Nye tilbud til unge, som har forældre med psykisk sygdom

Det kan være svært at vokse op med forældre med psykisk sygdom. Derfor åbner Psykiatrifonden et nyt tilbud til unge pårørende mellem 14 og 17 år. Der kan være mange udfordringer forbundet med at vokse op med en forælder med psykisk sygdom. Og man kan måske føle, at man er alene om at have de udfordringer – men det er man ikke.

Psykiatrifonden starter inden længe ungegrupper for pårørende. Dertil udvikler vi digitale løsninger og indhold, der kan bruges af såvel de unge fra grupperne som unge pårørende generelt.

Noget for dig?

Er du mellem 14 og 17 år og pårørende til en forælder med psykisk sygdom? Så kan du i Psykiatrifondens nye tilbud møde andre unge pårørende, få mere viden, dele erfaringer og samtidig have det sjovt og hyggeligt.

Selve ungegrupperne starter til september 2018, så kontakt os, hvis du vil høre mere og er interesseret i en plads. Projektet er finansieret af Socialstyrelsen.

Af Sarah Vadgaard, kampagnekoordinator

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883