Sådan er det for mange i december

Julen er svær for mange, og hos mennesker med psykiske sygdom bliver ensomheden eller konflikterne med familien ofte forstærket i december. Men det gør en forskel, at nogen lytter til og rummer de svære følelser, er erfaringen fra to frivillige, som har haft vagt juleaften i Psykiatrifondens telefonrådgivning.

CR 131029 Telefonpigerne 04Web“Vi har alle vores ups and downs – også mig. Og har jeg en af de dage, hvor jeg synes, at verden er særlig ond mod mig, sættes det virkelig i perspektiv, når jeg på en vagt taler med folk og hører, hvor dårligt nogle har det, og hvor få ressourcer, de har. I julen er det især problemstillinger om ensomhed – at de ikke har familie at fejre den med. Så samtalerne er ikke mere belastende i julen, men jeg bliver trist, når jeg hører, at folk ikke har noget netværk.”

Sådan siger 74-årige Kirsten Ehrhardt, som gik på pension som sygeplejerske for ti år siden. Hun har hele sit liv arbejdet i psykiatrien, i flere perioder også som frivillig, og derfor faldt det hende helt naturligt at melde sig til Psykiatrifondens telefonrådgivning i 2005. I årenes løb har hun flere gange været på vagt juleaften.

Julen skruer op for følelserne

Monica Nielsen, 38 år og psykologistuderende, havde sin første vagt som frivillige telefonrådgiver sidste år.

“Der er mange traditioner og forventninger knyttet til højtiderne, og derfor kan det gøre ekstra ondt og føles særligt ensomt, hvis man ikke har nogen at fejre jul med eller ikke har kontakt med familien. De følelser bliver der skruet op for i hele december – ikke kun juleaften. Der kan også være bekymringer knyttet til det at skulle være sammen med familien: ‘Hvordan mon det går i år?’, hvis der tidligere har været konflikter. Det var nogle af de problemstillinger, jeg talte med folk om.”

Som frivillig telefonrådgiver oplever Monica Nielsen, at hun er med til at tilbyde og udfylde et rum for dem, som ringer ind – både i julen, men også resten af året.

"Jeg vil gerne hjælpe mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende. Det er mit indtryk, at det at have en psykisk lidelse stadig er stigmatiserende, og jeg tror, at den rådgivning, vi tilbyder – med anonymitet og stor åbenhed – giver den enkelte mulighed for at vende svære og påtrængende tanker. Og qua vores forskellige uddannelsesmæssige baggrund og livserfaring giver vi frivillige nogle forskellige vinkler på det, folk ringer ind om."

Monica Nielsen oplevede lige som Kirsten Ehrhardt heller ikke, at samtalerne i julen var meget sværere end ellers.

“Der var måske en større betoning af ensomheden og så frygten for bagefter at blive spurgt: ‘Har du haft en god jul?’ og ikke vide, hvad man skal svare. Her kan jeg godt finde på at sige, at vi ikke altid skylder hinanden svar på altid, og hvis spørgsmål om julen gør mere ondt end godt rent følelsesmæssigt, er løsningen måske at svare, at ‘det vil jeg gerne holde for mig selv’.”

For hende har det været overraskende, hvor meget mange af rådgivningens opkaldere kæmper med i det daglige.

“Men også hvor forskelligt de hver især formår at anvende deres faglige og menneskelige ressourcer. For hvad mange måske ikke tænker på, når de hører begrebet ’psykisk lidelse’ er, at mange – på trods af store udfordringer – også formår at passe et arbejde. Så for mig er det vigtigt også at fremhæve det normale.”

Taler om hvad der er i fjernsynet

De to frivillige er enige om, at deres vigtigste funktion som telefonrådgivere er at lytte til og ikke være bange for de svære følelser, som fx julen bringer op til overfladen.

“Det er jo ikke min opgave at fortælle dem, hvad de skal gøre for fx at klare julen. Men jeg kan støtte dem i, at det er svært at være alene og altid sværest, når andre er samlet med deres familier, og man selv sidder alene. Jeg fortæller dem måske, hvor der foregår noget for ensomme i julen eller taler om, hvad der kommer i fjernsynet – det kan aflede tankerne lidt. Det eneste, jeg kan gøre, er jo at rumme dem – simpelthen ved at lytte,” siger Kirsten Ehrhardt.

Monica Nielsen supplerer:
“Det kan også hjælpe at normalisere og generalisere, fx ved at sige: ‘Det der er du ikke alene om at opleve og føle. Det har jeg hørt fra mange andre her i december.’ Det letter nogle. Eller bare hel banal accept af ‘din situation er svær. Jeg kan tilbyde at lytte til dig, men jeg kan ikke ændre på din situation.’ Det handler ofte bare om at få luft og accept ved at vende tingene med et andet menneske. Det kender vi jo alle sammen godt selv,” siger Monica Nielsen, der regner med at tage en vagt i julen igen i år og bagefter springe på cyklen til Frederiksberg for at fejre jul med sin familie.

“Jeg tager ikke samtalerne med mig hjem juleaften eller resten af året, selvom der selvfølgelig er nogle, der påvirker mig mere end andre.”

For Kirsten Ehrhardt har det heller aldrig været et problem at være væk hjemmefra nogle timer juleaften.

“Min mand kunne sagtens stege en and og have den klar til 19.30, når jeg kom hjem. Nu er jeg alene og har flere tilbud om at holde jul forskellige steder. Men hvis det ikke løber rundt derinde, så tager jeg en vagt. Den skal jo dækkes – man er vel gammel sygeplejerske,” griner hun og tilføjer:

“Jeg føler også et ansvar for dem, som ringer. Der skal være nogle til at tage telefonen. Alt andet er ikke i orden.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden