Svært for ledere at se om stressramte ansatte er klar igen

Mange ledere er usikre på, hvornår stressramte medarbejdere kan vende tilbage til jobbet efter sygemelding. Det viser en undersøgelse, organisationen Lederne og Psykiatrifonden har lavet. Stress svarer til, at medarbejderen har forstuvet hjernen, siger Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen til Ritzau.

Psykisk Førstehjælp på Arbejdspladsen

Et kursus i Psykisk Førstehjælp giver jer viden om og konkrete værktøjer til, hvordan I kan støtte og hjælpe en kollega, der oplever mistrivsel eller er i en krise. Kurset er for arbejdspladser en investering i mindre sygefravær, sundere arbejdsmiljø, større effektivitet og fastholdelse af medarbejdere. Læs mere.

Det kan være udfordrende at opdage stress hos medarbejdere i tide. Men det kan i lige så høj grad være udfordrende at vurdere, hvornår den stressramte skal vende tilbage efter sin sygemelding.

En undersøgelse fra fagorganisationen Lederne og Psykiatrifonden viser, at 41 procent af de ledere i høj grad havde svært ved at vurdere, hvornår medarbejderen kunne vende tilbage. Det skriver Ritzau.

Arbejdsmiljøchef hos Lederne Lars Andersen peger på, at en stressramt medarbejder kræver andre hensyn end en medarbejder med fysiske problemer.

- Hvis vi taler om fysiske skavanker, er det lettere for lederen at forholde sig til konsekvenserne. Konsekvenserne af et langvarigt stressforløb kan være meget forskellige, siger han.

En god leder er proaktiv

Chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen forklarer, at en person med stress på en måde har forstuvet sin hjerne. Det kan derfor være svært at vurdere, hvornår vedkommende er i stand til at arbejde igen.

- Det bedste en leder kan gøre, er at være proaktiv. Man skal kontinuerligt holde kontakt med medarbejderen, siger han.

Undersøgelsen viser også, at 17 procent af lederne i høj grad har svært ved at finde passende opgaver til medarbejdere, der er kommet tilbage fra et stressforløb. Læs mere.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883