Usikkerhed får mennesket til at mobbe

Formen er ny, men indholdet er gammelt. Selvom digital mobning er et nyere begreb, så er mobning det ikke. Medregner man drillerier, hån og forfølgelser, så er historien spækket med eksempler på menneskets nedladende opførsel. Den digitale version er i sin essens ikke meget anderledes end mobning i den virkelige verden: Man mobber andre, fordi man selv er usikker, siger Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt til Kristeligt Dagblad.

undefinedModelfoto: Colourbox

Hvorfor mobber mennesker hinanden? For at få magt, hvis de føler sig usikre. Det er en klassisk mekanisme i mennesket, siger formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt til Kristeligt Dagblad: 
 
”Når man mobber andre, så sætter man sig i en magtposition over andre, som man formentlig kun har brug for, hvis man er usikker selv,” siger hun. 

”I mobning ligger der det, at man nedgør andre. En måde at føle sig som noget særligt på, er ved at udstille andre,” fortsætter Anne Lindhardt.

- Digital mobning er "gratis"

Debatten om digital mobning har i kølvandet på DR-dokumentaren ”Hængt ud på nettet” fyldt meget i mediebilledet de seneste dage. 

Dokumentaren viser, hvordan unge mennesker hænger hinanden ud i grupper på sociale medier. Sagesløse personer bliver fotograferet, fordi de ifølge fotograferne er sjove at se på. Herefter deler gruppemedlemmerne billederne med hinanden og griner hånligt. De mobber. 

”De sociale medier har gjort det nemmere for de unge at mobbe hinanden. Det er forfærdeligt gratis, fordi du ikke ser den, du mobber. Du hører bare om det. Mange gør det i en barnagtig ubetænksomhed”, forklarer Anne Lindhardt i Kristeligt Dagblad.

Læs historien på k.dk

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883