Ti gode råd mod tandlægeskræk

Næsten halvdelen af alle danskere er bange for at gå til tandlægen, men for 10 procent udvikler tandlægeskrækken sig til fobisk angst. En angst der kan få store sociale konsekvenser. Få tandlæge Jesper Gillings ti gode råd mod tandlægeskræk her.

1.
Erkend, at du lider af tandlægeskræk – eller angst.

2.    
Find en tandlæge, som er specialist i tandlægeskræk. Forhør dig evt. hos venner.

3.    
Besøg en tandlæge, som gerne dedikerer det første tandlægebesøg til en afklarende snak – med mindre du har rigtig ondt og kræver behandling med det samme.

4.    
Beløn dig selv, når du har bestilt tid. I stedet for at være flov over, at du først handler nu, så fortæl en god ven om din tandlægetid og om din beslutning. Aftal evt. at mødes efter tandlægebesøget.

5.    
Sørg for, du får en tidlig tid, så du ikke skal være nervøs hele dagen. Spis morgenmad selvom du ikke har nogen appetit.

6.    
Bed tandlægen om at få et overblik over dine tænders tilstand, så I sammen kan lave en plan.

7.    
Sørg for at aftale, at der ikke må bores, hvis det gør ondt. Få altid bedøvelse. Bevar kontrollen, så du kan bede om en pause, når du har brug for det. Få hjælp til at vedligeholde et dybt og regelmæssigt åndedræt.

8.    
Få afklaring om økonomi og den videre plan. Få en ny tid så hurtigt som muligt, så er læringseffekten bedre.

9.    
Vær stolt over, at du har klaret dit første besøg.

10.   
Vurdér tandlægen ud fra, om det, der bliver sagt og evt. står på hjemmesiden, også er det, der sker. 



Læs mere om tandlægeskræk her


Læs hvordan Sophie fik bugt med sin angst for tandlæger

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden