Mænd og ensomhed

Mange mænd trækker sig fra deres nære familiemedlemmer, når de er kede af det eller står i en vanskelig situation. Det gør, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Og at de kan føle sig ensomme.

Man har talt om, at mænd socialiseres til at ignorere eller fortrænge store dele af deres følelsesliv bortset fra nogle bestemte acceptable følelser som fx vrede og lyst. I de funktioner, som mænd har bestridt i menneskehedens historie, har det været hensigtsmæssigt ikke at være alt for opmærksom på hverken egne eller andres følelser. Det har været nødvendigt at kunne holde angst og følelser på afstand, så det var muligt at handle, forsvare, kæmpe, knokle for føden, stå ved standsemaskinen, køre lastbil døgnet rundt mv 

Derudover har drenge og mænd mødt sociale normer om, at ‘store drenge græder ikke’, og at man skal være bange for svaghed, men også kravet om, at man må klare sig selv, og at det er vigtigt ikke at være afhængig af andre, osv.

Ikke plads til at mærke efter

Hvis det er eller har været normen, kan det være svært for mænd at give sig selv plads og lov til at være ked af det, at være ambivalent eller mærke efter tilstande hos sig selv i det hele taget. Det betyder også, at mange mænd, når de kommer i vanskelige situationer, reagerer med at trække sig fra relationer til andre, også deres nærmeste, samtidig med at de benægter, at der er noget galt, og dermed afviser at få hjælp. Reaktionen kan også vise sig som rigide krav om autonomi.

Mange mænd har i en vanskelig situation en forestilling om, at løsningen på deres problemer ligger i at trække sig væk fra andre mennesker, ikke mindst de nære familierelationer. ‘Hvis jeg bare kunne være i fred eller være helt fri for andre, ville jeg få det godt’, er en sætning, vi hører igen og igen. Mange mænd løser deres umiddelbare psykiske problemer og smerten ved at distancere sig fra andre mennesker og krænge alle de nære relationer af sig, fordi de kun opleves som forpligtelser og krav. Ikke som noget, der kan hjælpe.

Trang til at flygte

Der kan også hos mange mænd være en umiddelbar trang til hurtigt at komme væk fra smerte og svaghed. Det er vist en kendt ting, at mange kvinder ikke synes, at de kan få en ordentlig snak om følelser og fx parforholdet med deres partner. Omvendt synes mange mænd, at deres partnere vil tale for tit og for meget om problemer. Mange mænd vil ikke dvæle ved problemer, snarere har de en optimistisk forestilling om, at det nok skal gå alt sammen. Sker det ikke, har en del mænd tendens til at benægte og bagatellisere problemer og at dulme dem, fx ved at drikke alkohol. At ‘have problemer’ fylder mange mænd med en følelse af svaghed, som yderligere kan give en følelse af desperation, kaos og lammelse.

Et sådant kaos eller følelsen af at være fastlåst kan hos nogle mænd føre til vrede og måske voldsomme reaktioner. Det kan være flugt fra familien over hals og hoved, desperation, vild kørsel i trafikken, vold og i sidste ende selvmord, som mænd begår tre til fem gange hyppigere end kvinder.

Netop når det gælder selvmord, ser vi en markant forskel på mænd og kvinder. Hvor der for kvinder er nogenlunde det samme antal selvmord i alle aldersgrupper, vokser antallet af selvmord blandt mænd dramatisk, fra de er omkring 70 år. Ældre mænd udgør den gruppe i samfundet, der hyppigst af alle begår selvmord. I 80-års-alderen er der 5-7 gange så mange selvmord blandt mænd som blandt kvinder. Det gør det vigtigt at kigge på, om der er særlige forhold ved og for mænd i forbindelse med pensionering og det at blive ældre.

Spinkelt netværk 

For mange mænd er arbejdet og arbejdspladsen livet igennem centrum for en stor del af deres sociale kontakter, anerkendelse, oplevelse af at have betydning, mv. Dagligdagens aktiviteter og relationer er organiseret via arbejdet. For nogle mænd er det at blive ældre og forlade arbejdet en alvorlig omvæltning. Det er dem, der som ældre lever i isolation og ensomhed, eventuelt kun med kontakt med den nærmeste familie, hvis de er så heldige at have sådan en. Ældre mænds netværk kan være spinkelt, og er mændene dertil fysisk svækkede og eventuelt syge, kan deres liv blive meget trist. 

Konsekvenserne viser sig i en række vigtige forhold vedrørende mænds psykiske velbefindende. Først og fremmest ved, at ældre mænd har øget risiko for at få depression, som igen kan føre til selvmord. Vi ved, at ubehandlet depression kan være livstruende. Der er direkte sammenhæng mellem depression og selvmord. Omvendt ved vi, at den afgørende beskyttende faktor imod depression er at have nære og stærke relationer til et andet eller andre mennesker og at være virksom psykisk og fysisk.

Selvmordene hos ældre mænd ser ud til at hænge meget sammen med tab af et nærtstående familiemedlem og andre belastende hændelser, sygdom, funktionstab og mangel på kontakt med andre, mv. Ligesom ældre mænd har sværere ved at håndtere tabet af deres ægtefælle, end ældre kvinder har. 

Nærhed og frihed

Ikke mindst i alderdommen kan vi se et tema, som kan præge mange mænd livet igennem: en fortløbende ambivalens imellem nærhed, tilknytning og omsorg på den ene side og trang til frihed, autonomi og kontrol på den anden. Det er meget ofte en problemstilling, som er essentiel for mange mænd, hvor de skiftevis søger nærhed med partner og familie, for derefter at føle sig bundne og overvældede af relationer, hvorefter de søger frihed og frigørelse fra bånd og forpligtelser. I den position oplever de så ensomhed, forladthed og tomhed, hvilket får dem til at søge ind i nære relationer igen. De nære relationer er både dragende og kvælende.

Her har arbejdet for mange mænd været muligheden for at få den frihed, de har følt trang til. Men nu hvor arbejdet er væk, betyder det at være fri og at trække sig ensomhed og isolation. Vi skal derfor være særligt opmærksomme på, hvilke tegn der er på, at ældre mænd kan være ensomme og isolerede, da det kan føre til depression, og at de bliver selvmordstruede. Også selvom de måske vil sige, at de ingen problemer har, og at de er godt tilfredse. Vi skal være særligt opmærksomme, når manden mister et nærtstående familiemedlem, især ægtefællen. Når manden mister fortrolige i sit netværk, fx arbejdskolleger. Når der er belastninger i netværket, eventuelt i form af konflikter i familien, fx i forhold til hans børn. Eller når manden plages af sygdomme og funktionsnedsættelse. Det er her, vi især skal være opmærksomme på hans reaktion: Trækker han sig væk? Det er her, han skal have at vide, at han betyder noget for andre, og at der er nogen, der holder af ham, at han ikke behøver at klare det hele selv, og at der faktisk er hjælp at få.

(Artiklen er fra 2012, tekst af chefpsykolog Svend Aage Madsen, formand for Selskabet for Mænds Sundhed)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden