Psykiatrifonden: REELT LØFT AF BØRN OG UNGES MENTALE SUNDHED KRÆVER VARIGE MIDLER

I dag er det Verdens Mentale Sundhedsdag. I år koncentrerer WHOs indsats sig om børn og unge og deres mentale sundhed – eller mangel på samme. Det samme gør Psykiatrifondens, aktualiseret af regeringens nyligt fremsatte psykiatriudspil ”Vi løfter i fællesskab”. Børn og unge er i fokus i udspillet, ros for det. Men indsatserne er uambitiøse, savner evidens og er præget af tidsbegrænsede projekter. Det er utilstrækkeligt, når man ser på udviklingen blandt børn og unge. Der er brug for varige midler til en vedvarende, helt nødvendig indsats. Det skriver Psykiatrifonden i et debatindlæg på Altinget.

Af Anne Lindhardt, overlæge i psykiatri og formand, og Marianne Skjold, direktør, begge Psykiatrifonden

Antallet af børn og unge, der fik behandling i psykiatrien, steg med 25% fra 2012 til 2016. Samtidig er andelen af unge med dårligt mentalt helbred steget eksplosivt fra 2010 til 2016. I 2016 opfyldte næsten en fjerdedel af de unge kvinder i alderen 16-24 år og 13% af de unge mænd Sundhedsstyrelsens kriterier for dårligt mentalt helbred. Til det billede hører også de stærke følelser af at være under massivt pres, som mange unge rapporterer om. I Psykiatrifondens undersøgelse fra foråret 2018 svarer flere end 40% af de adspurgte 16-24-årige, at de er enige eller meget enige i, at det er nødvendige med topkarakterer, hvis man vil have et godt liv.

Gør mere af det, der virker

At unge toppræsterer samtidig med, at de føler sig under hårdere pres end nogensinde, erkender regeringen i sit udspil, men vi mener, at ambitionerne i udspillet er for lave. Særligt er det problematisk, at de fleste af de indsatser, udspillet ”Vi løfter i fællesskab” nævner for børn og unge, er finansieret af satspuljemidler eller er forsøgsordninger. Den udvikling, vi desværre ser og har set de senere år, kræver meget mere end det. Den kræver, at der bliver sat ind med varige midler og med indsatser, der følges intensivt, så man ved, hvad der virker og kan gøre mere af det. I Psykiatrifondens forebyggelsesplan for børn og unge nævner vi seks pragmatiske tiltag, der udnytter de eksisterende strukturer og fagligheder som fx sundhedsplejersker og PPR-psykologer. Tiltagene er valgt på baggrund af fagspecialisters vurdering af dels hvad der er evidens for, dels hvilke investeringer, der vil have højest udkomme, dels den reelle omkostning ved at indføre det givne tilbud.

Psykiatrifondens forebyggelsesplan for psykisk sundhed blandt børn og unge

Verdens mentale sundhedsdag 2018

Psykiatrifonden kæmper for, at flere mennesker i Danmark kan leve et godt liv – uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

Måske har du også lyst til vise din opbakning ved at blive støttemedlem i Psykiatrifonden?

Halvdelen af al psykisk sygdom begynder i 14-årsalderen

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO viser hver anden, der får en psykisk sygdom, de første tegn på sygdommen, når de er omkring 14 år. Og allerede længe inden viser børnene tegn på psykisk mistrivsel. De fleste går desværre uopdagede og ubehandlede videre i livet, hvor problemerne får lov at vokse sig så store, at de unge senere får et vanskeligt voksenliv, har svært ved at få en uddannelse, varetage et job, have en familie. Heldigvis er der en stigende erkendelse af, hvor vigtigt det er at opbygge modstandskraft – resiliens – allerede i de tidlige år for at være i stand til at møde de udfordringer, verden byder os i dag. Men uanset den forståelse og det forebyggende arbejde er det vigtigt at sige, at der altid vil være mennesker, der har en sårbarhed eller udvikler en psykisk sygdom.

Hvad vej blæser den politiske vind i dag?

Det er – som med så meget andet – utroligt forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man forebygger psykisk sygdom hos børn og unge og hvordan og med hvad, man griber ind, når barnet eller den unge viser tegn på psykisk mistrivsel i alvorlig grad. Nogle steder har man faste tilbud, andre steder har man projekter, der fungerer i en periode, og så lukker de – og så er der de mange kommuner, der slet ikke har tilbud. Der mangler i den grad nødvendige og systematiske tilbud til de børn og unge, som ikke har det så svært, at de har brug for psykiatrien, men som alligevel er nået til en grad af mistrivsel, der koster dem skolegang, udviklingsmuligheder og livskvalitet.

Nogle kommuner tilbyder et antal gratis psykologtimer til unge med psykiske vanskeligheder, og andre har åbne, anonyme rådgivninger. Det er naturligvis rigtig godt at vise de unge, at de bliver set og hørt og at de har et sted at gå hen og tale om deres problemer. Men indsatsen bliver ofte sporadisk og for lidt båret af evidens og for meget af politiske vinde og midlertidighed.

Børn med tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder

I hver eneste skoleklasse sidder et til to børn med så store psykiske vanskeligheder, at det begrænser deres liv, deres udvikling og muligheder. Også her er det tilfældigt fra kommune til kommune, om der er kvalificerede tilbud til dem. Psykiatrifonden og Trygfonden samarbejder lige nu med en række danske kommuner om et forsknings- og udviklingsprojekt, Mind My Mind, der træner børn med tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder. I forskningsprojektet afprøver vi en ny rolle for PPR-psykologerne – de har en aktiv rolle og arbejder med barnet i en serie sessioner ud fra en manual, vi har udviklet sammen med en lang række fageksperter. Vi håber, at Mind My Mind viser sig at have så god effekt, at det kan udbredes – det er oplagt at tænke det ind i kommunerne i de kommende år. PPRs rolle er nævnt som et udviklingspunkt i regeringens udspil. Der er god mulighed for at se i retning af projektets erfaringer for at arbejde videre med at skabe de rette tilbud til en gruppe børn, vi ellers risikerer at tabe, og for at udvikle en ny rolle for PPR.

Når far eller mor har en psykisk sygdom

Op mod 80.000 danske børn under 18 år vokser op med en eller to forældre med psykisk sygdom. Når en forælder har en psykisk sygdom, påvirker det hele familien. Den uforudsigelighed og manglende forældrestøtte, som en stor del af disse børn oplever i deres dagligdag, er en alvorlig risikofaktor for deres følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling – både i deres dagligdag og senere i livet. De børn er i fare for at blive marginaliserede, og deres risiko for at udvikle en psykisk sygdom er væsentligt højere end andre børns.

Kompetencecenter, ja tak!

Regeringen lægger op til at sætte 11 millioner kroner af over fire år til at opbygge et kompetencecenter. Det er godt. Centeret skal sikre, at de relevante fagpersoner har viden og rette kompetencer til at opspore og forebygge psykiske problemer blandt børn og unge vokser op med psykisk sygdom i familien. Men det er kun finansieret over fire år. Vi ønsker os, at der afsættes varige midler til at sikre hjælp og støtte til den store, meget sårbare gruppe børn og unge. Og vi ønsker os også, at en vigtig del af grundlaget for kompetencecenterets arbejde bliver at fremme de indsatser for børn og unge, der vokser op med en mor eller en far med psykisk sygdom, der viser god effekt.

Klare rettigheder til børnene

Lige nu arbejder vi for at påvirke politikere og andre beslutningstagere og udbrede kendskabet til den store viden, vi har opbygget om betydningen og effekten af at komme i børnegrupper med andre i samme situation. Vi har også regnet på prisen – omkring 10.000 kr. per barn for et forløb i en samtalegruppe. Det er umiddelbart en lav pris at betale, hvis det hjælper barnet eller den unge til at udvikle sig i en sundere retning, end hvis det ikke var for den indsats. En enkelt kommune, Rødovre, har valgt at sætte vores model på kommunens eget budget efter en forsøgsperiode. Og så er der alle de kommuner, der ikke har målrettede tilbud til den gruppe. Det gælder tæt på halvdelen af de danske kommuner, viste en undersøgelse, vi lavede i 2017. Andre typer af tilbud kan naturligvis også være både relevante og effektive, men der er tydeligvis et hul i omsorgen for denne gruppe af børn og unge. Her i efteråret har vi for første gang også skabt samtalegrupper for unge, der er vokset op med en far eller mor med psykisk sygdom.

Psykiatrifonden arbejder desuden for at give børnene et retskrav på at få tilbud om hjælp og støtte.

Sæt det lange lys på

Det er godt, at WHO har valgt at rette lyskeglen mod børn og unges situation i dag på Verdens mentale sundhedsdag i dag. Børn og unge er også i centrum for FNs 17 verdensmål, der alle involverer børn – direkte eller indirekte – fordi børn og unge er helt afgørende for vores fælles fremtid. Vi håber, at de danske politikere ser lyset – og sætter det lange og varige lys på.

WHO om Verdens mentale sundhedsdag 2018 

Fakta om børn og unges trivsel og psykiske sundhed

  1. Antallet af børn og unge (0-18 år), der bliver diagnosticeret med ADHD, angst/depression og spiseforstyrrelser er fordoblet fra 2006 til 2017 – og antallet af børn og unge, der lever med lidelserne er tredoblet i samme periode.
  2. Andelen af unge med dårligt mentalt helbred er steget eksplosivt fra 2010 til 2016. I 2016 opfyldte næsten ¼ af kvinderne i alderen 16-24 år Sundhedsstyrelsens kriterier for dårligt mentalt helbred. Tallet for mændene i samme aldersgruppe var 13 %.
  3. Andelen af unge (16-24 år) under uddannelse, der føler et forventningspres om gode karakterer er højt – ca. 1/3 erklærer sig enige eller meget enige i, at deres forældre forventer at de får topkarakterer i de fleste fag, og over 40% er enige eller meget enige i, at det er nødvendigt med topkarakterer, hvis de vil have et godt liv.
  4. Over 70% af de unge (16-24 år) er enige eller meget enige i, at de kan blive præcis hvad de vil, bare de tager sig sammen.
  5. ¼ af de unge deler sjældent eller aldrig nederlag og sorger med deres venner – hovedsageligt fordi, det er for privat og de ikke vil belaste dem og 1/5 skammer sig ligefrem over at skulle dele de svære ting i deres liv med vennerne.
  6. Blandt kvinder i alderen 16-34 år, der bruger sociale medier mere end 2 timer dagligt har næsten 1/3 lavt selvværd.
  7. Ca. 18 % af de unge kvinder (16-24 år) har været meget generet af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. Det samme gælder ca. 12% af de unge mænd.

Læs Psykiatrifondens debatindlæg på Altinget.dk

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883