Maise Njor: Kærlighed er stor!

Jeg har ofte tvunget mine børn til at lege med dem, der slet ikke er populære. For hvordan må det ikke føles at være det der lille mærkelige menneske, som de andre ikke vil lege med, fordi man f.eks. er vildt interesseret i dinosaurer eller ynder at gå med beret og høre franske viser?

MINE BEDSTE RÅD

Jeg har gjort det ret klart over for mine tre døtre, at hvis de kommer hjem og siger, at nogen mobber dem, så må vi gøre noget – men endnu værre er det, hvis jeg nogen sinde hører, at de har mobbet nogen. Alle tre har fået at vide, at man bare aldrig sparker til dem, der ligger ned.

Jeg var selv et lidt fat-svagt barn, så det gik først sent op for mig, at jeg måske ikke var så populær på fritidshjemmet. Men følelsen sidder der endnu. Følelsen der gør, at jeg midt i en sætning pludselig bliver meget selvbevidst, og begynder at tænke over, hvad jeg siger, mens jeg siger det. Om jeg lyder dum. Om de andre kan lide mig. Du kan gå i terapi for tusindvis af kroner, men det fjerner ikke fornemmelsen af barndom. Af regnvåde efterårsveje, hvor man var på jagt efter nogen at lege med – uden held. Af angst over at komme i skole, når ens mor lige havde klippet ens pandehår fem centimeter for kort, så man lignede Allan Simonsen. Af ikke at forstå spillet, som de populære børn mestrede til fulde.

Foto: Peter Nørby

Jeg husker ham, der blev mobbet i min folkeskole, og jeg kan ikke sætte en finger på, hvorfor det lige blev ham, det gik ud over. Men jeg kan huske det ranglede væsen, der blev mere og mere ”mærkelig”. Måske fordi ”mærkelig” til sidst blev måden, han fik opmærksomhed på. Eller fordi man bliver mere og mere mærkelig, når ingen vil lege, og når der konstant bliver gjort grin med én.

Hvordan må det ikke føles altid at være den, der spørger, om nogen vil lege, og altid få et nej? Det vil jeg ikke have siddende på mig – eller mine børn. Så selv om de af og til har protesteret, har jeg bedt dem om engang imellem at spørge det der lidt mærkelige barn, om hun vil lege. Både for barnets skyld, men også for mine egne døtres. For hvis ikke du lærer dit barn at være et opmærksomt, givende, empatisk menneske, så har det faktisk ingenting at gå videre i livet med. Dybest set er du ingen, hvis ikke nogen holder af dig. Og det må ingen børn opleve.

DET ER JEG KED AF AT JEG GJORDE

Kærlighed er stor!

Jeg pressede hendes kæber op som om hun var en pony, der skulle have en ormepille, og råbte ”åbn nu den kæft”, mens jeg forsøgte at krænge en tandbørste ind i hendes lille mund. Da var hun fire. Nu er hun 18 år, og hun kan desværre godt huske episoden.

Afmagt. Det er vel ordet. Det er vel beskrivelsen af det, man føler, når man er så træt, at man er ved at besvime, og man råber til sit skrigende spædbarn: ”sov nu, for helvede.” Eller smadrer sin hånd ind i en jerntrappe i raseri over det dumme barn, som ikke vil have lilla strømpebukser på, fordi lilla åbenbart i dag er en grim farve, og der er tyve minutter, til man skal være på arbejde. Afmagt. Fordi der er alt muligt omkring det lille barn – det vigtigste i ens liv – som bare gør, at man ikke hver dag er i vater. Og så går det ud over verdens dejligste barn, som jo slet ikke er skyld i, at man er sur på sit arbejde eller har fået et skattesmæk. Det er ikke fair, men sådan er det nogle gange.

Når de bliver større, kan vi tale om tingene. Men der er stadig punkter af afmagt. Man håber, at de ikke husker de dumme episoder. Men det gør de. De har set dig som et dårligt menneske. De har set alle sider af dig, også de mindre pæne. Er det ikke fantastisk, at de så alligevel elsker dig? De går jo rundt som små spioner og ser alt muligt, som de så stykker sammen til ”det er min mor” eller ”det er min far”. Også det du ikke vil have, at de ser. En dag, da jeg dimsede rundt uden tøj på, kom min lille datter – hende jeg havde forsøgt at børste tænder på – ud på badeværelset. ”Nå, så fik jeg også set det,” sagde hun. ”Hvad?” ”Ja, dit numsehul.” Og det er jo faktisk ikke engang det pinligste, de kan se af en.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883