Peter Mygind: Mine bedste råd om børneopdragelse

Skuespiller og foredragsholder Peter Mygind giver sine bedste råd om børneopdragelse. Og fortæller om det, han ville ønske, han ikke havde gjort. Peter Mygind har to sønner.

MIT BEDSTE RÅD - Tag ansvaret på dig!

Barnet er et produkt af dig, spejler sig i dig og går ud i verden med udgangspunkt i de oplevelser, barnet har derhjemme. Det gælder alt fra, hvordan ens forældre løser konflikter, til hvordan de taler til hinanden og taler om andre mennesker: Andre forældre, lærerne i skolen eller pædagogerne i børnehaven. Alt det er med til at forme barnet.

Jeg har hørt forældre sige direkte, at når ’mit barn forlader min hoveddør, så har det intet med mig at gøre.Så er det skolens ansvar, hvordan det opfører sig'.

De bliver vildt provokeret, når jeg siger: "Nej dit barn er en del af dig hele dagen og hele natten. Hele livet."

Du kan ikke undsige dig dit ansvar. Det er jo ikke svært, når man har et barn, der fungerer og har det godt. Udfordringen kommer, når man har et barn, der ikke fungerer eller som får at vide, at det har gjort noget dumt eller grimt. Det er der, man som forælder skal turde kigge ind i sig selv. Det fleste forældre elsker jo deres børn som udgangspunkt og vil forsvare dem rigtig langt. Man skal turde redefinere og udvikle sig som forældre og lære af de erfaringer, man gør sig. Når man får et barn, så sker nogle ting for første gang … man ved ikke, hvordan man skal handle.

Som forælder skal man turde udvikle sig. Nogle gange skal man turde ændre på de regler, man sætter op. Man kan blive bange for at ændre på en regel, fordi man er bange for, at man så ikke er en stærk forælder.

Det er cool nok at ændre en regel, især hvis ens børn kommer med et godt argument for at ændre noget, det synes er uretfærdigt. Respekt! Den æder jeg. Ligesom hvis ens partner kommer og siger "det ville betyde meget for mig hvis…" Det tager jeg da også alvorligt. Man skal føle, at man bliver anerkendt og lyttet til. Det er ikke ensbetydende med, at den anden er enig, men man føler sig hørt og set.

Den var ikke så god

Noget jeg gerne ville gøre om, er de gange, jeg har råbt mine børn ind i hovedet. Det holdt jeg op med for ti år siden, fordi vi efter, at vores en søn var blevet overfaldet umotiveret to gange på vej hjem fra skole, var i familieterapi. Vi var i krise. Og så siger terapeuten til vores søn Valdemar: ”Er der noget, du har lyst til at fortælle om din familie, fordi jeg kender jer jo ikke. Du må fortælle alt. Du kan sige noget om din storebror eller din mor og far. Intet er forbudt at sige.”  Valdemar siger: ”Ok, så er der noget jeg gerne vil sige”. Jeg tænker "fantastisk, nu kommer der noget, der måske er en gave til familien". Så siger Valdemar: ”Grunden til at jeg råber så højt en gang imellem er, at det gør min far også”.

Der besluttede jeg mig for, at jeg vil lære at opdrage og lære at sætte mig i respekt og sætte grænser uden, at jeg behøver at råbe. Det ramte mig simpelthen i mavekuglen. Den der lille mand…

Man kan ikke fortælle sine børn, hvordan man skal være menneske, men man kan vise dem, hvordan man selv er menneske. Hvordan du selv kommunikerer – og så nytter det altså ikke noget at råbe ”tal ordentligt. Nu skal du kraftedeme tale ordentligt.” 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883