Sådan har vi gjort

I begyndelsen af april 2017 sendte vi en mail til alle landets kommuner, hvor vi spurgte, om kommunen havde et gratis, åbent tilbud om psykologhjælp til unge, og i bekræftende fald, hvad tilbuddet bestod af. I slutningen af april sendte vi en opfølgende mail til de kommuner, der ikke havde svaret.

Vi har opdelt kommunerne i tre grupper

  • Grøn: Kommuner, hvor der er et åbent tilbud om flere samtaler med psykolog eller anden behandler, fx psykoterapeut, til unge over 18 år, og hvor der ikke stilles krav til den unge om at være i uddannelse eller have særlige behov.
  • Gul:  Kommuner, hvor der er et åben tilbud om samtaler med psykolog eller anden behandler, fx psykoterapeut, til unge over 18 år på fx ungdomsuddannelser eller i efterværn. Efterværn er et tilbud til unge mellem 18 og 23 år, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson eller har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden det fyldte 18. år.
  • Rød: Kommuner, der ikke har tilbud til unge over 18 år. Kommunen kan have tilbud i fx PPR-regi for unge under 18 år. Rød gælder også kommuner, der ikke har svaret på Psykiatrifondens henvendelse.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883