Til dig der er pårørende

Som pårørende til et menenske med depression spiller du en vigtig rolle. Du kan gøre en stor forskel ved at være nærværende, omsorgsfuld og vise forståelse over for dit syge familiemedlem. Du kan være med til at skabe håb og tryghed og motivere personen til at søge hjælp og støtte.

Se faresignalerne - og sørg for at personen kommer til lægen

Hvornår skal du søge hjælp?

Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du er trist eller mister din energi og livsglæde over en længere periode. Du kan også få råd og vejledning hos Psykiatrifondens rådgivning. Læs mere her! 

Depressioner udvikler sig ofte gradvist, så læg mærke til små forandringer hos personen. Fx at vedkommende bliver mere stille, er mere træt og trist end normalt, holder op med diverse aktiviteter og mister interessen for sit arbejde og for sine venner. Ofte orker personen ikke selv at gøre noget ved problemet og kan have det dårligt i månedsvis. Det vil derfor ofte være dig som pårørende, der må kontakte personens læge og aftale en tid.

Stil spørgsmål og søg information

Sørg for at få lægens informationer gentaget og uddybet. Skriv fx spørgsmål ned, så du er sikker på at få spurgt om de ting, du er i tvivl om. Information er med til at give tryghed i en svær situation.

Hjælp personen med at følge behandlingen

Som pårørende kan du også være med til at motivere personen til at følge den anviste behandling – også selv du måske selv er skeptisk over for den valgte behandlingsform. Du kan eventuelt foreslå perosnen, at I sammen taler med den behandlende læge, hvor I får lægens overvejelser om behandlingen.

Hold modet oppe - for jer begge

Dit syge familiemedlem kan have svært ved at tro, at det nogensinde bliver bedre. Mind personen om, at behandlingen skal have tid til at virke, og at vedkommende nok skal få det godt igen.

Vær med til at skabe en god, forebyggende livsstil

Som pårørende kan du være med til at støtte op om en sund livsstil med motion, frisk luft/dagslys, regelmæssig søvn og mindre alkohol. Fx kan du lave aftaler med personen om, at I går en tur i skoven eller tager i svømmehallen.

Tag hensyn men støt også personen i at holde sig i gang

Undgå at bebrejde personen og lad være med at sige, at han eller hun bare skal tage sig sammen. Sænk forventningerne til den syge, som typisk er mere sårbar og træt end normalt. Men husk samtidig, at personen har godt af lidt aktivitet, motion og kontakt med andre. 

Reager – men hold også igen

Det er naturligt – og forståeligt – hvis du bliver vred, ked af det, mister tålmodigheden m.v. Men pas på med overdrevne følelsesmæssige reaktioner, som den syge kan misforstå. Overdreven selvopofrelse, overbeskyttende eller bedrevidende adfærd gavner hverken den syge eller dig selv. 

Tag vare på dig selv

Som pårørende er det vigtigt, at du passer på dig selv og husker at tage pauser, hvor du plejer dine interesser og lader op. Tager du vare på dig selv, får du mere overskud til at være noget for den syge. Bed også om hjælp og sig nej.

Tal med andre om situationen

Tal om sygdommen med mennesker, du har tillid til – det kan lette presset og følelsen af isolation. Deltag evt. i pårørendegrupper, hvor du møde andre i samme situation eller søg evt. hjælp hos en psykolog. 

Oprethold dagligdagen

Det er vigtigt, at I som familie opretholder rutinerne og prøver at holde kontakten med familie og venner ved lige.

Tal også med børnene om jeres situation

Fortæl børnene, at mor eller far har fået en sygdom, som gør ham/hende mere træt og trist i en periode. Fortæl, at sygdommen kan behandles og vil gå over igen. Understreg, at det på ingen måde er deres skyld, at mor eller far er trist lige nu. Børn har også brug for at vide, at det ikke er deres ansvar at gøre mor eller far rask igen. Se vores lille film, hvordan du kan tale med dit barn her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden