Man kan bryde ensomheden

Det er muligt at bryde ensomheden, hvis man tør vise sin sårbarhed og række ud efter andre mennesker. Psykolog Ditte Charles fra Psykiatrifonden giver konkrete råd til, hvordan du gør, her.

Den verdensberømte ensomhedsforsker og psykolog John Cacioppo har på et tidspunkt sagt, at han tænker på ensomhed som på sult og tørst. Den er et signal om, at der er noget livsvigtigt, vi mangler eller savner. Enkelt sagt: kontakt. Det kan være kontakten til en, man har mistet, eller en, man ikke ser så tit. Og det kan også bare generelt være kontakt til en eller flere, man kan tilbringe tid sammen med, lave ting sammen med eller måske dele sine inderste tanker og følelser med.

Ensomhed er altså ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt man er alene eller ej. Man kan sagtens være meget alene uden nogensinde at føle sig ensom, og omvendt kan man sagtens føle sig meget ensom uden nogensinde at være alene. Oftest er det et spørgsmål om, hvorvidt man føler sig forbundet med nogen, og om man har mulighed for at have kontakt til dem, man eventuelt føler sig forbundet med. Ensomhed handler om at være ufrivilligt alene, at føle sig afsondret fysisk eller psykisk.

Ikke god nok

Ensomhed kan også bunde i længslen efter at komme tættere på sig selv eller dele af sig selv. Man føler måske et tomrum, som man ikke forstår, men bare mærker. Her kan ensomheden handle om, at man ikke føler sig hel eller god nok, som man er, og at man derfor tager afstand til sine følelser og tanker. Det kan da være nødvendigt at have kontakt til et andet menneske, der kan og vil favne en i øjeblikke af ubetinget accept. En der ærligt og åbenhjertigt kan gøre det synligt for en, at man er god nok, præcis som man er, med alt hvad det indebærer. En ven, en mentor, en lærer eller måske en fagperson.

Der kan være mange grunde til, at man føler sig ensom, men fælles for disse er, at man savner noget. Og så kan det føles svært, hvis man ikke ved, hvordan man udfylder tomrummet, eller hvis man ikke har modet til at gøre det.

Du er ikke alene

I mit arbejde som psykolog har jeg talt med mange mennesker, der har følt sig ensomme. Langt de fleste har fundet trøst i er-kendelsen af, at de fleste af os kender til følelsen af ensomhed – at man ikke er alene om at føle sig ensom. Mange føler sig ensomme, fordi de går alene med deres følelser og tanker af frygt for, at andre ikke vil forstå dem eller vil anse dem for underlige eller forkerte. For mange er det en lettelse at opleve, at deres tanker og følelser i virkeligheden ikke er så farlige eller mærkelige endda, når først de siges højt.

Det er bl.a. svært at bryde ensomheden, fordi følelsen stadig er tabubelagt. Mange er flove over at være ensomme. De oplever, at andre ser det at være ensom som ensbetydende med, at der er noget i vejen med en. Måske har man selv følelsen af, at der er noget i vejen med en, siden man er ensom?

Få konkrete råd til at bryde ensomheden her.

Frygten for at falde ved siden af

Mennesker er i bund og grund meget ens. En ting, vi deler, er frygten for at falde ved siden af. Paradoksalt nok gør netop frygten for at blive holdt ude af fællesskabet, at vi kan komme til at afskærme os selv fra andre. Frygten for, at andre vil fravælge os, hvis de ved, hvad vi tænker inderst inde, er ganske menneskelig. Mange er bange for, at andre skal dømme deres tanker og følelser som fx svage, uværdige, sære, ondskabsfulde eller syndige. De fleste frygter også, at de vil blive bekræftet i, at andre virkelig ikke kan forstå eller møde dem i det allerinderste – det, som vi mest af alt har brug for at blive forbundet med andre i. Men en vigtig første erfaring er, at netop den frygt kender rigtig mange andre, endda ofte rigtig godt.

Mod og målrettet indsats

Ensomhed er svær at overkomme. Det kræver mod og styrke, som man måske oplever, at man slet ikke har. Ensomhed er netop forbundet med følelser af afmagt, sårbarhed og forsvar mod at komme til at føle sig endnu mere forladt eller afvist. Hvis man føler, at der ikke rigtig er nogen, som vil en, reagerer man typisk med heller ikke at ville andre. Det gør for ondt at ville nogen, der måske afviser en.

En vej ud af den problemstilling kan være at vedkende sig, at man savner en eller nogen, at det gør ondt, og at man føler sig sårbar. Netop denne sårbarhed, der også er ens menneskelighed, gør, at man er i stand til at se og høre andre og deres sårbarhed. Man får øjnene op for, at andre har brug for en, nøjagtig på samme måde som man kan have brug for dem.

Det er ikke sikkert, at man kan få ensomhedsfølelsen til helt at forsvinde. Omvendt er det heller ikke umuligt at gøre den mindre. Det kræver mod og en målrettet indsats, og det kan være en stor hjælp at tænke, at hvis man vil gøre noget nyt, må man starte med at øve sig. Se de forskellige råd i boksen på næste side.

Hvis du vil følge et eller flere af rådene, skal du begynde i et tempo, der på den ene side bringer dig ud af din komfortzone, men som det på den anden side er nogenlunde trygt at være i.

Få konkrete råd til at bryde ensomheden her.

Gå forsigtigt frem

Nogle mennesker har aldrig mærket frygten for at blive valgt fra eller for ikke at blive forstået. Andre er så ubekvemme ved eller bange for at tale om det, at de tager afstand til andre, som bringer emnet op. Derfor er det vigtigt at vælge sine betroede med omhu og at fare med lempe, så man er mindre sårbar, når man tager de første skridt ud af ensomheden.

Hvis du er bange for at blive såret, når du lukker op, kan du starte med at lade den anden gå forrest: Han eller hun betror dig noget, og så betror du vedkommende noget retur. Det behøver ikke at være en meget personlig tanke eller oplevelse, men hvis man virkelig vil bryde ud af sin ensomhed, er man nødt til med tiden at åbne lidt for sit inderste, for hvordan skal det ellers nogensinde blive forbundet med omverdenen. Hvordan skal alt, hvad der er dig, nogensinde blive forbundet med et andet menneske, hvis ikke du åbner for denne del af dig? Start forsigtigt ved fx at åbne op for nogle ting, som det er mindre sårbart at tale om, fx vejr og vind. Man kan give komplimenter, være lyttende og opmærksom og så spejle det, den anden har sagt. Hvis du tør vise dig, som du er, giver du også andre plads til at vise sig, nøjagtig som de er.

Ikke alle kan tage imod denne gestus, men det betyder ikke, at der var noget i vejen med din udstrakte hånd. Husk på, at hvis nogen siger nej til en kop kaffe, er det kun et nej til en kop kaffe. Det er ikke et nej til hele dig, for de kender dig jo slet ikke endnu. Måske havde den anden for travlt, måske opfattede personen ikke, hvad der foregik, eller han eller hun var fyldt op eller bange. Uanset hvordan din udstrakte hånd bliver modtaget, så husk, at den var ment som en gestus fra din side, som et forsøg på et møde. 

Tænk på, at du tager alt det, du lærer og erfarer, med dig til dit næste møde med den samme person eller med en anden. Der er mange andre mennesker derude, som savner nogen eller noget, som måske lige er flyttet til et nyt sted, er kommet ud af et forhold, eller som netop nu er begyndt at indse, at de savner (nye) venner og bekendtskaber i deres liv.

Tør du handle?

Et centralt spørgsmål er, om det at få en ny ven eller at komme tættere på nogen og måske føle sig bedre forstået er vigtigt nok til, at man kan acceptere det ubehag og den frygt, sårbarhed eller magtesløs, der er forbundet med at opnå det? Eller sagt på en anden måde: Kan du have disse ubehagelige følelser og frygtsomme tanker og så handle alligevel? Kan du tage telefonen og ringe til nogen, selv om du er bange, mens du gør det? Kan du skrive til nogen på nettet, selv om du føler dig sårbar, både mens du skriver, og mens du venter på svar? Kan du invitere nogen på en kop kaffe, selv om du er bange for at få et nej? Kan du begynde på et nyt kursus, selv om du ikke kender nogen?

Nogle gange vil du have mod til at handle. Andre gange vil du ikke kunne, og i de tilfælde kan du forsøge at være venlig over for dig selv. Du har jo dine grunde, og det er vigtigt at give sig selv plads til at have det, som man har det!

Jeg ønsker dig alt mulig lykke og mod til!

(Ditte Charles, 2014)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden