Børn og unge-psykolog

Vil du være med til at forbedre den psykiske sundhed i Danmark og forebygge psykisk sygdom? Har du især viden om familier, børn og unge? Kan du tale med både børn og fagfolk? Så er du måske vores nye psykolog.

I Psykiatrifonden har vi en række projekter, der udvikler nye løsninger til at fremme børn og unges psykiske sundhed som skoler, kommuner og regioner kan implementere. Vi har fx projekter, der handler om at styrke børn, som er pårørende til forældre med psykisk sygdom, og projekter, der fremmer de positive aspekter af børn og unges mentale sundhed. I de projekter genererer vi viden om børnenes vilkår, og udvikler og afprøver interventioner. Du får en faglig rolle i projekterne, som skal sikre, at vi bygger på forskningsbaseret viden og at vores resultater kan formidles til både fagfolk og befolkning.

Om stillingen

Stillingen indgår i programafdelingen, hvor knap 20 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde arbejder med fondens projekter. Her bliver du tilknyttet som fagperson til et antal udviklings- og interventionsprojekter omkring familier, børn og unge, der både handler om psykisk sygdom og psykisk sundhed. Stillingen er en fast stilling, der referer til programchefen.

Om dig

Du er uddannet cand.psych. og har erfaring med at arbejde med familier, børn og unge.

Da vi ofte samarbejder med kommuner og regioner om vores projekter, ser vi gerne, at du kender til offentlig praksis på børn, unge og familieområdet.

Det er centralt i vores projektvirksomhed, at projekterne skal generere og formidle viden. Derfor er det en fordel hvis du har bidraget til forskningsprojekter og evt. selv har publiceret artikler eller rapporter.

Som person kan du nikke genkendende til følgende:

·         Åben og imødekommende

·         Gode samarbejdsevner

·         Du arbejder selvstændigt og kan holde flere bolde i luften

·         Gode kommunikative evner

Vi tilbyder

En spændende fast stilling i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter fælles udvikling og faglig sparring højt. Du samarbejder med engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel. Arbejdsugen er 37 timer, inkl. frokostpause. Vi har fleksibel arbejdstid og frugtordning.

Du får løn efter kvalifikationer.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programchef Jesper Kurdahl Larsen +45 4012 2354.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 8. september. Send din ansøgning via opslaget på Jobindex. Vi afholder samtaler d. 16, 20. og 22. september. Start 1. november.

Sammen med din ansøgning og CV, skal du uploade et eksempel på en faglig formidlingsopgave, du har løst, og et eksempel på en folkelig formidlingsopgave, du har løst. Du kan frit vælge, hvordan du udvælger og præsenterer de to eksempler på en til to sider.

OBS! Ansøgning skal ske elektronisk gennem Jobindex, som du finder her!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden