ROS OG ANERKENDELSE

Det er vigtigere at anerkende end at rose dit barn.

"Hvor er du dygtig til at cykle", "Nøj, det er en flot tegning" og "Du er bare så hurtig" De fleste af os roser vores børn. Vi roser i bedste hensigt, fordi vi begejstres over vores børns præstationer – og nogle gange gør vi det måske endda lidt som en automatreaktion, når vores barn glad siger "Se mig".

Men ved at rose vores børn for meget for, hvad de gør, kan vi faktisk komme til at gøre dem en bjørnetjeneste. For meget ros kan gå ud over barnets selvværd og gøre, at de ikke bliver klædt på til at klare situationer, hvor de oplever modgang.

For meget ros kan få dit barn til at føle, at det skal præstere for at være god nok. Når du roser dit barn, vurderer du det nemlig også: Det var godt, skidt eller flot. Skru i stedet op for anerkendelsen. Når du anerkender dit barn, styrker du barnets selvværd og giver dit barn en følelse af at være godt noksom det er.

Dette kan gøres gennem små ændringer i dit sprogbrug. Så sig fx "Hvor der det sjovt ud. Hvad tegner du?" i stedet for "Hvor er du god til at tegne" eller "Hvor er det flot". På den måde opfatter barnet ikke, at du vurderer det og dets præstationer, men i højere grad at du interesserer dig for barnet og for det, barnet laver. 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883