Louise Johansen: langt fra tanker til realitet

Louise Johansen er mor og indehaver af bloggen mortilmernee.dk. Her deler hun sine tanker om forældreskab - og giver sine bedste råd om børneopdragelse. Louise har to døtre.

DEN GODE FORÆLDER

Det at blive forældre må nok være den fornemste opgave, man kan få tildelt her i livet, og mens man går og venter på den fornemme titel, så gør man sig virkelig mange tanker.

Før vi blev forældre, havde både min mand og jeg mange idéer og visioner om, hvordan vi gerne ville være som forældre, og hvordan vores børn skulle opdrages. Det er en rigtig god idé at gøre sig mange tanker, og sætte sig nogle gode rammer. 

Men der er alligevel utrolig langt fra tanker til realitet. Pludselig står man midt i det, man er træt og synes ingen ende, det her umulige og nye univers vil tage. 

Der sker nemlig det, at når det lille nye individ er her, man har set det, man har haft øjenkontakt, man har hørt den første pludren, gråd og grin… Hjertet er solgt og fyldt, og man synes til dels, at man har fuldstændig råderet over, hvad der skal ske med det her lille menneske. Men så er det, man skal huske, at man jo var to om at lave det, så man SKAL også være to om at finde fælles fodfæste i opdragelsen.

Ofte ser mænd og kvinder ikke helt ens på det her med opdragelse, det gør vi heller ikke her i huset. Her er der bestemt en, der er hård og en, der er blød. Sådan tænker jeg, at det er i de fleste hjem, og jeg tror, det er helt normalt.

Som forældre er det bare så vigtigt, at man følger de samme grundprincipper. Vi er altid ret enige om, hvornår det er sengetid, hvor meget der skal spises op på tallerkenen, hvor mange legeaftaler der skal være i ugens løb, hvor længe der må spilles på Ipad dagligt, og hvor ofte der skal vaskes hår osv osv.

Og det synes jeg er det, der gør, at vi balancerer ret fint imellem de hverdagskonflikter, som opstår i hver en familie. Vores børn er aldrig i tvivl om, hvordan det skal være. Naturligvis prøves der grænser af, og der bliver også råbt højt en gang imellem, men sådan alt i alt, så er vi enige om, hvordan tingene skal være.

Nu har vi to piger, og selvom man har fået to piger, så har man bestemt ikke fået to ens piger. Her har vi også måtte erkende, at den ene er mest en morpige, hvor den anden er mest en farpige. Det har til dels været lidt hårdt for os begge aldrig rigtig at være den som rakte tilstrækkeligt.

Men det har bare været så meget lettere at acceptere det end at modarbejde det. Min mand har aldrig måtte børste tænder på vores mindste. En gang måtte han faktisk intet, ikke putte, ikke made, ikke bade osv. Vi snakkede lidt med børnehaven om det, og de rådede os til at prøve at efterleve det i stedet for at skabe utryghed og konflikt omkring det. Og det gjorde vi så.

Det skal siges, at det har taget tid, år faktisk. Men i dag er vi der, hvor det næsten kun er tandbørstningen, som helst skal være mig. Så i stedet for at skabe konflikt, så har vi stille og roligt bare accepteret og ladet vores mindste tage den tid, det nu tog for hende at være helt tryg ved os begge.

Under min graviditet med den mindste var jeg meget dårlig, så vores lille Merle, som dengang kun var halvandet, hun havde ikke rigtig en mor i den periode. Det gjorde ondt i mit hjerte, at jeg konstant måtte afvige fra min “pligt” og lade faren om det hele. Men i dag kan jeg se, hvilket bånd det har skabt, hvor stærke de to er sammen, og hvor vigtigt det faktisk var at vise, at faren i det her tilfælde var præcis lige så god som mor.

Men en ting ved vores piger – kærligheden til dem begge, den er ubetinget. De er aldrig i tvivl om, hvor de har os, om vores støtte og opbakning.

Så, mit aller vigtigste råd må være: Vælg dine kampe med omhu, find de gode fælles grundprincipper. Så føler jeg mig sikker på, at det gode familieliv har de aller bedste livsbetingelser.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883