Gode råd til din undervisning

Her er nogle gode råd til, hvordan du kan arbejde med temaet 'psykisk sygdom i familien' i undervisningen.

Arbejd med temposkift

Du kan vælge at bruge både kort og lang tid på undervisningsmaterialet. Der kan bruges lang tid på både diskussioner, opgaver og øvelser. For at få et flow i undervisningen, anbefales det, at du springer videre til det næste diskussionsspørgsmål eller den næste opgave eller øvelse, når du mærker, at mængden af input samt energiniveauet er faldende. Vær også opmærksom på, at nogle øvelser vil skabe høj energi, og andre øvelser vil skabe lavere energi, i rummet. Eksempelvis kan en fælles diskussion skabe lavere energi end en fysisk aktiv øvelse. Du kan bruge de forskellige opgaver og øvelser til at veksle mellem høj og lavere energi.

Traume Ali 01

Vær anerkendende – over for alle elevers input

Det er vigtigt, at du anerkender elevernes tilkendegivelser, fortællinger og holdninger – også når du ikke er enig. Vær nysgerrig i forhold til elevernes meninger og holdninger. Samtidig er det vigtigt, at du også fortæller eleverne, at der er noget, der er rigtigt og forkert. Det er fx aldrig børnenes skyld, hvis deres forældre bliver ramt af psykisk sygdom, hvilket er vigtigt at understrege. Eleverne kan have en anden opfattelse, og dette kan du anerkende ved at spørge ind til, hvorfor de eksempelvis tænker, at børn kan være skyld i deres forældres sygdom? Når du har lyttet, er det vigtigt, du fortæller, at det aldrig er børnenes skyld – selvom man som barn kan have følelsen af, at det er sådan, det er.

Afrund elevernes fortællinger på en anerkendende måde

Undervisningsmaterialet vil invitere til, at eleverne byder ind med holdninger, erfaringer og oplevelser. Det kan betyde, at mange elever får lyst til at deltage (det modsatte kan naturligvis også være tilfældet).

Hvis du oplever, at mange elever markerer, og at energiniveauet samtidig er faldende, kan du fortælle eleverne, at du har set deres markeringer, men at I skal videre til det næste spørgsmål eller den næste øvelse. Du kan evt. invitere eleverne til en snak efter undervisningen, hvis de har brug for det. Dalende energi kan være tegn på ikke-konstruktiv tyngde. Det er vitaliteten og energien, der er med til at skabe refleksion og læring.

Du kan også bede eleverne om at lave et signal, fx klappe sig selv på skulderen, og dermed vise, at de kender til det, deres klassekammerat fortæller om. På den måde undgår du, at flere elever fortæller den samme historie.

Afrund de personlige fortællinger på en anerkendende måde

Hvis en elev åbner op for en personlig fortælling, er det vigtigt, at du anerkender dette – både over for eleven og de andre elever i klassen. Vis, at der er plads til at kunne dele evt. sårbare ting i klassen. Det er den bedste måde at skabe et trygt og aftabuiserende klassemiljø på. Hav samtidig øje for, om det vil være bedre, at du og eleven har en samtale efter undervisningen. Sig fx til eleven, at det er godt, at han eller hun er så åben omkring sin oplevelse, og at du synes, at I to skal snakke mere sammen efter undervisningen. Det er svært at lave retningslinjer for, hvornår du som lærer skal gøre det ene frem for det andet. Det må være den enkeltes vurdering. Du kan dog være opmærksom på graden af sårbarhed i elevens udtryk og fortælling, og hvordan de andre elever reagerer. Efter I har haft en snak, kan I tale om, hvordan klassen kan få kendskab til elevens fortælling.

Tag føringen

Tag føringen, hvis klassen er stille. Stilhed kan være et udtryk for mange ting og behøver ikke betyde, at temaet ikke interesserer eleverne. Måske er eleverne ikke trygge ved at skulle tale om tanker og følelser og har derfor brug for lidt ekstra tid, før de kommer på banen.

Brug af billedsprog

Det kan være en god idé at bruge billedsprog til at forklare tanker og følelser. Undervisningsmaterialet og tegnefilmene vil hjælpe dig med dette. Billedsproget kan skabe bedre forståelse hos eleverne. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden