De svageste unge bliver glemt i debatten om mental sundhed

Alt for mange unge har ondt i sindet, og det gælder særligt dem, der ikke er i gang med en uddannelse. Det mener Psykiatrifonden er overset i debatten om de unges mentale helbred, som kom i fornyet fokus i Politiken forleden. Psykiatrifonden svarede med et debatindlæg, som Politiken bringer i dag.

Marianne Skjold Larsen. Foto: PsykiatrifondenAf Marianne Skjold Larsen, direktør i Psykiatrifonden

I tirsdags ryddede Politiken forsiden for en ny rapport om unges mentale helbred. Den blev fremstillet som et opgør med de mange beretninger om udtalte problemer med de unges mentale sundhed og robusthed. Det gør avisen på baggrund af konklusionerne i den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen (SST), der har bedt Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om at undersøge den selvrapporterede mentale sundhed blandt 75.000 unge, der går på en ungdomsuddannelse.

Avisen kalder rapportens konklusioner et opgør, selv om dele af rapporten viser, at fire ud af ti piger er i den ”usunde” gruppe – de har problemer som fx ugentlig hovedpine, lav livstilfredshed og selvskade. Den røde og den orange gruppe, dvs. dem, der har det sværest, udgør 24 % af gymnasiepigerne og 27 % af de piger, der går på en erhvervsskole. Det betyder helt konkret, at en ud af fire gymnasiepiger selv vurderer, hun bestemt ikke har det godt mentalt.

Rapport handler kun om ungdomsuddannelser

Professor, dr. med. på SIF Jannie Tolstrup bliver citeret i avisen for at sige, at ”langt, langt de fleste unge har en rigtig god mental trivsel”, selv om det i selve rapporten er understreget, at rapporten ikke kan bruges til generalisere konklusionerne til danske unge som helhed.

Psykiatrifonden vil meget gerne være med til at tegne det hele billede af de unges mentale sundhed. Og vi vil især gerne understrege, at rapporten ikke handler om de unge herhjemme som sådan – den handler om dem, der går på ungdomsuddannelser. Det gør 20 % af de unge ikke. Og disse 20 % har ofte en lang række problemer, som netop kan være mistrivsel eller mentale helbredsproblemer.

Dem på kanten mangler

Psykiatrifonden synes, det er godt og vigtigt for debatten og for de politiske beslutninger, at de unges mentale sundhed bliver undersøgt på forskellig vis. Vi gør det selv jævnligt; lige nu er vi i gang med at undersøge, hvorfor så mange unge kvinder har symptomer på angst, og sidste år lavede vi en bredere undersøgelse, der viste, at et stort antal yngre mennesker kæmper med symptomer på dårligt mentalt helbred. Det gør vi for at være med til at tegne hele billedet og finde årsagerne til mistrivsel, så vi kan sætte målrettet ind.

Sundhedsstyrelsens og SIFs rapport var da heller ikke den eneste rapport, der udkom tirsdag: Rockwool Fonden kom med en rapport, der tegner et lidt andet billede af en anden gruppe unge – de udsatte unge, som står på kanten af arbejdsmarkedet og ikke har de ressourcer, som de 75.000 unge, der er blevet spurgt i SST/SIF-rapporten, har. Bliver de ikke integreret i samfundet og på arbejdsmarkedet, får det store personlige omkostninger for dem – ligesom det er dyrt for samfundet.

Politikens debatsider 27.oktober 2017Hvad med forebyggelsen?

Sundhedsstyrelsen og SIF mener ifølge Politiken ikke, der ”skal sættes massivt og bredt ind”, men at vi i stedet bør koncentrere indsatsen om dem, der har det svært. Men unge, der mistrives, får det ikke pludselig svært, fordi de når en bestemt alder eller oplever nogle bestemte ting i deres liv. Vi skal arbejde med tidlig opsporing og de tidlige indsatser, og det kræver, at vi ser på alle for at finde dem, der kunne få problemer senere hen – og så gøre den store forskel for dem, inden det måske går skævt.

Derfor mener Psykiatrifonden, vi skal sætte ind her:

  • Tidlig indsats i familierne – lad os udnytte sundhedsplejerskernes unikke position, som man allerede gør flere steder

  • Adfærdsproblemer hos børn i børnehaver – giv pædagoger målrettede kompetencer til at hjælpe børnene tidligt

  • Fokus på bekymrende skolefravær - det kan skyldes psykisk mistrivsel, som barnet skal have støtte til at komme videre fra

  • Generel undervisning i psykisk trivsel i grundskolen

  • Børn som pårørende til mennesker med psykisk sygdom er en særlig indsatsgruppe – de har markant højere risiko for selv at udvikle psykisk sygdom

  • Giv PPR-psykologerne kompetencer til at træne og støtte skolebørn med tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder. Psykiatrifonden kalder programmet ”Mind My Mind” og forsker lige nu i effekten af det med tre danske kommuner og 400 børn

  • Tilbud om gratis psykologhjælp til de 15-25-årige udbredes i kommunerne. I dag findes tilbuddet i omtrent hver tredje kommune

Rapporter og undersøgelser bliver brugt som fundament under politiske beslutninger – forhåbentlig. Og det gør det endnu vigtigere at få hele billedet med, når vi taler om de unges mentale sundhed. Med lidt god vilje kan Psykiatrifonden godt se, at glasset er halvt fuldt. Lad os fylde det helt op sammen.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883