Sådan fik Sophie bugt med sin angst for tandlæger

En meget dårlig oplevelse hos en tandlæge i barndommen udløste Sophies fobiske angst for tandlæger. Først da hun blev 32, år besluttede hun sig for at gå til tandlægen igen. Og ikke mindst besluttede hun sig for at gøre noget ved sin tandlægeskræk.

Da Sophie for tre år siden besluttede sig for at gøre noget ved sin tandlægeskræk, var det med meget bange anelser om, hvor galt det var med hendes tænder.

”Jeg var så træt af, at hver eneste gang jeg mærkede noget i min mund, så blev jeg bange. Jeg gjorde mig alle mulige tanker om, hvor slemt det stod til, og det var jo også pinligt,” siger Sophie Abildgaard, der i dag er 35 år.

Tandlægeskræk skyldes ofte en dårlig oplevelse hos tandlægen som barn, fortæller Rod Moore, der er projektleder i Forsknings- og BehandlingsCenter for Tandlægeskræk ved Aarhus Universitet.   

”Der skal ikke så meget til for, at man får en dårlig oplevelse hos tandlægen, for man kan nemt komme til at føle sig magtesløs i tandlægestolen. Der er selvfølgelig nogle, som faktisk får en rigtig dårlig oplevelse. Men for andre kan den dårlige oplevelse skyldes, at tandlægen var lidt træt eller irritabel den dag,” siger han.

Læs mere: Få ti gode råd mod tandlægeskræk

Dårlig oplevelse i skoletandplejen 

For Sophie begyndte hendes fobiske angst for tandlæger med en meget dårlig oplevelse i skoletandplejen som barn.

”Det er faktisk noget, jeg ikke selv kan huske. Men min mor har fortalt, at jeg havde været hos skoletandplejen, og at jeg havde haft en mælketand, de ville trække ud, fordi der ikke var mere rod på. Det gjorde de så uden bedøvelse, men de havde ikke taget røntgenbilleder, så der var alligevel en rod,” fortæller hun og fortsætter:

”Så kom jeg hjem efter det. Jeg kan ikke selv huske det overhovedet. Det er totalt væk. Men jeg var fuldstændig rystet. Min mor ringede derned, og de fortalte de hende, at de havde måttet ligge fire personer oven på mig. Hun havde været lidt hidsig hende Sophie, fortalte de.”

Da Sophie var 12-13 år, fik hendes mor hende tilknyttet et forløb for unge med tandlægeskræk på Panum Instituttet.

”Der kunne jeg godt kontrollere det på en eller andet måde, så jeg stillede pænt op. Men da jeg blev ældre og selv skulle kontakte tandlægen, så var det jo en kæmpe overvindelse. Det var frygteligt. Bare jeg tænkte på at skulle derop, begyndte jeg jo nærmest at ryste og tude,” fortæller Sophie.

Men efter at have undgået tandlægen længe, måtte hun af sted.

”Så kom jeg til en tandlæge, som fejlbehandlede mig, så jeg endte med at få dobbeltsidet kæbebetændelse både foroven og forneden, og det er sådan set noget af det mest smertefulde. Det er helt vildt.”

Ifølge Rod Moore er det helt op imod 40 procent af befolkningen, der lider af en eller anden form for tandlægeskræk. Omkring 10 procent har angst i en grad, der gør, at de helt stopper med at gå til tandlæge.

Søn blev vendepunktet

Da Sophie for tre år siden besluttede at gøre noget ved problemet, var det ikke kun bekymringen om sine tænders tilstand, men også hendes lille søn, der fik hende til at tage beslutningen om at gøre noget ved sin tandlægeskræk.

”Jeg skulle bare ikke sidde og være bange, når min søn skulle til tandlægen. Han kunne jo mærke det,” siger Sophie om årsagen til, at hun endelig besluttede sig for at søge hjælp.

Første skridt var at finde en rigtige tandlæge. I den forbindelse stødte hun på tandlæge Jesper Gillings hjemmeside.

”Det lignede en mand, der havde fagligheden i orden. Men det, der især betød noget, var, at jeg kunne have tillid til ham,” forklarer hun.

Ved første møde bad hun om en snak, inden de gik ind i rummet til tandlægestolen.

”Jeg havde det sådan, at før der var nogen, der skulle pille ved noget i min mund, så skulle jeg have tillid til ham. Og han var virkelig, virkelig god,” fortæller Sophie.

Læs mere: Få mere viden om tandlægeskræk

Tandlægeskræk kan spottes i venteværelset

Tandlæge Jesper Gilling interesserer sig for tandlægeskræk. Og han fortæller, at han ofte tager en indledende snak med folk, hvis han fornemmer, at de er bange.

”Hvis der ikke er andre i venteværelset, så prøver jeg ofte at tale med dem dér først og holde dem væk fra stolen, indtil vi lige har lært hinanden lidt at kende,” siger Jesper Gilling.

Nogle gange spotter han tandlægeskrækken allerede, når han stikker hovedet ind i venteværelset.

”Hvis folk står op i venteværelset, så er det typisk et tegn på, at de allerede er på vej ud af døren igen. Det tolker jeg som, at de bare længes efter at stå nede på gaden igen, men at deres krop og deres hjerne holder dem tilbage,” forklarer han.

En patient kan dog komme mange gange, inden det går op for Jesper Gilling, at vedkommende er bange. Et tegn kan være hyppige aflysninger – måske på grund af forkølelse. Måske er patienten ikke engang klar over det selv.

”Nogle kan faktisk skjule det, men kropsproget afslører meget, hvis man er opmærksom på det. Det kan fx være måden, folk ligger på i stolen. Hvis de har krydsede ben og bevæger hænderne, og hvis knoerne bliver hvide. Hvis de holder vejret, og den måde, hovedet bevæger sig på, når man kommer med instrumenterne,” forklarer Jesper Gilling.

Andre tegn kan være en fugtig pande eller en våd skjorte.

”Nogle siger, at de har cyklet. Men der er forskel, for har du cyklet, er du rød og fugtig, men er du bange, så er du bleg og fugtig,” fortæller Jesper Gilling.

Når han opdager tandlægeskrækken, så handler det om at gøre noget ved den, mener han.

Tag fat om nældens rod

”Mange med tandlægeskræk tænker, at det her skal bare overstås, men det er en uhensigtsmæssig måde at håndtere det på, for så bliver det bare et engangsfiks. De får løst tandproblemet her og nu, men får ikke taget hånd om det basale problem,” siger han og fortsætter:

”Jeg vil gerne tale om det og få folk til at forstå, hvorfor de har det, som de har det. Bare det at få folk til at forstå, at det bare er nogle oplevelser, der adskiller dem fra andre. Det er ikke en statisk tilstand. Det er noget, der kan bearbejdes.”

Det er også årsagen til, at Jesper Gilling har indledt et samarbejde med tre dataloger i virksomheden Cope it om at udvikle en app mod tandlægeskræk.

For Sophie betød mødet med Jesper Gilling starten på flere tandlægebesøg.

”Jeg var deroppe mange gange. Jeg havde rimelig meget, jeg skulle have lavet, men slet ikke så meget, som jeg havde troet. Jeg har i dag intet imod at gå derop. Jeg føler mig ikke bange. Det er faktisk væk,” siger Sophie og smiler.

Læs mere om Cope it og test din tandlægeskræk




 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden