Trivselsfremme: Inspiration til arbejdet med trivselsfremme

Det er vigtigt at trives og have det godt. Du kan gøre noget for at styrke din egen og andres trivsel. Det sætter ABC for mental sundhed fokus på.

ABC for mental sundhed

  • A står for Act (gør noget aktivt)
  • B står for Belong (gør noget sammen)
  • C står for Commit (gør noget meningsfuldt)

Forskning viser, at mennesker, som er fysisk, socialt, mentalt og spirituelt aktive, har bedre mental sundhed end mennesker, der ikke er aktive. At gøre noget sammen handler om at bruge tid sammen med familie og venner, være en del af en gruppe og deltage i sociale aktiviteter – altså være en del af et fællesskab, hvilket igen styrker vores mentale sundhed. Sidst men ikke mindst så er det afgørende for vores mentale sundhed, at livet føles meningsfuldt. Så de aktiviteter vi deltager i skal opleves som meningsfulde.

Du kan arbejde med de tre begreber, når du ønsker at styrke din egen eller andres trivsel: Gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt. De tre begreber overlapper hinanden og når du arbejder med et af emnerne vil du formentlig opleve, at det også har positiv indvirkning med de to andre begreber. Du kan læse mere om ABC for mental sundhed.

Den årlige trivselsmåling

Elevernes årlige trivselsmåling kan også danne udgangspunkt for det emne, I ønsker at arbejde med. Hvis I på baggrund af elevernes besvarelser fx ønsker at styrke elevernes motivation for undervisningen, så kan I vælge det som emne. Det kan også være, at I på baggrund af besvarelserne, ønsker at arbejde med, hvordan I giver tilbagemeldinger på elevernes indsats. Se eller gense filmen om mindmaps og kollegial sparring ift. at komme i gang med et nyt aktionslæringsforløb.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883