Hvad er stress?

Kortvarig stress er en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Længerevarende stress udgør en trussel mod helbredet. Man kan blive stresset på arbejdspladsen i perioder, hvor den årlige statusrapport skal være færdig, hvor hele lageret er ved at blive bygget om, eller hvor man må løbe ekstraordinært hurtigt på grund af mange sygemeldinger blandt personalet. Man kan også blive stresset, hvis der er omvæltninger i privatlivet, fx i forbindelse med flytning eller aktuelle konflikter i parforholdet eller med børnene.

DEFINITION PÅ STRESS

Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

Fælles for disse oplevelser er, at der er tale om kortvarig stress – med en klar og tidsbegrænset årsag. Det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, er afgørende for, om stress er stimulerende eller ødelæggende. Biologisk set virker stress gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen ca. den første time, men herefter ophører den gavnlige virkning. 

Krav > ressourcer = stress 

Begrebet ‘krav’ skal forstås bredt. Det kan være arbejdsmæssige krav eller krav i privatlivet, ligesom det kan være fysiske eller følelsesmæssige krav. Ressourcer er bredt defineret som tid, økonomi, fysisk og psykisk overskud og endelig det mere udefinerbare ‘måden, man ser tingene på’, altså det enkelte menneskes tilgang til verden.

Fysiske signaler på stress

• Hovedpine

• Hjertebanken

• Svedeture

• Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner

• Appetitløshed

• Svimmelhed

• Diarré

• Rysten på hænderne

• Nedsat lyst til sex

Billedligt talt siger et gammelt kinesisk ordsprog, at nogle mennesker bygger læskure, når det trækker op til storm – andre bygger vindmøller.

Mennesker møder og oplever nye udfordringer på forskellige måder. En foredragsholder, som skal tale for en stor forsamling, kan tænke: “Der sidder mange mennesker nede i salen – er jeg mon god nok?”. En anden foredragsholder vil tænke: “En helt fyldt sal – det var da dejligt”.

Den enkeltes tilgang til en opgave er helt afgørende for, i hvor høj grad han eller hun bliver stresset af situationen. Det er svært at ændre den måde, man ser og tolker verden på. Men man kan lære at håndtere forskellige situationer mere hensigtsmæssigt.

Når en leder på kommunens borgerservice fortæller sine ansatte, at centret skal levere en ekstraordinær god service, vil medarbejderne tolke og håndtere budskabet – altså de oplevede krav – forskelligt. Nogle vil automatisk tænke: “Ja, så godt, som det er muligt med den lille bemanding, vi har”, mens andre vil tænke: “Så må jeg nok hellere springe kaffepausen over, for når jeg går til pause, bliver køerne i skrankerne alt for lange”.

På samme måde gælder det med ‘de oplevede ressourcer’. Nogle mennesker er udstyret med en ukuelig tro på egne ressourcer og kaster sig stort set ud i hvad som helst, mens andre som udgangspunkt tænker: “Det går aldrig – det kan jeg umuligt klare”.

Adfærdsmæssige signaler på stress

• Kritisk og irritabel

• Manglende overblik

• Ubeslutsomhed

• Kynisk og følelseskold

• Øget brug af stimulanser (kaffe, cigaretter, alkohol)

• Manglende engagement

• Periodisk fravær

Måden, man går til en opgave eller situation på, har afgørende betydning for ens oplevede ressourcer. En negativ tilgang vil uvægerligt påvirke ens ‘copingstrategi’ (den måde man håndterer ting på) i en negativ retning. Man kan tale om en selvopfyldende profeti. Hvis man forventer, at man ikke kan løse en opgave eller klare en bestemt situation, er der stor risiko for, at de negative tanker vil påvirke den måde, man håndterer opgaven eller situationen på. Og en ringe håndtering er ofte lig et ringe resultat/udfald. Har man derimod tiltro til egne evner eller generelt til, at ting vil lykkes for en, vil man ofte være mere initiativrig og engageret, hvilket i sig selv gør fx en opgave lettere og mere interessant at løse. 

Stress er ikke en sygdom

I den offentlige debat høres udsagn som “stress – en folkesygdom”. Men stress er ikke en sygdom. Stress er en belastningstilstand – en ubalance (som man er kommet i) – som, hvis det står på i længere tid, kan medføre sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes ofte forværres af stress.

Travlhed eller stress?

“Hvordan kan jeg kende forskel på travlhed og stress?” er et spørgsmål, der ofte stilles. Nogle mennesker bruger endda ordet stress, når de omtaler travlhed. Der er imidlertid stor forskel på at have travlt og at være stresset.

En model (se figuren) er udformet af psykologerne Lazarus og Folkmann i 1984. Den viser, hvordan stress placerer sig i feltet mellem anspændthed og ulyst, hvorimod travlhed befinder sig i feltet mellem anspændthed og lyst.

undefinedNår man har travlt – uanset om det er lidt eller meget – er travlheden ofte præget af en lystbetonet og engageret følelse for de opgaver, der skal løses. Man finder energi i udførelsen af sit arbejde. På en arbejdsplads med deadlines er der således ofte forbundet en stor lyst til at nå målet i tide. Og særligt når opgaven er løst, vil man få lyst til at fejre, at man nåede målet. Denne lyst er fraværende, når man er stresset. Man oplever ingen glæde eller energi i forbindelse med sit arbejde eller gøremål og aktiviteter i privatlivet. 

Mest tydeligt bliver det måske, når målet nås. Da vil den stressede medarbejder ikke dele kollegernes glæde, men blot haste videre med de næste opgaver.

Hvad sker der, når man bliver stresset? 

Når man er stresset, viser kroppen forskellige karakteristiske tegn, ligesom adfærden ændres. Kortvarig stress er ikke en belastning, man bliver syg af, så længe der efterfølgende er plads til at genoprette balancen imellem krav og ressourcer.

Under en akut stressreaktion sættes kroppen øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Frigivelsen af adrenalin påvirker kredsløbet, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale.

Samtidig stiger antallet af blodplader, som bl.a. er medvirkende til, at blodet kan størkne. Et andet hormon, som udskilles i en stresstilstand, er kortisol. Kortisol gør blandt andet, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen, og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Dette kommer fx til udtryk, hvis man op til en eksamen småskranter med ondt i halsen og så oplever, at smerterne i halsen forsvinder lige før eksamen. Kroppen gør således sit til, at man for en kort tid kan yde sit bedste.

Når man bliver stresset stiger kortisolniveauet. Men den gavnlige effekt af både adrenalin og kortisol gælder kun, når stressbelastningen er kortvarig. Hvis man igennem længere tid har et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, stopper den gavnlige effekt, og immunforsvaret svækkes. Den høje puls og blodtryksstigningen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Ophobet kortisol reducerer bl.a. vores evne til at huske. Det sker, fordi bestemte områder i hjernen skrumper, specielt hippocampus, der ligger tæt ved hypotalamus.

Kroppen udskiller normalt adrenalin og kortisol i passende mængder, men når der for en tid udskilles ekstraordinært meget adrenalin og kortisol, er det vigtigt, at det overskydende omdannes i hjernen ved fx hvile, motion og pauser.

Bliv stressvejleder

Ønsker du konkrete redskaber til, hvordan du kan igangsætte processer, som forebygger stress både hos den enkelte medarbejder og på hele arbejdspladsen? Har du personaleansvar eller arbejder du med HR, og ønsker du at tilegne dig den nyeste viden om stress og håndtering og forebyggelse af stress? Så er vores Stressvejlederuddannelse noget for dig!

Signaler på stress

Signaler på stress kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Det er individuelt, hvilke signaler og hvor mange der viser sig, men generelt gælder det, at man skal lægge mærke til kropslige og adfærdsmæssige forandringer og søge en forklaring. Har man flere af de omtalte symptomer, eller har man andre symptomer, bør man kontakte sin læge.

Når man pludselig bliver bragt i en meget stresset situation, er hyppige fysiske symptomer hjertebanken, høj puls eller svedige hænder. Nogle behøver bare at tænke intenst på en meget stresset situation, måske en farlig situation fra trafikken, for at fremkalde disse fysiske reaktioner.

Ulyst og hukommelsesbesvær er blandt de første psykiske signaler, der viser sig ved stress.

Hvis en medarbejder, der ellers altid er engageret og motiveret, pludselig er usamarbejdsvillig, kritisk eller imod forandringer, kan der være tale om stress. Det samme gælder ens partner­ – eller en selv – ændrer adfærd derhjemme og ikke længere har lyst til de ting, han eller hun har brug for. Det kan være svært at se det selv, så det kan være en god ide at aftale med sin partner eller en god ven, at han eller hun skal nævne de forandringer vedkommende ser hos en.

Mange ved, at stress kan medføre blodpropper. Men langtfra alle ved, at den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom af stress er depression. Depression er en alvorlig sygdom, der rammer ca. en femtedel af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet.

Mange af de psykiske signaler på stress er identiske med symptomer på depression, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om den stress, man måske har levet med længe, har udviklet sig til en depression. Man bør tale med sin læge, hvis man er usikker på, om man har en depression.

(Kilde: Stresshåndtering i praksis, Psykiatrifonden, 2006)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden