Når studiestart gør ondt

Nye rammer, nye krav og nye venner kan føre skrøbelige unge ud i angst og depression. Studiestart er heldigvis for de fleste unge en positiv og spændende begyndelse på et nyt kapitel i livet. Men der er stadig mange unge, som får psykiske problemer ved studiestart.

STUDIESTART KAN GIVE PSYKISKE PROBLEMMER

Studiestart er ikke altid den positive og spændende begyndelse på et nyt kapital i livet, som det ofte fremstilles. Mange unge får psykiske problemer ved studiestart.

Forestillingen om ’det søde studieliv’ med nye venner og de første faglige udfordringer på vejen mod fremtidens drømmejob er langt fra virkeligheden hos mange unge.

Omvendt oplever Psykiatrifonden, at studiestart giver anledning til mistrivsel og psykiske problemer hos mange og ikke sjældent giver den svære overgang til studielivet anledning til at unge dropper hurtigt ud af uddannelsen. 

Læs mere om den svære studiestart i Politiken 

”I Psykiatrifonden har vi i en årrække arbejdet med at hjælpe frafaldstruede unge med psykiske problemer. Fra vores mange møder med unge ved vi, at studiestart og den ofte svære overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse eller fra én uddannelse til en anden, giver problemer med mistrivsel. Mistrivslen kan fx munde ud i præstationsangst og depression, som gør at de unge ikke møder op til undervisning eller falder helt fra tidligt i forløbet,” siger Bjarke M. Jensen, der er chef for børne- og ungeafdelingen i Psykiatrifonden. 

Der er forskellige årsager til at studiestarten kan være vanskelig for de unge. Man kan ifølge Bjarke M. Jensen dele de unge, der får problemer i forbindelse med studiestart op i to grupper. Der er dem, der i forvejen har psykiske problemer, hvor problemerne forværres og der er dem, som ved studiestart får nye sociale og faglige udfordringer og hvor særligt præstationsangsten kommer til udtryk.

Men det er også Psykiatrifondens erfaring, at der er klare forskelle mellem studietyperne.

’Erhvervs- og ungdomsskolerne er præget af i forvejen sårbare unge som har svært ved skolen og som derfor er i risikogruppen for hurtigt at droppe ud. Udfordringerne for de unge, der starter i gymnasierne er derimod ofte relateret til præstationsangst og perfektionisme. Hvad angår universitetsstudier og andre videregående uddannelser er udfordringen ofte, at studierne er komplekse og at de unge tit er flyttet langt væk hjemmefra og måske kæmper med ensomhed og udfordringer med at danne nye sociale netværk,” siger Bjarke M. Jensen.

Derfor er det vigtigt at aktivere de unges netværk og skoler, hvis unge der mistrives i forbindelse med studiestart skal spottes tidlig.

Sådan spotter du faresignaler

Psykiatrifondens råd de unges familie og netværk er derfor at være opmærksom på:

- om den unge trækker sig socialt
- om den unge virker trist og umotiveret
- om den unge ser negativt på egen fremtid og uddannelse
- om al snak om studiestart ender med at handle om den unges egne begrænsninger
- om den unge trækker sig fra gamle venner og interesser
- om den unge får dårlig hygiejne eller omvendt bliver ekstremt opmærksom på eget udseende
- om den unge laver lektier konstant

Sådan kan du hjælpe

Hvis du som pårørende eller ven bliver opmærksom på symptomer på mistrivsel er det vigtigt, at du forsøger at sætte ord på problemet over for den unge, at du insisterer på at invitere ud til sociale arrangementer og evt. kontakter skolen direkte. Mange ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har tilbud og indsatser, der sigter på at støtte elever og studerende der får faglige, sociale eller følelsesmæssige problemer i forbindelse med studielivet, siger Bjarke M. Jensen, der giver en række konkrete råd: 

- Giv udtryk for, at du ser ham eller hende. Og sæt ord på, hvad du ser, og hvorfor det bekymrer dig.
- Stil dig til rådighed.
- Spørg hvordan han eller hun har det - men kræv ikke et svar. Acceptér afvisning, men vend tilbage senere.
- Kontakt skolen tidligt og få hjælp.
- Søg professionel hjælp ved misbrug eller mistanke om psykisk lidelse.

Gode råd til dig der er ung

- Acceptér at alt nyt kan være svært. Det er okay, at du gør dig mange tanker om alt det nye.
- Føler du, at du ikke er klog nok, god nok, flot nok er det et faresignal.
- Læg mærke til din appetit. Store ændringer kan være et faresignal.
- Har du ingen tid til venner eller det, du synes er sjovt, kan der være noget galt.
- Dyrk motion! Der er tæt sammenhæng mellem din fysiske og psykiske trivsel.
- Brug noget tid på at få gode sociale relationer i klassen eller på dit hold.
- Bryd ind og vær med i det sociale fællesskab. Deltag i studiegrupper, introture, fester og sociale arrangementer.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden