Ny forskning: Børn sover dårligere, når de bruger mobil eller iPad før sengetid

Ny international forskning viser, at det er skadeligt for børns søvnmønster, hvis de tilbringer for meget tid med en smartphone eller tablet inden sengetid."Det kan gå ud over koncentrationsniveauet i skolen og ultimativt nedsætte deres indlæring," siger Anne Lindhardt, psykiater og formand for Psykiatrifonden, til Politiken.

Tablets og smartphones kan forstyrre børns søvn. Modelfoto: ColourboxNu slår en gruppe af britiske forskere med meget stor sikkerhed fast, at børn og unge, der bruger deres mobile enheder som f.eks. en iPad eller en smartphone før sengetid, har dobbelt så stor risiko for at sove markant mindre end børn og unge, der ikke har adgang til en mobil enhed i samme tidsperiode.

Sådan lyder konklusionerne i den rapport om børns søvnbehov, der er offentliggjort af American Medical Association, som POlitiken referer til.Rapporten baserer sig på såkaldt metaforskning, hvor forskerne har samlet og analyseret resultater fra 20 forskellige videnskabelige undersøgelser.

I alt har 125.198 børn og unge i alderen ti til 18 år deltaget i de undersøgelser, der danner grundlaget for den britiske forskningsgruppes resultater.

Læring og koncentration i fare

Forskerne har gennem analysen fundet, at et decideret overforbrug af digitale enheder fører til »en markant lavere søvnmængde, lavere søvnkvalitet i det hele taget og et højere træthedsniveau i dagtimerne«, kan man læse i forskningsrapportens konklusion.Samtidig viser resultaterne, at børn med adgang til mobile enheder inden sengetid også har to til tre gange større risiko for at opleve markant udmattelse og træthed i løbet af en almindelig skoledag.

»For lidt nattesøvn for børn kan være meget skadeligt. Det kan gå ud over koncentrationsniveauet i skolen og ultimativt nedsætte deres indlæring,« siger Anne Lindhardt.

Læs hele historien i Politiken (betalt indhold)

Læs chefpsykolog Michael Danielsen råd om barnets gode søvn

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883