De unge er da ikke mere stressede end de plejer – eller er de?

Psykiatrifondens nye undersøgelse blandt 1500 unge i alderen 16-24 år viser, at flere end 40 % af dem kun er tilfredse med deres præstationer, hvis de får karakteren 10 eller 12. Og jo, de er mere stressede, tyder det på. Det mener flere forskere, DR har talt med.

I Psykiatrifondens nye undersøgelse fra svarer over 40 procent af ca. 1500 unge mellem 16 og 24 år under uddannelse, at de altid eller ofte kun er tilfredse med deres præstationer, når de får 10- eller 12-taller.

Kun det bedste er godt nok, føler de, og det lægger et gigantisk pres på dem. Samtidig viser undersøgelsen, at mange unge har et skrøbeligt selvværd og forbinder deres eget værd med gode præstationer.

For nylig pegede forskning i samme retning:

Gymnasieelever er mere stressede end de 20 % mest stressede voksne

Noemi Katznelson er center - og forskningsleder og professor MSO ved Center for Ungdomsforskning. Hun forklarer over for DR, at presset på de unge er accelereret i dag:

- Barren er simpelthen sat så højt, for i dag kan man gøre en indsats selv på så mange livsarenaer: Du kan gøre mere for din krop, du kan forme dit køn, alt det her giver de unge en verden af muligheder, siger hun til DR.

Hun mener desuden, at vi skaber et angstfyldt uddannelsesssystem.

Ungdomsforsker: Vi skaber et angstfyldt uddannelsessystem

På overfladen ser det ud til at de har det godt...

...men det er ikke hele sandheden for alle. Det viser Psykiatrifondens nye undersøgelse blandt 16-24-årige.

Modelfoto: Colourbox

Forældre forventer topkarakter

Tæt på en tredjedel af de unge under uddannelse er enige eller meget enige i, at deres forældre forventer, at de får 10 eller 12 i de fleste fag, viser Psykiatrifondens undersøgelse.

Og flere end halvdelen, 51 procent af de adspurgte unge mellem 16 og 24 år, svarer, at de i høj grad eller i nogen grad er bekymret for at skuffe deres forældre ved ikke at have succes.

Hvornår har jeg gjort mit bedste? Unge føler sig presset af forældre

- Andre skulle ikke være bedre end mig

En af de unge, der har mærket de hårdeste konsekvenser af præstationsræset, er 23-årige Nanna Maria Lester, der fortalte sin historie i tv-avisen på DR1:  Op gennem folkeskolen og på HF gik det sådan set ok. Men da Nanna i sommeren 2015 begyndte på en videregående uddannelse, begyndte det at gå galt.

- Jeg har altid være perfektionist og kunne godt lide at klare mig godt. Det kan de fleste, men for mig blev det et krav. Jeg skulle have gode karakterer og kunne ikke lide, at nogen var bedre end mig. Det havde jeg svært ved at håndtere, fortæller hun ifølge DR.

Nannas karakterræs sendte hende på psykiatrisk afdeling

Hun brugte mange kræfter på udadtil at ligne en, der havde styr på det - på uddannelse og job, men langsomt begyndte facaden at slå revner.

 

Jeg har altid være perfektionist og kunne godt lide at klare mig godt. Det kan de fleste, men for mig blev det et krav

 

Og en dag på jobbet som afløser på et plejehjem, brød hun sammen i gråd og blev sendt hjem med en sygemelding. Og det blev også til en sygemelding fra studiet.

Til sidst brød hun helt sammen i angst, depression og stress.

I en måned var hun indlagt på psykiatrisk afdeling, mens hun langsomt begyndte at bygge sig selv op igen.

- Du er noget værd, fordi du er til

En samtale med en læge ændrede Nannas syn på selvværd, fortæller hun ifølge DR.

- Han sagde til mig, at det er ikke dine præstationer, der afgør, hvor meget du er værd. Du er noget værd, fordi du er til. Din værdi er ikke afhængig af, om du klarer dig godt eller dårligt.

Det blev et befriende vendepunkt for hende. Og blandt andet på grund af de ord, er det en anden Nanna, der nu er startet på en ny uddannelse. Nu skal det handle om at nyde livet, og hvor et 7-tal er en rigtig god karakter, fortæller Nanna.

- I dag har jeg det godt. Jeg er kommet ud over min sygdom, jeg har ikke nogen symptomer mere.

Psykiatrifonden offentliggør hele undersøgelsen senere på foråret.

Læs historien på dr.dk 

Psykiatrifonden: Sig det højt 

Med den nye undersøgelse i hånden vil Psykiatrifonden arbejde for, at unge ikke skal føle sig så pressede og stressede med risiko for at udvikle angst eller depression, som de er i dag. Det vil vi blandt andet gøre ved at tage resultaterne med til vores møder med politikere på Christiansborg og i regioner og kommuner og komme med mulige løsninger.

Siden efterårets kommunalvalgkamp har vi arbejdet for at få indført gratis, åben og anonym psykologhjælp i flere kommuner. Så sent som i denne uge har endnu en kommune besluttet at indføre sådan et tilbud. Det vil vi arbejde videre med.

Desuden mener vi, at studievejledningen eller tilsvarende ressourcer i uddannelsessystemet, både på ungdoms- og videregående uddannelser, skal styrkes. Studievejledere skal have bedre ressourcer og bedre kompetencer til at opdage og hjælpe de unge elever, som har det svært. Det betyder fx at vi mener, at lærere og studievejledere skal samarbejde om elevernes trivsel. Desuden skal elevren på ungdomsuddannelser opleve bedre kommunikation og brugbar feedback omkring karakterer og arbejdsindsats.

Senere på året vil Psykiatrifonden sætte en stor indsats i gang på ungdomsuddannelserne, hvor en række unge, der selv har prøvet at bukke under for stress og pres, vil rejse ud og tale med eleverne på ungdomsuddannelserne og få dem til ikke mindst at tale med hinanden, deres venner og deres familie om det, der er svært. Sig det højt, kalder vi initiativet, hvor vi blandt andet vil aktivere eleverne sammen med en gruppe unge, som selv har oplevet presset på egen krop.

Vi glæder os til at skabe forandring. 

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883