Hvert tiende barn har brug for hjælp

Hvert 10. barn i skolealderen har brug for hjælp til at håndtere psykiske problemer. Skoler kan spille en essentiel rolle, når det handler om at spotte de børn, der har brug for hjælp. Det viser ny international forskning.

Barndommens betydning

Børn tilbringer mere tid i skolen end i nogen anden institution. Derfor spiller skolerne en stor rolle i alle børns udvikling. Sociale relationer, indlæring, kognition, adfærd og moral påvirkes og trænes høj grad i skolerne og hænger tæt sammen med elevernes mentale sundhed.

Psykiske problemer som fx adfærdsvanskeligheder og angst er almindelige blandt børn, og depression bliver mere og mere udbredt jo ældre børnene bliver. 

Internationale eksperter og forskere råber nu vagt i gevær og peger på store konsekvenser af uopdagede psykiske problemer hos børn og unge. Uopdagede psykiske problemer kan lede til stort fravær i skolen, frafald i uddannelsessystemet, svag tilknytning til arbejdsmarkedet og problematiske sociale relationer.

I en række videnskabelige artikler i det anerkendte tidsskrift 'Lancet Psychiatry' slår forskere fast, at 75 pct. af alle med psykisk sygdom, havde en diagnosticerbar sygdom inden de fyldte 18 år. En OECD-rapport dokumenterede tidligere på året, at halvdelen af alle tilfælde af psykisk sygdom viser sig inden personen fylder 15 år. Debutalderen for angst er i følge rapporten helt nede på 11 år .

Selv i højindkomstlande som USA og de vesteuropæiske lande anslås det dog, at kun hvert fjerde barn med behov for hjælp bliver identificeret og hjulet.

10-20 pct af alle børn og unge ville have gavn af en eller anden form for støtte, hjælpetilbud eller egentlig behandling lyder det fra forskerne bag artiklerne i Lancet Psychiatry.

Mange er dog nervøse ved tanken om egentlige screeninger for psykiske problemer blandt børn i grundskolerne. Ikke mindst er de bange for, at screeninger kan lede til, at elever bliver puttet i ‘kasser’ og stigmatiseret. Det undrer børnepsykiater og forsker ved Oxford University i England, Mina Fazel, der står bag artiklerne. Hvis hvert tiende barn havde diabetes, så ville der ikke være nogen modstand mod screeninger i skolerne, mener hun. Og langt de fleste, som blev identificeret med psykiske problemer, ville ifølge Mina Fazel ikke have behov for et særligt omfattende tilbud.

I Mina Fazels øjne er der alt for langt fra den viden, vi har fra forskningsverdenen om børn og unges psykiske sundhed til den måde, vi laver tilbud til sårbare børn og unge på. Hun mener, at uddannelsesinstitutioner og hjælpeindsatser skal arbejde meget tættere sammen. Vi ved med sikkerhed, at børn foretrækker at deres problemer bliver ’set’ i skolen frem for uden for skolen, siger Mina Fazel, der beklager, at sundhed og uddannelse i de fleste lande leveres og udvikles af to vidt forskellige systemer, der ikke samarbejder.

Psykiatrifonden er meget enig i, at det forebyggende arbejde ikke er systematisk nok i Danmark. Arbejdet er alt for ofte bundet op på gode intentioner, tidsbegrænsede projekter og tilfældige ildsjæle. Derfor har Psykiatrifonden efterlyst en national plan for forebyggelse blandt børn og unge over for politikerne flere gange.  

"Viden om psykisk sundhed skal flyttes ud af vores sundhedssystem og ind i børn og unges hverdag, hvor de skal ses og støttes, inden deres problemer vokser sig så store, at de har brug for behandling i psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen". Det siger direktør Marianne Skjold, der peger på Psykiatrifondens mange initiativer på børne- og ungeområdet, som har til formål at gå nye veje i arbejdet med at forebygge og sikre en tidlig indsats til flere børn og unge i risikogrupperne - særligt via skolerne: 

”Med støtte fra TrygFonden underviser vi både elever og lærere på socialt belastede skoler i Region Sjælland i trivsel, fællesskab og psykisk sundhed. Derudover har vi udviklet gratis undervisningsmaterialer til alle folkeskoler, som skal gøre det nemmere for skolerne at tale om psykisk sygdom i elevernes familien. Børn af forældre med psykisk sygdom er en risikogruppe, som vi har særlig fokus på" siger Marianne Skjold og fortsætter:  

"I Psykaitrifonden er vi i særdeleshed optaget af den gruppe af børn og unge, der ikke er så syge, at de hører til i børne- og ungdomspsykiatrien, men som omvendt trives så dårligt, at forældre og lærere ikke kan løfte opgaven alene. Derfor tager vi netop nu sammen med TrygFonden de førtse spadestik til et meget ambitiøst projekt, som betyder, at vi forhåbentlig i løbet af 2015 kan afprøve en ny og banebrydende metode til at hjælpe psykisk sårbare børn i skolealderen i en række kommuner i landet" siger Marianne Skjold. 

Læs mere

Se forskningsartiklerne i Lancet Psychiatry her

Se OECD-rapporten: Making Mental Health Count her

Læs mere og download Psykiatrifondens film og øvrige undervisningsmateriale om børn af forældre med psykisk sygdom her 

Læs mere om Psykiatrifondens trivselsarbejde på skoler i Region Sjælland her

Læs mere om Psykiatrifondens samtalegrupper for børn af forældre med psykisk sygdom her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden