8.c = nysgerrighed, kærlighed, venlighed, humor og mod

En gang var 8.c en klasse, hvor uro og konflikter fyldte meget. I dag er det en klasse med stærkt sammenhold, hvor eleverne anerkender og holder af hinanden på tværs af alle skel. Trivselsprojektet Reach Out har gjort en forskel, mener 8.c’s klasselærer Christine Barnekov Johansen: ”Trivsel burde fylde meget mere på skoleskemaet.”

undefinedGrin, snak og drengestemmer i overgang. Vi er i det rullende klasseværelse, som egentlig er en kæmpe lastbiltrailer, der er bygget om til projektet Reach Out, som Psykiatrifonden kører med støtte fra TrygFonden. Stole og taburetter kan flyttes rundt, og der står ord for de 24 karakterstyrker, Reach Out arbejder med, rundt omkring på væggene: Kærlighed, mod, selvkontrol og alle de andre.

8.c er her for anden gang. Sidst fandt de hinandens og deres egne styrker. I dag begynder underviserne Anders Kofoed og Mia Medine Petersen med at spørge til det, klassen har arbejdet med i mellemtiden – at finde klassens fælles styrker.

Kort efter står de fem styrker på tavlen: Nysgerrighed, humor og glæde, venlighed, kærlighed og mod.

”Jeg får indtryk af, at I har et godt sammenhold, når jeg møder jer og ser, hvordan I er over for hinanden. Og det er nogle rigtigt gode styrker, I har fundet frem til. Kan I komme med eksempler på, hvorfor det lige er de her, I synes, jeres klasse har?”, spørger Mia.

- Modigt at sige
Ingen siger noget. Indtil Jonas rækker hånden op.

”Mod, for eksempel. Jeg synes, det er mod, når en, der føler sig udenfor gruppen, beder om at være med”, siger han.

Mia roser ham. Dels er det modigt at sige det, Jonas siger, dels er det modigt at gøre, som han fortæller. Så ja, det er et rigtig godt eksempel på mod, mener hun.

En af pigerne kommer med et eksempel på venlighed. Det viser sig, når de får en ny ind i klassen – de er gode til at tage imod. Hun synes også, de er gode til at hjælpe hinanden.

Læs mere: De 24 styrker

Lydløse dirigenter
Nu skal 8.c igennem nogle øvelser, der kan gøre deres forskellige styrker synlige. Øvelserne er konstrueret, så alle eleverne kommer på banen. Nogle øvelser kræver samarbejde og tillid. Andre kræver styrker som lederevner og tilgivelse.

Eleverne bliver bedt om at sætte sig i en cirkel. I midten stiller Anders en kasse med farveblyanter. Nu får 8.c et sæt regler, klassen skal holde sig til. En elev ad gangen skal tage en farveblyant, og han eller hun skal sætte sig helt ned, før den næste rejser sig. Sidemanden må ikke rejse sig lige efter en selv, og farveblyanterne må ikke være samme farve lige efter hinanden. Og den sidste regel: Ingen må tale. Hvis en af reglerne bliver brudt, er det forfra igen. Og øvelsen er først slut, når hver elev sidder med en farveblyant i hånden.

Til at begynde med er det svært. To eller tre elever når at få en farveblyant, men så kommer den næste til at rejse sig for tidligt. Om igen. Indtil de får fundet måden at gøre det på. Hussein, Mikkel og Jonas begynder lydløst at dirigere kammeraterne. Peger på den, der skal rejse sig som den næste, og signalerer hvornår. De andre accepterer løsningen, og pludselig sidder hver elev med en farveblyant. Sådan.

”Kan I se, hvilke styrker, I brugte her?”, spørger Anders.

Her er det styrker som samarbejde, lederevner og tilgivelse, mener eleverne. De arbejder sammen om at løse opgaven, og alle accepterer de tre drenges lydløse forslag til, hvordan det kan gøres. Og som Anders forklarer dem, så handler lederevner ikke alene om de tre drenge, der leder, men også om resten af klassens vilje til at lade sig lede.

”Hvis jeg nu havde siddet der og syntes, det skulle foregå på en anden måde, havde jeg måske modarbejdet, og så var det gået på en helt anden måde”, siger han.

Og så er der tilgivelsen.

”Vi var gode til bare at sige ”nå, forfra igen”, når der skete en fejl. Der var ikke nogen, der blev sure på hinanden”, siger Daniella.

