Piccoline/Piccolo til Psykiatrifondens Kursuscenter og administration

Har du lyst til at skabe gode oplevelser for vore kursister, har du et godt service-gen, er imødekommende, glad og smilende?

Psykiatrifondens Kursuscenter, kan årligt betjene 10.000 deltagere. Kursuscenteret benyttes af Psykiatrifonden til de kurser vi selv udbyder og af eksterne lejere.

Vi søger en Piccoline/Piccolo til at varetage forskelligartede praktiske opgaver i Kursuscentret og til understøttelse af administrative opgaver i fonden i forbindelse med for eksempel receptionsarbejde, medlemskommunikation, kopiering m.v.

Har du taget et sabbatår og gerne vil tjene lidt penge og har lyst til at udføre praktiske serviceopgaver og lettere administrative opgaver, så er det måske lige noget for dig?

Du vil arbejde sammen med Psykiatrifondens receptionist og pedel, om at sikre, at lokalerne altid fremstår pæne, præsentable og ryddelige, og at der altid ydes en god service.

Du kan møde mange mennesker og det går nogen gange stærkt, det er derfor godt med overblik og lyst til at holde sig selv i gang.

Har du erfaring fra et job i servicebranchen, eller fra et job eller fritidsaktivitet med stor kontaktflade til andre mennesker, er det en fordel, men ingen betingelse.

Tiltrædelse

Tiltrædelse snarest.

Vi tilbyder

En stilling, hvor arbejdstiden kan variere efter de aktiviteter der er i Kursuscentret. Umiddelbart forventer vi, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil svare til ca. 25-30 timer.

Har det din interesse?

Så send din ansøgning med CV til pf@psykiatrifonden.dk senest den 30. november 2018, men gerne så hurtigt som muligt, da vi indkalder til samtale løbende.

Ansøgningen mærkes: Piccolo/Piccoline i emnefeltet.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at spørge til stillingen hos ddministrations- og økonomichef Hanne Calva på hpc@psykiatrifonden.dk eller på telefon 2685 1040.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883