6. Baggrund for øvelserne Krop og psyke

I denne artikel kan du læse om baggrunden for øvelserne i temaet Krop og psyke, som fysioterapeut Lise Torp Burmester har udarbejdet på baggrund af hendes arbejde med kropsterapi i psykiatrien.

Øvelserne i denne del af det mentale motionscenter er valgt med baggrund i praksis fra dagligdagen på det psykiatriske hospital, som jeg arbejdede på. Det er forskelligt, hvordan psykiatriske fysioterapeuter arbejder rundt omkring på de psykiatriske afdelinger i Danmark, men grundlæggende arbejder vi alle ud fra tre fokusområder:

  • ”Klassisk” fysioterapi i form af undersøgelse og behandling af skader og skavanker
  • Guidet fysisk aktivitet som fx gå- eller løbeture, styrketræning, træning i varmtvandsbassin mv.
  • Kropsterapi i form af fx ballstik-massage, mindfulness (kropsscanning), yoga mv.

Betegnelsen kropsterapi dækker over metoder, hvor man arbejder koncentreret med begreber som nærvær, åndedræt, kropsbevidsthed og kropskontakt. Det er en bred betegnelse for forskellige måder at arbejde med sammenhængen mellem krop og psyke. Målet er ikke at arbejde mod et evt. vægttab, øget styrke og bedre kondition, men derimod at skabe viden og forståelse om sammenhængen mellem den psykiske sygdom og kropslige symptomer, samt lære at mestre og regulere disse kropslige symptomer. En løbetur er også en måde at arbejde med og mærke kroppen, men der vil fokus hurtigt komme til at ligge på, at det er hårdt, man bliver forpustet osv. Skal man dybere ned i kroppen kræver det lidt mere ro og tid til refleksion. Mange af os er ikke så vant til at mærke kroppen, så det kræver tid og at man lytter godt efter, for der kan være mange andre ting, der overdøver de fine signaler, der kommer indefra.

Morgengymnastik

Mange steder i psykiatrien arbejder man med mindfulness som en måde at lære at være i nuet med en åben, nysgerrig, accepterende og ikke-dømmende attitude. (Se evt. tema om mindfulness).

En af de mere centrale øvelser indenfor mindfulness er ”kropsrejsen” også kaldet ”kropsscanning”. Denne øvelse går ud på, at man i siddende eller liggende stilling bliver guidet verbalt gennem kroppen af en instruktør. Man starter fx med at sende hele sin opmærksomhed ned i tæerne, så fødderne, ankler, underben og så fremdeles, indtil man er nået hele vejen op til issen. På denne måde etablerer man kontakt til kroppen del for del med det formål at lære at mærke sin krop som en helhed, samt opnå ro og afslapning.

Erfaringen er imidlertid at nogen kan have svært ved at skulle mærke sig selv passivt på den måde uden ydre stimuli. Derfor har jeg opbygget morgengymnastikken som en form for ”aktiv kropsrejse”, hvor man bevæger et led af gangen. Dette synes mange er en bedre måde at mærke de enkelte kropsdele, og samtidig får man varmet kroppen op og kommer godt i gang med dagen. Programmet er derfor oplagt at bruge om morgenen, eller evt. som en god omgang pausegymnastik efter en stillesiddende periode.

Prøv morgengymnastik-øvelserne

 

Kropslig afgrænsning: Selvmassage med ballstik og klappe/børste-øvelse

Oxytocin er et hormon som i denne forbindelse er vigtigt at nævne, da det udløses i kroppen ved massage og berøring i en behagelig kontekst. Oxytocin kaldes populært for ”kærligheds-hormonet” og har den effekt at det øger vores fornemmelse af velvære. Det sænker desuden oplevelsen af stress ved at reducere mængden af kortisol, som er et stress-hormon. Ved massage og berøring stimulerer man samtidig hudens sanseceller, så fornemmelsen af kroppens afgrænsning bliver tydeligere. Et bachelor-projekt udarbejdet på Professionshøjskolen Metropol i 2012 undersøgte den subjektivt oplevede effekt af ballstik på indlagte patienter med diagnosen skizofreni. Opgavens konklusion var, at de primære fordele, som patienterne oplevede, var afslapning, ro på tankemylder og en øget kropskontakt. Deres resultater var godt nok baseret på undersøgelsen af den passive modtagelse af ballstik-massage, men man kan sagtens antage, at der ville kunne opnås lignende fordele ved aktiv selvmassage med ballstik.

De påpegede desuden, at fordelen ved at patienterne evt. selv udførte massagen ved at rulle bolden under fødderne eller stå op ad en væg, var at det styrkede evnen til aktivitet og selvstændig handling. Den aktive form stemmer altså godt overens med det mentale motionscenters mål om at tilbyde en række redskaber, du kan udføre selv, for at mestre dit liv og evt. psykisk sygdom.

En fordel ved ballstik-massage kontra almindelig massage er desuden, at modtageren undgår direkte kropskontakt, som for mange kan virke grænseoverskridende. Ved ballstik-massage bliver der ikke lagt hænder på, og modtageren kan beholde tøjet på.

Prøv afgrænsningsøvelserne

 

Yoga og afspænding

Stress er et stort problem i det moderne, vestlige samfund. I forbindelse med yoga-øvelserne er det derfor relevant at tale om vores nervesystem, som vi kan dele op i to systemer: det sympatiske og det parasympatiske. Yoga skruer ned for det sympatiske og op for det parasympatiske, så vi bliver bedre til at ”være” fremfor kun at ”gøre”.

Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi fx bliver forskrækkede eller oplever reel eller indbildt fare – der udskilles adrenalin, pulsen stiger, og blodet sendes til hjerne og muskler, så vi kan kæmpe eller flygte. I disse situationer skrues der op for energiniveauet og ned for følsomheden, og man styres mere af basale instinkter og følelser. Herved er risikoen for at handle uovervejet og uhensigtsmæssigt større.

Det parasympatiske system derimod, skaber den modsatte effekt. Det stimulerer til hvile og øget fordøjelse ved at sende blod til fordøjelsessystemet. Det er derfor, du måske oplever, at maven begynder at rumle, når du efter dine yogaøvelser ligger i den afsluttende afspænding. Blodet sendes også ud i de perifere områder, altså helt ud til fingre og tæer, og derfor kan du opleve, at det summer behageligt i hænder og fødder. Når vi falder til ro ved hjælp af det parasympatiske nervesystem øges evnen samtidig til at være kreativ, skabe overblik og løse indviklede opgaver - forudsætninger for at kunne handle og agere fornuftigt og hensigtsmæssigt i livets mange udfordringer.


Prøv yoga-øvelserne

 

Grounding og balance

Det er svært at koble grounding-begrebet op på et bestemt hormon eller en fysiologisk/kropslig proces. For at forstå dets relevans kan man tænke på det i en mere overført betydning i form af en tillid til at jorden under en nok skal bære. Ofte kan man høre nogen sige ”det var som om jorden forsvandt under mig”, hvis de har oplevet noget overvældende eller chokerende. Vi kan opleve, at vi ”mister” os selv og vores jordforbindelse, når belastende oplevelser eller livsomstændigheder så at sige ryster jorden under os. Ved at arbejde med grounding og balance opbygger man en tillid til, at man nok skal klare sig - man kan holde til byrden, og man bukker ikke under.

En anden måde at forklare det på, er ved at forestille sig en sø, som er frosset til is, som man skal til at begive sig ud på: er det først på vinteren, er man måske ikke sikker på, at isen er tyk nok, og man bevæger sig derfor meget forsigtigt og spænder op i hele kroppen af frygt for, at isen giver efter under en. Er man derimod fuld af tillid til, at isen er rigeligt tyk og nok skal holde, bevæger man sig mere afslappet og sikkert, mens man går.

Balancen er selvsagt en forudsætning for at kunne bevæge sig sikkert og afslappet rundt, for føler man at balancen er dårlig og er bange for at falde ved den mindste ujævnhed i underlaget, vil man på samme måde spænde op og få en usikker og anspændt gang. Balance er også et begreb, vi forstår på mere end ét plan – man kan både have en god eller dårlig fysisk balance, og man kan være psykisk i (eller ude af) balance. Igen påvirker disse to tilstande hinanden, og er den fysiske balance god, vil man forhåbentlig opleve, at det er nemmere at opnå og opretholde en god mental balance.

Prøv grounding- og balanceøvelserne

 

Skrevet af fysioterapeut Lise Torp Burmester, dec. 2017 

 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883