Konflikter - hvad gør du

Alle forældre ønsker, at deres børn har det godt – uanset hvilken alder barnet har. Forældre gør det, som de tænker, er bedst for deres barn. Samværet med vores børn skal gerne primært, og det meste af tiden, være en rar og positiv oplevelse.

Det har man selv som forældre et ansvar for ved at handle efter og at fortælle vores børn, hvad vi forventer, og hvor vores grænser er. Tydelige voksne, der lytter og er nærværende, får trygge børn, der trives.

AT IKKE GIVE EFTER – FORKÆLELSE

Det betyder ikke, at vi som forældre for alt i verden skal undgå konflikter og sigte efter kun at have glade børn, som ikke bliver frustrerede. Men i kølvandet på klare, tydelige rammer og grænser, vil der automatisk komme færre konflikter.

Du kender nok situationen: Dit barn ønsker sig en ny mobil eller noget nyt tøj, fordi alle de andre har det. Eller dit barn vil se noget i fjernsynet, du ikke vil have, at det skal se. Eller dit barn vil være længere oppe, end du tænker passer for barnets alder. 

Dit nej i disse situationer frustrerer dit barn – I ønsker noget forskelligt. Men når du siger nej lærer dit barn, at alt ikke er til forhandling, og barnet øver sig gennem sin frustration i at udsætte sine behov. Når du siger nej og samtidig anerkender barnets følelser – ’jeg forstår godt, at du vil/ikke gider, men jeg bestemmer, at det er sådan det skal være’ – bliver nej’et ikke en magtkamp, men en tydelig ramme/forventning, og dit barns modstand bliver mindre.  

 

Jo tydeligere du er, jo færre konflikter vil du få

 

Hvis du giver efter for barnets ønsker for tit – også selvom du mener noget andet – kommer du til at forkæle dit barn. Og forkælede børn, der bestemmer alt og får alt hvad de peger på, er ikke rare at være sammen med – hverken for andre børn eller voksne: De har ikke lært at tage hensyn til andre, de bliver egoistiske, fordi de er vant til hele tiden at være i centrum. Forkælede børn vil opleve, at de bliver afvist af andre og derfor ikke er en del af fællesskabet. Det fører typisk til, at de opfører sig endnu mere irriterende og dominerende, og måske bliver de dem, der mobber eller selv bliver mobbet. Det kan føre til ensomhed og isolation.

HVORFOR DU SKAL HOLDE FAST

Når barnet lærer, at der indimellem er et nej, og at det ikke får tilfredsstillet sin lyst eller impuls lige med det samme, giver det faktisk barnet større ro og rummelighed. Siges nej’et kærligt og ikke som en straf, vil det både styrke barnets sociale kompetencer og udholdenhed. Det er klart, at barnet ønsker sig ting, og det skal man anerkende – uden at give efter.

Når du har sagt nej, så hold fast, hvis du virkelig mener det – også hvis du kommer i tvivl på grund af de bedende hundeøjne fra dit barn. Måske skal barnet høre det flere gange for at acceptere det.

Du viser dit barn respekt, når du siger nej så mange gange, som det er nødvendigt, for at dit barn forstår, at du mener det. Sig det blidt men med tydelighed, så barnet ikke er i tvivl. Når et mindre barn fx ’går i flitsbue’, er det nemmeste at give efter. Trøst dit barn og sig, at du kan forstå, at han eller hun bliver ked af det, men at du har bestemt, at sådan skal det være.

Kan du ikke selv finde roen, så giv dig selv en time-out i nogle sekunder og træk vejret dybt, inden du reagerer. 

Alle forældre står i situationer, hvor de kommer i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Her er det vigtigt, at du prøver at bære den usikkerhed og tvivl, der følger med forældrerollen, uden at du afreagerer på dit barn. Barnet er ikke frustreret for at irritere dig. Barnet er frustreret, fordi det er i gang med at lære de spilleregler, livet byder på. 

Konflikter er uundgåelige i alle relationer, måske især i familien. Det afgørende er, om man arbejder på at håndtere dem. 

Jo tydeligere du er, jo færre konflikter vil du få.  

AT HOLDE SIG UDE AF DET RØDE FELT

Man kan vise sine følelser på mange måder. At miste fatningen og råbe er ikke en konstruktiv måde, når du har en konflikt med et frustreret barn. At blive overvældet af gråd og ulykkelighed er heller ikke. For så er du meget utydelig og skræmmende for barnet. Hvis du kan, så er det bedre at sige til dit barn, at du er vred eller ked af det. Så giver du udtryk for dine følelser på en rolig måde, og du lærer barnet at håndtere og regulere store følelser ved selv at vise vejen. 

Dit barn har brug for, at du har styr på situationen. Det gør barnet trygt, når du bevarer kontrollen, er nærværende og forudsigelig i dine reaktioner. Dit barn lærer af din måde at udtrykke følelser på – de gør, hvad du gør, mere end hvad du siger

Står du i en konflikt med dit barn, er det generelt bedst at bruge færre ord, færre irettesættelser, mindre kritik og skæld-ud. Det er en god idé med korte forklaringer på, hvorfor barnet skal gøre noget på en bestemt måde. Det beroliger barnet, der alligevel ikke kan forstå lange forklaringer, når det er i sine følelsers vold. Vent med at tale situationen igennem, til alle er faldet til ro.

Barnets handlinger og ikke barnet selv 

Tal med barnet om, hvad det GØR ikke hvad de ER. Tag udgangspunkt i barnets negative handling og ikke i barnets som person. Alt for mange irettesættelser, der går på barnet som person, kan føre til lavt selvværd. Det sunde barn lærer, at det kan gøre gode og dårlige ting og stadig være sikker på sit eget værd og på, at du elsker det. Det er meget nemmere at få dit barn til at ændre adfærd, når du fokuserer på, hvad det gør og ikke hvem det er. For eksempel: "Det var dumt gjort" i stedet for "du er dum". 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883