Topstyrker giver energi
Der er forskel på styrker og topstyrker. Og som Anders forklarer, kan vi alle sammen finde mange af de 24 styrker i os selv. Nogle af dem kræver det bare mere arbejde for os at bruge.

”Selvkontrol er ikke min stærke side. Så hvis jeg bare skulle sidde stille og vente på, at det blev min tur i den her øvelse, ville jeg virkelig skulle kæmpe for ikke at rejse mig”, siger han.

Til gengæld er humor, glæde og begejstring nogle af Anders’ personlige styrker, forklarer han. Hvis han for eksempel sidder til et møde, hvor der er plads til også at have det sjovt og begejstres, får han energi af det.

”Når vi bruger vores topstyrker, giver de os energi. Det falder os let at bruge dem. De andre skal vi  arbejde lidt med, hvis vi skal bruge dem”, siger han.

En kugle i humørbarometeret
Halvanden time går rigtig hurtigt, og den slutter højlydt. Først lægger eleverne en kugle i humørbarometeret. Det er et træstativ med en række af tomme, gennemsigtige plastikrør. Hvis man smider sin kugle ud for tallet 10 er man i tophumør.  Kuglerne samler sig mest i midten. 4, 5 og 8 har flest kugler.

Så vælter ørehængermelodien ”Happy” ud af højtalerne, og eleverne står på to rækker med front mod hinanden. De står langs en virtuel rød løber, og en efter en skal eleverne gå ned ad den og blive hyldet og klappet af.  De fleste rockstjerner ville blive misundelige, hvis de så 8.c lige nu.

Og så er det over at lægge en kugle i humørmåleren igen. Nu er det steget lidt.  Der er flere kugler i den høje ende.

Kram og high fives
”I virker som en klasse, der er god til at bakke hinanden op”, siger Mia. For det handler ikke nødvendigvis om, at vi alle sammen kan være i tophumør altid. Nogle af eleverne siger også, at de syntes, det var skræmmende at gå ned ad den usynlige, røde løber.

”Men I kan lære af øvelsen, at I kan påvirke hinandens humør positivt ret let”, siger Anders.

Så er det slut, halvanden time er gået. Det går op for nogle af eleverne, at de ikke skal se bussen og Mia og Anders igen. Øv, øv, men det har været supergodt, synes de fleste, og giver kram og high fives på vej ud.

Klasselærer Christina Barnekov Johansen er også rigtigt godt tilfreds.

”Det er ærgerligt, det er sidste gang. Men så arbejder vi selv videre. Jeg har tidligere arbejdet med trivsel og styrker, men Reach Out giver mig noget helt konkret at at arbejde med”, siger hun.

Trivsel burde fylde på skoleskemaet
Da hun overtog klassen i 7.  kendte hun den godt fra sin tid som AKT-lærer i klassen. A for Adfærd, K for Kontakt, og T for Trivsel.  Klassen var en klasse, som mange lærere gik udenom, fortæller hun. Klassen, hvor man umuligt kunne få eleverne til at samarbejde. Der var uro og konflikter, især i drengegruppen.  Christina har arbejdet intenst med at vise dem tydelig klasserumsledelse og konsekvenser i en kærlig atmosfære.

”Alderen har gjort en forskel, men det har vores arbejde med trivsel virkelig også. Det giver så meget mening. Jeg forstår ikke, det ikke har en meget større plads i vores arbejde som lærere, end det har. Det burde være en integreret del af skoleskemaet”, mener hun.

Mere end ”sød” og ”dum”
Man ved fra forskning, at trivsel og læring hænger sammen. Hvis man klarer sig godt  i skolen fagligt, trives man – men det virker også den anden vej. Trives man, er det også lettere at lære.

”Det betyder noget for alle at blive set for den, man er, og det, man gør. Der er mange skoleelever, som går ud af 9. klasse uden at kunne sætte andre ord på hinanden end ”sød” eller ”dum”. Det gør et stort indtryk at få de her ting at vide om sig selv og at andre har brugt den tid og energi på at finde ud af det om dig”, siger Mia.

Det er Christina enig i:

”Reach Out har givet eleverne nogle nye ord at bruge om hinanden. Et nyt og varieret sprog. Det er rigtig godt”, siger hun.

Reach Out gør både en forskel for de børn, der er mentalt sunde, velfungerende og som vokser op i sunde miljøer, og for dem, der har det svært.

”Det er relativt små greb, vi viser dem, som gør dem i stand til at handle”, siger Mia.

Om en halv time kommer en ny klasse ind i bussen for at arbejde med trivsel.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden