Mange ringer fordi de er ensomme

Ensomhed er et udtalt problem hos mange, der ringer til PsykiatriFondens Telefonrådgivning. Samtalen er et mål i sig selv.

De fleste mennesker kender til ensomhed. For mange er ensomhed en følelse, der kommer og går, men for nogle præger ensomheden hverdagen.

Det ved Therese Jessen, der er psykolog og har været rådgiver i PsykiatriFondens Telefonrådgivning i to år.

“Relationer kan være svære for alle mennesker. Og for nogle mennesker, der har fx skizofreni eller en depression, kan relationer være ekstra udfordrende, hvilket indimellem spænder ben for kontakten til andre. Frygten for at være en belastning for omgivelserne, for ikke at have noget at byde på og for, at samværet eller samtalen ender i misforståelser eller konflikter, gør, at man ikke har mod på at møde andre,” siger Therese Jessen.

Samtalen er et mål i sig selv

Trænger du til en at tale med? Ring 39 25 25 25 eller læs mere her! 

I telefonrådgivningen gennemføres årligt omkring 10.000 samtaler. En del ringer for at få konkret rådgivning om psykisk sygdom. Enten fordi de selv har sygdom inde på livet, eller fordi de som pårørende eller som fagperson, er tæt på mennesker med psykisk sygdom.

Men størstedelen af opkaldene kommer fra mennesker med psykisk sygdom, der søger kontakt med et forstående, lyttende, støttende og omsorgsfuldt menneske. For dem kan samtalen være et mål i sig selv.

Manglen på social kontakt er for nogle opkaldere helt konkret. De har meget få eller ingen relationer til andre mennesker. Andre har et større netværk – men savner nærhed, tryghed og forståelse i relationerne.

“Vi har alle et behov for at dele det, vi tænker. Men det er ikke antallet af personer i vores omgangskreds, der er afgørende. Man kan godt være ensom blandt mange. Det afgørende er at have nære relationer. For mange mennesker udgør familien de nære relationer. Men mange med psykisk sygdom har komplicerede eller brudte familieforhold i bagagen. Og slås man med psykisk sygdom, kan det være svært at mønstre et overskud til selv at gå ud og skabe en ny ‘familie’,” siger Therese Jessen.

Man går jo ikke bare ned i danseklubben

Mange, der har kæmpet – eller fortsat kæmper – med alvorlig eller langvarig sygdom, har måske mistet venner og netværk i forløbet. De skal ofte starte forfra, når overskuddet og lysten til at være blandt mennesker, vender tilbage.

“At starte forfra er svært for os alle. For de fleste mennesker vil det være svært og tage tid at etablere nye netværk og venskaber, hvis de fx flytter langt væk. Og har man derudover en psykisk sygdom, så kan modet til at række ud efter andre mennesker hurtigere svigte,” siger Therese Jessen.

Hun har talt med mange, der savner gode råd om – men også mod til – at knytte nye sociale kontakter. For ‘man går jo ikke bare ned i danseklubben om onsdagen og får nye venner’, som en opkalder en gang formulerede det. Som opkalder kan man både være frustreret over, at den sociale kontakt er svær – men også over, at omverdenen indimellem har et forsimplet syn problemet.

Opkald en sejr i sig selv

Ensomhed er et udtalt problem hos nogle af de mennesker, der ringer til telefonråd-givningen – hos andre er ensomheden et underliggende tema i samtalen.

“Som rådgiver er det min opgave at lytte og skabe et rum, hvor den, der ringer, bliver mødt med forståelse. Min opgave er i mange af samtalerne at give personen en positiv oplevelse af, at han eller hun kan dele sine tanker og være i en tillidsfuld dialog med et andet menneske. Oplevelsen af, at en samtale ikke behøver ende i konflikt eller misforståelser – og at man overhovedet har turdet tage initiativ til at ringe op – kan have stor værdi. Opkaldet er jo et initiativ i sig selv, hvor man kan dele sine tanker og sin historie med et andet menneske,” siger Therese.

Hun håber, at en positiv oplevelse med fx telefonrådgivningen kan give opkalderen mod på også at turde prøve andre ting af.

Som telefonrådgiver er Therese Jessen ikke alene lyttende og forstående. Hun prøver også at udfordre og skabe nye perspektiver.

“Mange, der ringer, har fastlåste måder at se tingene på. Det kan jeg som rådgiver forsøge at påvirke. Nogle gange er det, at der bliver stillet undersøgende og nysgerrige spørgsmål til personens vante opfattelse af situationen, nok til at give ham eller hende et nyt syn på helt konkrete udfordringer,” siger Therese.

Skamfuldt at være ensom

Når det gælder kontakt til andre, har mennesker med psykisk sygdom ikke alene en række særlige udfordringer, der knytter sig til deres sygdom. De lever også – som alle andre – i en tid, hvor det er meget tydeligt, hvis man ikke har stærke sociale kompetencer, og hvor man ikke skilter med sin ensomhed.

“Ensomhed er tabubelagt. Det er skamfuldt at være ensom, fordi vores samfund er så baseret på idealet om det udadvendte, det sociale, det netværkende mv. Mennesker med psykisk sygdom er underlagt de samme vilkår, kulturelle strømninger og idealer. Så når vi lever i en verden, hvor det udadvendte hyldes, og hvor man gør meget ud af at synliggøre, hvor mange ‘venner’ man har, så kan følelsen af ensomhed forstærkes. Og følelsen kan let blive knyttet til mangel på succes eller social status,” slutter Therese Jessen.

(Artiklen er fra 2012, tekst af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden