Hvad er ensomhed?

Følelsen af ensomhed opstår, når mennesker oplever, at deres sociale relationer ikke opfylder deres sociale behov og forventninger. Ensomhed opstår hos mennesker, der ikke føler sig forbundet med nogen – eller som savner kontakt og samvær med dem, de føler sig forbundet med.

Ensomhed afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange mennesker vi omgiver os med. Ensomhed handler ofte om, at man er uønsket alene – eller at man føler sig ensom i mødet med andre. Ovenstående definitioner af ensomhed går igen i en lang række analyser og undersøgelser inden for ensomhedsforskningen.

"De fleste er enige om, hvad ensomhed er for en følelse, og om, hvordan vi skal definere og identificere den. Men vores viden om ensomhedens karakter, omfang, årsager og konsekvenser er for lille.”

Det siger Mathias Lasgaard fra Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland og Syddansk Universitet, der for nylig har offentliggjort en analyse af udbredelsen af ensomhed blandt voksne i Danmark. Han efterspørger mere forskning i ensomhedens dna, fordi mere viden er afgørende for, om vi i Danmark vil lykkes med at tage initiativer til at reducere den. Ifølge Mathias Lasgaard er det vigtigt at skelne mellem forbigående og langvarig ensomhed.

Forbigående ensomhed

Flytning, skilsmisse, pensionering, fyring, dødsfald og andre konkrete begivenheder kan ofte medføre ensomhed, fordi man i forbindelse med hændelsen oplever at miste relationer, der tidligere gav fortrolighed og nærhed. Når ensomhed opstår på grund af en konkret hændelse, så vil den dog i de fleste tilfælde være forbigående.

"Den forbigående ensomhed er en sund mekanisme og en naturlig reaktion på at miste fortrolighed og nærhed. Ensomheden minder os om, at vores behov ikke bliver opfyldt, og om, at vi skal ud og genskabe gode sociale relationer. Den forbigående ensomhed kan på mange måder sammenlignes med stress. Stress i korte perioder er sundt og nødvendigt, fordi stressen sætter os i stand til at yde noget ekstra i en særlig situation – fx løbe hurtigt for at undgå noget farligt eller nå noget meget vigtigt. På samme måde kan man sige, at den forbigående ensomhed er en social smerte, som vækker os og minder os om, at vi skal gøre noget ekstra – noget mere – for at få genopfyldt vores sociale behov,” siger Mathias Lasgaard.

Der er dog ikke nogen garanti for, at fx en skilsmisse eller en flytning ikke resulterer i langvarige problemer.

"Nogle oplever, at hændelsen eller den konkrete ændring af deres livssituation ændrer så meget ved deres virkelighedsbillede og deres syn på sig selv, at de bliver slået helt ud af kurs. For dem kan ensomheden og den sociale tilbagetrækning blive længevarende,” siger Mathias Lasgaard.

Langvarig ensomhed

I forskningens verden er det anerkendt og accepteret, at man kan identificere ensomhed hos mennesker ved blandt andet at spørge ind til hyppigheden af følelsen af at savne andre mennesker kombineret med hyppigheden af at føle sig isoleret og hyppigheden af at føle sig holdt udenfor.

Ifølge undersøgelsen fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland – er 4% af de voksne danskere mellem 30 og 59 år ofte ensomme.

Denne og andre undersøgelser tyder på, at langvarigt ensomme voksne ofte har komplekse problemer og livsforløb bag sig.

"Mennesker, der slås med langvarig ensomhed, beretter ofte om et liv præget af svigt, uønsket alenehed, negative sociale erfaringer og svage eller vanskelige relationer til familie og eventuelle partnere – ofte i kombination med en svag eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sårbarhed og helbredsmæssige problemer. Langvarig ensomhed opstår så at sige sjældent ud af ingenting," siger Mathias Lasgaard. 

Visse sygdomme og handicap kan være så indgribende, at de i sig selv – og uanset sociale forhold og opvækstvilkår – gør social kontakt meget vanskelig. Fx hvis man lider af en alvorlig personlighedsforstyrrelse, svær psykose eller et meget invaliderende fysisk eller kognitivt handicap. Ifølge undersøgelsen er langvarigt ensomme særligt at finde i gruppen førtidspensionister, arbejdsløse og enlige uden hjemmeboende børn.

Kan man gøre noget?

Det kan være oplagt at tænke, at Foreningsdanmark må være løsningen på problemet for mennesker, der savner social kontakt. Samvær med andre mennesker om en konkret aktivitet – madlavning eller sport – må være den oplagte vej frem, hvis man skal øve sig i social kontakt. Men foreningslivet er ikke nødvendigvis en virkningsfuld vej ud af ensomheden for de langvarigt ensomme. I al fald ikke, når det handler om at tage de første, spæde skridt ud af ensomheden.

"På grund af sygdom, mangel på sociale kompetencer, følelse af skyld og skam og ofte svær marginalisering kan mennesker, der har været ensomme længe, have vanskeligt ved at indgå i almindelige foreninger og fritidstilbud," siger Mathias Lasgaard.

Han efterlyser flere skræddersyede tilbud til voksne, der føler sig uønsket alene.

"De fleste tilbud henvender sig i dag til de helt unge eller til ældre mennesker. Der mangler i høj grad særligt tilrettelagte tilbud til yngre og midaldrende voksne. Vel at mærke tilbud, som nøje tilpasses målgruppens særlige forudsætninger, behov og begrænsninger. Vores analyser viser, at der blandt de ensomme voksne er en markant andel med svækket fysisk eller psykisk helbred. Det bør derfor holdes for øje, at et stærkt nedsat funktionsniveau kan være en barriere for at deltage i nogle typer af aktiviteter, ligesom det kan have betydning for motivation og fremmøde," siger Mathias Lasgaard.

Skræddersyede tilbud og målrettet rekruttering kræver mange ressourcer af de organisationer og andre, der ønsker at udvikle og drive tilbud til mennesker, der savner social kontakt. Men helt umulig er opgaven ikke.

"Det ser ud til, at behovet for at gøre noget ved den svære og langvarige ensomhed anerkendes på politisk niveau. Fx har regeringen skrevet det ind i de nationale mål for danskernes sundhed, at ensomheden skal reduceres frem mod år 2020. Det er en vigtig anerkendelse af, at ensomhed er et alvorligt problem, som vi skal forsøge at forebygge og afhjælpe. Det er et skridt i den rigtige retning," slutter Mathias Lasgaard.

(Af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen, Psykiatrifonden)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden