Mia, 25 år. Bor i København med sin kæreste og er snart færdig med psykologistudiet på universitetet. Mia arbejder ved siden af studiet i Børne- og ungdomspsykiatrien med unge, der lider af spiseforstyrrelser. Hun har været rådgiver i 1 1/2 år.

Hvorfor har du valgt at være rådgiver på Telefonrådgivningen? 

”Jeg synes, at jeg har mange ting at byde ind med i rådgivning om psykisk sygdom og sundhed via mit psykologistudie, arbejde og mit førstehåndskendskab til det atMia være ung. Og så er det et meget lærerigt miljø med de andre rådgivere, som har forskellige baggrunde, og med førstehåndsberetninger fra dem, der ringer ind.”

Hvad kan I hjælpe med i Telefonrådgivningen?

”Ofte rådgiver jeg om håndteringen af forskellige psykiske sygdomme. På min sidste vagt var der en far, der ringede, fordi hans datter havde en spiseforstyrrelse. Der kunne jeg konkret rådgive ham om adfærds- og måltidstræning og give andre råd og faglig viden”. Der er også mange nye, der ringer ind og siger: ”Jeg ved ikke helt, hvad det her er, og jeg ringer for første gang. Men måske kan I hjælpe mig? Og det er jo et udtryk for, at vi også kommer bredt ud blandt folk.”

Er der en historie, der har gjort særligt indtryk på dig?

”Der er mange! Men jeg tænker ofte på en person, der led af skizofreni og voldsomme hallucinationer. Hun var meget skarp og vidste godt, at mange af de ting, hun så og oplevede i dag, ikke var virkelige. Men hun havde brug for at vende det med en fagperson. Det var en speciel og særlig oplevelse at tale med hende og rådgive hende om, hvad det betød, og hvad det skyldtes, de ting hun led af. Alt det hun oplevede i praksis, kunne jeg genkende og spille fagligt tilbage på”.

Hvad har været den største overraskelse for dig?

”Med den verden, vi lever i, hvor alting skal gå så stærkt, så tror jeg, at noget af det vigtigste, vi kan tilbyde, er at give opkalderne et frirum, hvor man kan puste ud og tale om, hvordan det er at være mig i det her liv. Engang oplevede jeg en kvinde, der startede med at være rigtig langt nede i starten af samtalen, men efterhånden udviklede samtalen sig”. Til slut sagde hun til mig: ”På de her 45 minutter er vi kommet meget længere, end jeg nogensinde er kommet med min psykolog.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden