Åbent brev fra sygeplejersker med hård kritik af Region Sjælland: Vi går hjem med dårlig samvittighed

Udskrivning midt om natten uden hjælp. Genindlæggelser som lappeløsning. Sygeplejerskerne i Region Sjælland har fået nok, skriver de i deres åbne brev til politikere og ledere i sundhedsvæsenet.

undefined"Vi går ofte hjem med dårlig samvittighed. Sygeplejersker på Region Sjællands sygehuse, i psykiatrien og i regionens kommuner må hver eneste dag prioritere benhårdt for at nå de livsvigtige opgaver hos patienter og borgere på sygehusene og i kommunerne," indleder fællestillidsrepræsentanterne det åbne brev. De repræsenterer sammenlagt 6.800 aktive sygeplejersker.

Udskrevet uden hjælp

I det åbne brev skriver tillidsrepræsentanterne desuden, at det sker, patienter bliver udskrevet i de sene nattetimer - sommetider uden den nødvendige medicin, de rette recepter eller med fejlagtige informationer om medicin og øvrig behandling.

Læs det åbne brev 

Patienten i fokus - det er ikke hverdagen

Når patienter udskrives hurtigt uden de nødvendige forberedelser i samarbejde med kommunens hjemmesygeplejersker kan genindlæggelse ifølge talsperson for brevskriverne Annette Møller være eneste mulige løsning. Og genindlæggelserne har der været mange af.

"Rent politisk snakker man om sammenhæng og patienter i fokus. Men det er bare ikke hverdagen på sygehusene. Vi har ikke ressourcerne til det," siger
Annette Møller til TV2.

I brevet tilføjer tillidsrepræsentanterne, at det er værd at bemærke, at der i næsten alle Region Sjællands kommuner er færre sygeplejersker pr. 1.000 borgere, end der er på landsplan.

Regionsrådsformand: Vi tager det meget alvorligt

Hos Region Sjælland tager man ifølge formand Jens Stenbæk (V) kritikken meget alvorligt

- Vi er fuldt opmærksomme på, at vores personale har rigtig travlt. De konkrete udfordringer og problemer, som bliver nævnt i det åbne brev, er nogle ting, som regionsrådet allerede er opmærksom på og har adresseret i vores arbejde og i vores dialog med vores sygehusledelse, siger Jens Stenbæk (V), formand for Region Sjælland, til TV ØST.

Læs historien her



Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883