Jobafklarings- og ressourceforløb

Vi skaber gode resultater ved at være i tæt samarbejde med sagsbehandleren og arbejde tværfagligt i de enkelte forløb.

Erfaring og ekspertise

Vi har stor erfaring og ekspertise med at hjælpe og afklare personer, som kæmper med psykiske vanskeligheder og trivsel. Det kan være lige fra stress, angst og depression til personlighedsforstyrrelser, skizofreni og PTSD. Der hvor andre aktører ofte giver op, ser vi fortsat håb og muligheder. Det gør vi, fordi alle vores socialrådgivere og psykologer har stor viden og faglig indsigt i psykisk sygdom, og i hvilke muligheder og barrierer psykisk sygdom kan skabe på arbejdsmarkedet.

Tværfagligt samarbejde er nøglen

Psykiatrifondens ansatte er uddannede psykologer eller socialrådgivere med mange års erfaring fra det psykiatriske fagområde. Vi arbejder tværfagligt og har specialiseret viden om psykisk sårbarhed og arbejdsmarkedet og kan gennemføre forløb hvor der opstilles rammer, der gør det muligt for borgere med forskellige udfordringer og diagnoser blive en del af arbejdsmarkedet.

Slutrapport

De forskellige forløb afsluttes med en omfattende slutrapport, hvor vi giver en specialiseret vurdering af deltagerens arbejdsmæssige ressourcer samt handlemuligheder i forhold til udnyttelse af disse. Det er vores mål at sagsbehandleren skal kunne tage beslutninger om borgerens videre forløb, direkte på baggrund af slutrapporten – hvilket vores nuværende og tidligere samarbejdspartnere sætter stor pris på.

 

 

Slutrapporten fra Psykiatrifonden er fantastisk grundig, detaljeret og præcis i sin beskrivelse. 

Det er sjældent, at jeg som advokat støder på denne kvalitet og jeg vil blot rose og takke dig for dit arbejde. Det er en sand fornøjelse, for alle parter i sagen, at modtage en rapport af denne kvalitet.

Tove Nyström
Advokat

 

Andre relevante aktiviteter

Sideløbende med ovenstående aktiviteter, eller i forlængelse af vores indsats, igangsætter vi gerne andre relevante aktiviteter såsom behandling, hjemmevejledning, fysisk træning, familiestøtte eller andre tiltag. Det tager vi altid gerne en dialog om, hvis I ønsker det.

Sådan gør vi

Et forløb hos Psykiatrifonden kan indholde ét eller flere af følgende elementer:

 

 

Udviklings og afklaringsforløb - Samtaler, undervisning og virksomhedspraktik. Forløbet varetages af socialrådgivere og psykologer i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling. Forløbet tilrettelægges individuelt og i tæt samarbejde med den koordinerende sagsbehandler.

Individuelt samtaleforløb med psykolog - De psykologiske samtaler er ikke behandling, men støttende og undersøgende samtaler. Alligevel sker det for mange, at de ikke blot får et tydeligere billede af deres vanskeligheder, men også en viden om, hvordan de vil kunne komme videre. Psykologens vurdering bruges til at belyse muligheder og eventuelle problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og der kan her også gives eventuelle forslag til psykologisk behandling.

Mentorstøtte - Mentorer fra Psykiatrifonden er specialiserede i at arbejde med mennesker med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom. Vi yder en helhedsorienteret mentorindsats og støtter borgeren i at gennemføre og realisere indsatsplanen.

Funktionsevnebeskrivelse - En funktionsevnebeskrivelse fra Psykiatrifonden bliver udarbejdet med henblik på at understøtte sagsbehandlingen i kommunen, fx ved undersøgelse af arbejdsevne. Funktionsevnebeskrivelsen indeholder en beskrivelse af, hvilken konsekvens borgerens psykiske sygdom har for funktionsevnen i forhold til fx hverdagsaktiviteter.

Undervisning i hverdags- og arbejdslivsmestring og psykoedukation - Vores undervisning i hverdags- og arbejdslivsmestring samt psykoedukation arbejder vi med, at forbedre deltagernes muligheder for at opnå eller fastholde kontakten til arbejdsmarkedet under sygdom. Psykisk sårbarhed - og sygdom kan påvirke både personlige og sociale forhold i deltagernes liv, som med svækkede ressourcer kan være svære at håndtere. Mestringsforløbet fokuserer på, at styrke deltagernes handlekompetencer ud fra både teoretiske oplæg og praktiske øvelser. Ved at hjælpe deltagerne med at mestre de personlige og sociale konsekvenser af sygdom, forbedres deltagerens muligheder for at opnå eller fastholde arbejde. Mellem undervisningsgangene arbejder deltageren med konkrete øvelser med fokus på mestring af sygdomsforløb, hverdags,- og arbejdsliv. Til psykoedukation undervises der i psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse af stress, angst og depression. Undervisningen varetages af vores socialrådgivere og psykologer.

 

Pris

Dette forløb sammensættes individuelt og prisfastsættes derfor efter den valgte sammensætning. Kontakt vores visitator for yderligere oplysninger.

 

 

  • Visitation

    ​Du er velkommen til at kontakte os og drøfte en borgeres problemstillinger inden du tager endelig stilling til at bevillige forløb i Psykiatrifonden. Herudover deltager vi gerne i visitationssamtaler her i Psykiatrifonden eller på jobcenteret.

     

     

    Vi kan arbejde hos jer

    Hvis I visiterer mange borgere, kan opgaven udføres hos jer. Kontakt os og hør mere.

     

     

    Sikker mail

    Vi kan kontaktes på visitation@psykiatrifonden.dk

     

     

    IT sikkerhed

    Vi er godkendt af autoriseret IT revisor til i henhold til gældende lovgivning.
    ​Du kan kontakte os for at indhente IT-revisorerklæringidligt

  • Sikker mail

    Vi kan kontaktes på visitation@psykiatrifonden.dk

  • Specialiseret mentorforløb

    Vores hel­heds­o­ri­en­te­re­de og spe­ci­a­li­se­re­de men­tor­ind­sats er specifikt til­ret­telagt til at kunne støtte borgere med psykisk sårbarhed eller sygdom, som er uden for ar­bejds­mar­ke­det. Vi til­ret­te­lægger forløbet ud fra de behov, som borgeren har, og det formål job­cen­teret angiver i hen­vis­nin­gen. Vi arbejder tæt sammen med sagsbehandleren for at nå de opstillede mål.

     



    Et mentorforløb i Psykiatrifonden er med til at forbedre borgerens evne til at mestre deres hverdag, og løfte troen på egne evner. Erfaringen er desuden at støtte fra vores mentorer, er med til at skabe de bedste forudsætninger for det videre samarbejde mellem borgeren og jobcentret. Mentorsamtalerne varetages enten af Psykiatrifondens psykologer og socialrådgivere med erhvervserfaring fra det psykiatriske område.

    Læs mere

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883