad jeg gør, så har der været gange, hvor mine børn har været bekymrede for mig eller hinanden på en måde, der ikke var helt ”sund” – forstået sådan, at børn ikke skal bekymre sig om deres forældre. Det er ikke meningen, at ens drenge på 14-15 år skal gå rundt og være bange for, at mor arbejder for meget eller er udmattet af at passe sin mor. 

Min mor fik en blodprop i 2011, og vi har boet sammen i 3 ½ år, og det har selvfølgelig taget på mine kræfter. Der har været gange, hvor jeg har været segnefærdig af udmattelse, og det ærgrer mig meget, at jeg ikke var bedre til at se, hvor hårdt det var for drengene både at se deres seje mormor sidde i kørestol og tale meget, meget dårligt samtidig med, at deres mor var grå af overanstrengelse.  

Heldigvis er min bedste veninde psykolog, så hun har været en uvurderlig hjælp, når drengene trængte til luft, og jeg havde brug for et stort øre! Jeg ved, at de har talt med hende om mig, og hun har kunnet give dem de råd, de havde brug for, og puffe til mig, så jeg opførte mig mere optimalt. Det er muligvis smukt, når børn er søde ved deres forældre, men når det er fordi, de bekymrer sig – så er det slet ikke godt! Jeg tænker nogle gange, at hvis jeg havde været en dårligere datter, havde jeg måske været en bedre mor – problemet var bare, at jeg ikke følte, at der var et valg! Heldigvis har vi talt meget om det takket været min veninde, men det er ikke noget, jeg stolt af! Selvom jeg er stolt af, at mine drenge er rare, empatiske mennesker, så tror jeg, de ind i mellem har betalt en rimelig høj pris for det!

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883