Gavmilde danskere ved for lidt om arv

Vi danskere er i særklasse gavmilde, når det kommer til indsamlinger og det at støtte sager, der ligger os på sinde. Vi er generøse og bidrager gerne til indsatser, der gavner andre end os selv. Men kendskabet til det at testamentere til et godt formål er meget lille. Nu kan du få gratis råd og vejledning til at oprette testamente gennem Det Gode Testamente, som Psykiatrifonden er en del af.

undefined

Død og arv kan være svære emner at tale om, men de fleste vil have glæde af at skrive testamente. Det kan man fx gøre til gavn for en velgørende organisation som Psykiatrifonden. Læs mere her.

Du fordeler selv arven

- Mange ved ikke, at de har brug for det. Når vi skriver testamente, får vi mulighed for at få indflydelse på, hvordan vores arv skal fordeles, og det giver også mulighed for at videreføre de økonomiske og moralske værdier, der har betydet noget i livet. Men testamentering kan være et svært emne at tale om, og det er meget få, der får lagt en plan. Det vil vi rigtig gerne hjælpe med at ændre gennem oplysning og inspiration, siger Ann Marie Panduro, der er chefjurist i Hjerteforeningen og styregruppeformand i samarbejdet Det Gode Testamente, som Psykiatrifonden er en del af. 

Ifølge en analyse fra YouGov skriver blot 17 procent af danskerne testamente. Henning er en af dem, der har valgt at gøre det til fordel for et godt formål.

Begynd med rådgivning

De 31 organisationer bag Det Gode Testamente har etableret et solidt samarbejde med to advokatforeninger, så du kan få gratis rådgivning fra dygtige advokater. Du kan vælge at blive ringet op af en advokat, eller du kan skrive til en advokat med spørgsmål og overvejelser. Gennem denne rådgivning kan du måske nemmere vurdere, om det at testamentere til velgørenhed giver mening for dig. 

Læs mere om, hvordan du får gratis rådgivning og tilskud på op til 5000 kr., på Det Gode Testamente.

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883