Forskning: Trivsel dæmper stress

Mange oplever stress på jobbet – nogle i sådan en grad, at de bliver syge af det. Nu konkluderer australske forskere, at et positivt sind og god trivsel er med til at gøre en forskel.


undefinedDe spurgte ca. 3.000 personer mellem 40 og 65 år, om de var stressede på arbejdet, om de havde psykiske
problemer, og om de følte sig afslappede og i god kontakt med andre
mennesker – såkaldte positive psykologiske faktorer.
To år senere blev deltagerne spurgt igen, og det viste sig, at dem, der havde
oplevet stress på arbejdspladsen, også havde flest psykiske problemer.
Imidlertid var de deltagere, der ved den første undersøgelse rapporterede
en meget høj grad af positive psykologiske faktorer, ikke i så høj grad i risiko
for at have psykiske problemer, selvom de var stressede på jobbet.
Konklusionen er, at et positivt sind og god trivsel til en vis grad kan modvirke
effekten af et stresset arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at arbejde med trivsel
og psykisk sundhed på både skoler, uddannelseinstitutioner og arbejdspladser, mener forskerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden