Test dig selv: Er du afhængig af din smartphone?

Knap halvdelen af os bruger smartphone, tablet, bærbar computer eller ser tv i sengen, inden vi lægger sig til at sove. Lyset fra skærmene forstyrrer vores nattesøvn, og den udbredte skærmbrug vækker bekymring blandt søvnforskere. Sidder du nu selv og overvejer, om det er telefonen eller dig selv, der styrer din tid, så kan du prøve denne test. Testen er udviklet af professor David Greenfield, som er grundlægger af det amerikanske Center for Internet og Teknologiafhængighed.

  • Tager du dig selv i at bruge mere tid med din smartphone, end du er bevidst om?
  • Fordriver du jævnligt tiden med at glo på din mobil eller smartphone?
  • Mister du nogle gange tidsfornemmelsen, når du bruger din mobil eller smartphone?
  • Bruger du nogle gange mere tid på at sms’e, tweete og maile end på at tale med folk ansigt til ansigt?
  • Bruger du stadig mere tid på din mobil eller smartphone?
  • Ville du ønske, du kunne være lidt mindre optaget af din telefon?
  • Sover du jævnligt med din (tændte) mobil eller smartphone under hovedpuden eller ved siden af sengen?
  • Sker det nogle gange, at du læser eller besvarer sms’er, tweets og mails på alle tidspunkter af dagen og aftenen, selv når det indebærer, at du afbryder andre gøremål?
  • Bruger du sms, mail, Twitter, Snapchat, Facebook Messenger eller surfer du på nettet, samtidig med at du kører bil eller andre lignende ting, der kræver din opmærksomhed og koncentration?
  • Føler du, at din brug af mobil eller smartphone nogle gange forringer din effektivitet?
  • Føler du modvilje mod at undvære din mobil eller smartphone selv i kort tid?
  • Føler du dig utryg eller dårligt tilpas, når du glemmer din telefon, eller når du er uden for netværkets rækkevidde, eller din telefon er i stykker?
  • Er din mobil eller smartphone en fast del af borddækningen, når du spiser?
  • Føler du en intens trang til at tjekke beskeder, tweets, mails eller opdateringer, når din mobil eller smartphone ringer, bipper eller vibrerer?
  • Tjekker du din mobil eller smartphone mange gange om dagen uden at tænke over det, også når du ved, der sandsynligvis ikke vil være noget nyt eller vigtigt at se?

 

Hvor mange spørgsmål kunne du sige ja til?

  • 1-2 spørgsmål: Din adfærd er normal, men det betyder ikke, at du bør leve gennem din smartphone.
  • 3-4 spørgsmål: Din adfærd nærmer sig problematisk eller tvangspræget brug.
  • 5 eller flere spørgsmål: Du har sandsynligvis et problematisk eller tvangspræget brugsmønster.
  • 8 eller flere spørgsmål: Hvis dit resultat er højere end 8, bør du overveje at konsultere en psykolog, psykiater eller psykoterapeut med speciale i misbrugsadfærd.
  • Fem gode råd til at skære dit forbrug af smartphone eller tablet ned

    1. Find ud af hvor meget tid du bruger på din telefon eller tablet? De fleste smartphones eller tablets har i dag en funktion, der kan holde dig opdateret med dit skærmforbrug og forbrug af fx sociale medier. 

     

    2. Hvordan og hvornår kommer din telefon i vejen? Tjekker du konstant twitter, tinder eller facebook, så slet de apps. De er der stadig, hvis du skulle ombestemme dig, mens så bliver du ikke konstant fristet. Og slet notifikationer, som er designet til at hive dig ind i skærmen.

     

    3. Læg mærke til hvordan du har det? Bliver du i godt humør, når du er på sociale medier? Fæler du dig nærværende? Tilfreds? Fokuseret? eller det modsatte?

     

    4. Sæt noget andet i stedet. Begynd at gå til det, du altid siger, du ikke har tid til. Se venner, gå til sport eller musik, læg den gode bog frem, så du rækker ud efter den og ikke efter telefonen.

     

    5. Spørg dig selv: Hvad vil jeg bruge min opmærksomhed på? Vi har kun et liv - hvad vil du bruge det på?

  • Tager du din søvn alvorligt?

    Du sover ca. en tredjedel af dit liv. Det er så lang tid, at det er værd at tænke over, hvordan du får mest muligt ud af al den tid. Ikke alene, fordi søvnen gerne skulle være en god oplevelse i sig selv, men også fordi de to andre tredjedele af livet er afhængige af søvnens kvalitet. I filmen ovenfor får du gode og enkle råd til, hvordan du skaber de bedste vilkår for en god nattesøvn.

    Få gode råd til hvordan du kan forbedre din nattesøvn
  • Sov dig stærk!

    Ligger du og roterer en time eller to, inden du kan falde i søvn? Eller falder du om og sover som en sten – lige indtil klokken 4 eller 5, hvor du er lysvågen, men ikke udhvilet?

     

    Så deler du skæbne med 400-500.000 andre danskere med søvnproblemer. I denne del af det mentale motionscenter ser vi nærmere på søvn. Når du sover genoplader du din krop og din psyke til en ny dags indtryk. Men tager du din søvn alvorligt? Her finder du øvelser og gode råd til en bedre nattesøvn.

    Sov dig stærk i det mentale motionscenter

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883