Film 1: Intro til aktionslæring

Målet med aktionslæring er, at øge trivslen blandt eleverne på skolen – og i processen vil I opleve, at trivslen blandt jer ansatte også øges. Aktionslæring tager udgangspunkt i den viden og de erfaringer, som allerede eksisterer på skolen og igennem selvvalgte emner skal I afprøve konkrete aktioner. Gennem individuel og fælles refleksion over aktioner og praksis styrkes både den individuelle og organisatoriske læring.

 

Hvorfor aktionslæring?

Aktionslæring er en god, systematisk og struktureret metode til at blive skarpere på alle de små læringseksperimenter, I som undervisere laver bevidst og ubevidst i hverdagen.

Det er vores erfaring, at når man har tid til at sidde sammen med sine kollegaer og sparre og hjælpe hinanden med pædagogiske og didaktiske spørgsmål, så har det en trivselsfremmende effekt på jer som individer og som gruppe.

Trivsel og læring

Trivsel og læring hænger sammen – og i en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at sparre om pædagogik og didaktik. Ved at bruge aktionslæring som rettesnor, så får I som minimum et fælles udgangspunkt for at eksperimentere og danne jer nye erfaringer, der kan skabe et udgangspunkt for læring og udvikling. Aktionslæring er en metode, som kan hjælpe med til, at I udvikler jer som lærere om dermed bliver bedre som undervisere. For der er forskel på at lade sig udvikle ved at udføre sit daglige arbejde og så på den anden side tage aktivt hånd om sin udvikling – og det er dét aktionslæring er et godt redskab til.

Aktionslæring handler om at skabe ny viden gennem handlinger. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men det, som gør metoden særlig god er, at det giver en konkret og struktureret metode til at arbejde med idegenerering, viden og eksperimenter.

I klassisk aktionslæring udspringer modellen af et ønske om at håndtere en problemstilling på en ny måde. At tage udgangspunkt i en problemstilling betyder ikke, at I altid skal løse et problem. En problemstilling kan ligeså godt betyde, at I fokuserer på noget I gerne vil være klogere på eller noget I vil undersøge nærmere. I forlængelse heraf har vi også valgt i vores tilgang at bruge ordet ’emne’ i stedet for problemstilling. Det har vi fordi vi gerne vil fjerne fokus fra problemløsning, da det er vores erfaring, at det er svært at tænke trivselsfremmende, hvis udgangspunktet er et problem.

Et aktionslæringsforløb kan se ud som følger:

undefined

Når I har fundet ud af, hvad I ønsker at fokusere på, så skal I identificere en aktion, I ønsker at afprøve.

En aktion kan også defineres som et eksperiment og er i bund og grund en ny handling, noget man ikke har gjort før eller en velkendt handling hvor man ikke tidligere har fokuseret på hvad den fører med sig. Endelig er det vigtigt at få gjort aktionen så konkret som mulig, så I ved præcis hvad det er I skal afprøve hvor og hvornår.

Herefter skal aktionen afprøves i praksis. Der kan både være tale om en lang eller en kort testperiode, og når den er ovre skal I i gang med at analysere på hvad I har lært og hvad aktionen førte med sig. En rigtig god måde at gøre det på er ved kollegial sparring hvor i sætter jer sammen og hjælper hinanden med at blive kloge på hvad I har lært – se mere i filmen om kollegial sparring.

Det sidste punkt i læringsmodellen handler om hvordan I omsætter det I har lært til nye handlinger. Det kan enten være at I vil fortsætte med samme aktion, men med et nyt twist. Det kan også være at aktionen har ført en ide med sig til en ny aktion, du vil afprøve eller det kan være at du ønsker at fokusere på hvordan du får den nye viden implementeret på skolen til gavn for flere. 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883