Sidste chance for 'Snak om det' kurser

Psykisk sygdom bliver sat på skoleskemaet med det gratis undervisningsmateriale 'Snak om det'. Med udgangspunkt i undervisningsmaterialet og seks tegnefilm sætter ”Snak om det” fokus på, hvordan det er at være barn i en familie, hvor psykisk sygdom fylder.

Gratis kurser

Udover at Psykiatrifonden tilbyder gratis undervisningsmateriale, udbydes der også gratis kurser frem til nytår. Kurserne bliver taget godt imod af lærere, pædagoger, skoleledere og andre fagpersoner helt fra Rønne til Skagen.  Kurserne klæder de fagprofessionelle på til at snakke med alle børn, om det der er svært – fordi vi ved, at det at tale om tabuerne reducerer belastningen af barnet.Der opstår ofte under kurserne spændende drøftelser og erfaringsudvekslinger i forhold til, hvordan man kan anvende materialet i ens egen undervisning og hvorledes man som fagprofessionel, omkring et barn der har psykisk sygdom inde på livet, kan være med til at give barnet nogle værktøjer til at mestre sine livsvilkår.undefined

Se mere om kurserne og tilmelding her

De små tegnefilm der ligger på hjemmesiden bliver også set flittigt og gør desuden stort indtryk, når de vises til kursisterne og virker som en god øjenåbner for, hvordan det er at være barn i en familie, hvor en psykisk sygdom fylder. 

Gratis ”snakkekort”

Vi har også fået trykt nye ”Snakkekort”. Formålet med snakkekortene er at åbne op for samtaler med børn. Kortene kan bruges som et ’fælles tredje’, som barnet og den voksne kan tale ud fra. Kortene bruges sammen med ”Snak om det” tegnefilmene.

Læs mere om Snakkekortene her

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden