Lær tegn på mistrivsel at kende

Sommetider kan det være svært at skelne mellem tegn på almindelige (præ)pubertetsproblemer og tegn på mistrivsel. Men ser du flere tegn hos den unge og over længere tid, er det vigtig at reagere.

Hvis du oplever, at en elev mistrives skal du gøre noget. Snak med den unge. Sig, at du har lagt mærke til, at han eller hun fx har trukket sig fra de andre/har tabt sig etc. Fortæl, at du gerne vil hjælpe. Vis oprigtig interesse og aftal et nyt møde, hvis det første ikke åbner for en samtale. Fortæl hvad du har lagt mærke til af ændringer og stil dig til rådighed for en samtale. Den unge er måske ikke klar til at fortælle dig om, hvad der er på færde, men føler sig sandsynligvis set og anerkendt. Spørg hellere en gang mere end at undlade at spørge. 

Mistrivsel - Læg mærke til tegn som

  • Tristhed
  • Træthed
  • Mangel på energi og initiativlyst
  • Søvnforstyrrelser
  • Irritation/opfarenhed
  • Rastløshed og uro
  • Øget eller mindsket appetit
  • Tilbagetrækning fra venner og interesser
  • Hovedpine og mavepine

Hjælp også gerne med at ringe til far og mor, til lægen eller til fx Headspace, hvor unge kan komme ’ind fra gaden’ til en samtale.

Bliv ved med at støtte den unge – også efter fravær eller undervejs i eventuel behandling. Spørg, hvordan det går og vis interesse.

En god støttende samtale kræver tid, ro og stor lydhørhed.

Afdækning

En god, støttende samtale med en elev kræver god tid. I begyndelsen af samtalen er det vigtigt at undersøge, hvad der er på spil. Gør det stille og roligt sammen med den unge. Han eller hun har måske brug for at tale lidt "rundt om tingene", før der kan sættes ord på svære tanker og følelser. Måske skal du lige ses an, for kan du nu rumme at høre om det? Andre unge er hurtige til at komme til sagen, men skal måske have hjælp til at prioritere, hvad der er vigtigst at få talt om først. Afsæt derfor rigelig tid til samtalen.

Motivation og forandring

Har du brugt tid sammen med den unge og fundet frem til samtalens egentlige og vigtigste emne, vil den unge ofte være lettet og føle sig klar til at blive støttet og hjulpet. Sørg for at lave aftaler med den unge, som udspringer af hans eller hendes behov og ikke dit eget ønske om at løse problemer. Det er vigtigt, at den unge føler ejerskab af beslutningerne – ellers kan det blive svært at få aftalen til at fungere. Er du for hurtig til at drage konklusioner og komme med forslag til løsninger, vil du ofte opleve, at den unge bakker ud af aftalen og fx ikke kommer som planlagt. 

Efter samtalen

Efter samtalen skal du følge op på de aftaler, som du har lavet med din elev. Skal forældrene informeres? Hvornår har I aftalt at tale sammen næste gang? Er der andre på skolen, som skal inddrages, kolleger/ledelse? Skal offentlige myndigheder kontaktes? Se ’Tavshedspligt og underretning’.
 

Måske har du også selv brug for at tale med nogen om samtalen med den unge. Det kan være svært at være vidne til, at andre har store problemer - og måske kan det hjælpe at dele det med andre og få bekræftet, at det, du har gjort, er rigtigt og vigtigt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden