Underretningspligt

Som fagperson har du skærpet underretningspligt. Du har derfor pligt til at lave en underretning, når du er bekymret for et barns trivsel og udvikling.

Fagpersoner har skærpet underretningspligt. Du har derfor pligt til at lave en underretning, allerede når du bliver bekymret for en elevs trivsel og udvikling. Du skal som udgangspunkt underrette barnets kommune om din bekymring. Ankestyrelsen (og Børns Vilkår) anbefaler, at der underrettes allerede ved mistanke og så tidligt som muligt for at sikre, at barnet og familien får hjælp hurtigst muligt (jf. Servicelovens §153).

Underretningspligten er personlig

Underretningspligten er personlig. Det betyder, at du selv er forpligtet til at lave en underretning – også selv om du har delt din bekymring med en kollega eller leder. Det er således ikke muligt at ’overdrage’ din bekymring til andre – det er dig selv, der skal lave underretningen og sende den afsted til kommunen. Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt.

Hvordan laver jeg en underretning? 

Som udgangspunkt er der ikke nogle formelle formkrav til, hvordan en underretning laves. Den kan afgives skriftligt, personligt, telefonisk eller pr. e-mail. Da mange kommuner forlanger, at fagfolk skal underrette skriftligt, sker underretninger oftest skriftligt. Hvis der opstår en akut situation, kan underretningen dog ske mundtligt. Underretningen tjener flere formål:

  • Den er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen (derfor vigtigt at den er skriftlig).
  • Den er et retssikkerhedsgrundlag i forbindelse med trufne beslutninger.

Hvad er vigtigt at få med i underretningen?

  • Grunden til din bekymring. Gør det tydeligt, at der er tale om en underretning med baggrund i bekymring.
  • Fortæl om faktiske og konkrete iagttagelser (hvad du har set, hørt, osv.).
  • Beskriv barnets situation, hvor du både nævner styrker og svagheder. Du skal også lave en konkret beskrivelse af de situationer, som har gjort dig bekymret.
  • Hvad er tidsperspektivet for din bekymring?
  • Lav en kort beskrivelse af, hvordan forældrene ser på problemet - og om de er informeret om underretningen.

Det berører alle, når et barn er udsat for omsorgssvigt. Det kan også påvirke en personligt, og det kan derfor være svært at lave en underretning, selvom man har pligt til at lave den.

Der kan opstå tvivl

Underretningspligt er, som tidligere nævnt, personlig. Hver enkelt ansat har altid selv et ansvar og en juridisk forpligtelse til at underrette ved bekymring.

Hvis du er i tvivl om et barns trivsel, er det vigtigt at sparre med nogle kolleger. Du kan måske tænke:

  • Der sker alligevel ikke noget…
  • Forholdet til familien vil måske gå i stykker…
  • Hvad skal der ske med barnet, hvis jeg underretter…
  • Hvad nu hvis jeg tager fejl…

Tal med nogen om din bekymring og tvivl - og lav sammen en plan for, hvordan du/I videre handler. Og husk på: hellere en underretning for meget end en underretning for lidt.

Skal forældrene involveres?

Det er i de fleste tilfælde en god idé at involvere forældrene i bekymringen og underretningen.

Har forældrene ret til indsigt?

Forældre kan (hvis de har forældremyndigheden) søge aktindsigt i underretningen – og de vil altid have indsigt i oplysninger om dem selv (uanset forældremyndigheden). De har derfor adgang til at læse i sagen, hvis de får tildelt aktindsigt. Såfremt det er forældrene, der er årsag til underretningen, har de IKKE ret til at læse underretningen som en del af sagsdokumenterne.

Du har som lærer ingen part i sagen

Som lærer eller anden fagperson tilknyttet barnet er du ikke part i sagen, og du har derfor heller ikke ret til at vide mere om forløbet, efter underretningen er afleveret. Reglen er, at du får en bekræftelse på, at underretningen er modtaget inden for seks dage.

Vil du vide mere om underretninger?

Du kan læse mere om underretninger på Ankestyrelsens og Socialstyrelsens hjemmesider.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden