Unge tager adhd-medicin for at klare studiet

Hundredvis af studerende tager receptpligtig medicin som Ritalin og betablokkere, viser nye tal. Det er stærkt bekymrende, siger psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom til Politiken.

Læs hele historien på Politiken

Foto: Colourbox

Størstedelen tager medicin i forbindelse med eksamener, og de tager primært koffeintabletter, betablokkere og den receptpligtige medicin Ritalin, der normalt bruges til at behandle adhd, og som kan forbedre koncentrationen. Flere studerende tager også Modafinil, som bruges til patienter med narkolepsi, og som virker opkvikkende.

Ifølge psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom er det meget bekymrende, for medicin som Ritalin og Modafinil kan være afhængighedsskabende for personer uden adhd og føre til et misbrug.

"Til sidst føler de ikke, at de kan præstere uden at bruge stofferne", siger han til Politiken.

Ønsker bedre præstationer

Årsagen til, at de studerende tager pillerne, selv om det er risikabelt, skal ifølge avisen hovedsagelig findes i deres ønske om at præstere mere og bedre, forklarer antropolog Jeanett Bjønness fra Center for Rusmiddelforskning. Hun har netop afsluttet en kvalitativ undersøgelse, hvor hun har interviewet 60 studerende om deres brug af medicin.

"De føler, at de skal tage medicinen for at kunne mere, end de ellers ville kunne. Men de har det ambivalent med det og føler på den anden side, at de bruger nogle midler, der defineres som doping eller snyd, og at de burde kunne leve uden", siger hun.

Læs hele historien

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883