Psykiatrifonden: Børn i mistrivsel får for sen hjælp

Næsten hver tiende barn får en psykiatrisk diagnose. Ifølge en professor i medicin gør man for ofte et pædagogisk problem til et medicinsk. Psykiatrifonden påpeger, at for mange børn i mistrivsel får hjælp for sent. Det skriver TV2.

Fra adfærds-vanskeligheder til diagnoser

For årtier siden blev børn med tilsvarende udfordringer oftest betegnet som et adfærdsvanskeligt barn, men i takt med at der er kommet mere fokus på eksempelvis adhd og autisme, har flere fået diagnosen. De nye tal er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at flere børn er ramt af en af forstyrrelserne.

Flere eksperter og fagfolk peger desuden på, at forældre i stigende grad oplever at blive mødt med krav om, at de har en diagnose på deres barn for at kunne få hjælp i den sociale sektor og uddannelsessystemet.

De kan have svært ved at forstå verden omkring sig, svært ved at indgå socialt og gennemføre aktiviteter eller ved at fungere i en ’normal’ skoledag. Problemerne kan komme til udtryk på mange måder og i forskellig grad, men stadig flere børn og unge under 15 år får en psykiatrisk diagnose. På bare syv år er der sket mere end en fordobling i andelen, der får en diagnose som adhd, autisme eller angst, viser en ny undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) står bag, skriver tv2.dk.

Psykiatrifonden: For sen hjælp

Forklaringen møder opbakning fra Psykiatrifondens formand, overlæge i psykiatri Anne Lindhardt. Hun påpeger dog, at man ikke kan skære alle diagnoserne over én kam, når man ser på det stigende antal, og hvor man kan sætte ind.
- Man går ikke tidligt nok ind, når der er tegn på, at der er en alvorlig psykisk mistrivsel. Det vil sige, at hvis man fra det kommunale system kræver, at der er stillet en diagnose af en børne- og ungdomspsykiater, før man går ind og giver støtte, så får vi på den måde for sene diagnoser, siger Anne Lindhardt til TV2.

- Udtryk for manglende ressourcer?

Hos kommunerne har de tillid til, at fagfolkene ikke stiller en diagnose, uden at barnet har de pågældende problemer, fortæller Joy Mogensen (S), der er formand for KL’s socialudvalg.

Men hvis det forholder sig sådan, at fagfolkene føler sig presset af forældre eller samarbejdspartnere til at give diagnoser tidligere, end de selv tænker, er nødvendigt, må det være udtryk for, at kommunerne mangler ressourcerne i det daglige, siger hun til TV2.

Læs hele historien her.

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883